Fjernvarmeformand: KL’s dødsliste vil give problemer

Af Nils Olsen
Formand, Høje Taastrup Fjernvarme

KL's forslag til lukning af ti forbrændingsanlæg i Danmark giver ikke øget genanvendelse – uanset klimaminister Dan Jørgensens (S) udtalelser ved Klimaplanens offentliggørelse.

Øget genanvendelse kræver helt andre tiltag, som ændrer både produktion og forbrug af varer, forbrugsgoder med videre. Til gengæld vil en lukning af de ti foreslåede forbrændingsanlæg betyde, at cirka ti procent af grundlasten i den danske fjernvarmeforsyning fjernes inden 2030 og skal erstattes.

I Veks' forsyningsområde vil lukningen af Argo fjerne 110 megajoule/sekund varmeeffekt, og godt en tredjedel af Veks' varmebehov skal erstattes af andre varmeformer.

Lukning af danske forbrændingsanlæg vil give problemer for den grønne omstilling. I løbet af de næste år skal op til 400.000 boliger have erstattet fossil naturgas og olie med grøn fjernvarme.

Nedlæggelse af forbrændingskapacitet øger derfor fjernvarmesektorens udfordringer med at levere grøn varme. For de boligejere, der skal vælge en ny opvarmningsform, er prisen for varmen også vigtig. Derfor vil en reduktion af affaldsvarmekapaciteten bremse udfasningen af den fossile naturgas i fjernvarmesystemet.

Lukning af danske forbrændingsanlæg vil give problemer for den grønne omstilling

Nils Olsen
Formand, Høje Taastrup Fjernvarme

Øget behov for varmeproduktion
Lukningen af forbrændingsanlæg vil give problemer. Især for de fjernvarmeselskaber som Aars, Hammel og Sønderborg, der selv ejer og driver forbrændingsanlæggene. Men også i Hovedstadsregionen vil forsyningssituationen blive voldsomt udfordret.

Høje Taastrup Fjernvarme, HTF, er som andre selskaber i fuld gang med at få godkendt projektforslag om naturgaskonvertering.

I HTF's område drejer det sig om cirka 1.200 naturgaskunder herunder også en del erhvervsvirksomheder. I HTF's forsyningsområde sker der samtidig en byudvikling med en helt ny bydel, der går under navnet Nærheden i Hedehusene og en byfortætning i Høje Taastrup.

Dette betyder et øget behov for varmeproduktion. Denne ambitiøse fjernvarmeudbygning vil blive bremset, hvis Argos kraftvarmeanlæg lukkes, som det fremgår af "dødslisten". Argo leverer knap 3.000 terajoule om året til Veks' net. Det svarer til godt en tredjedel af Veks' samlede varmebehov.

Urealistisk at kunne erstatte Argo
EA Energianalyses løsning på den manglende affaldsvarmeproduktion er varmepumper.

Men den løsning giver ikke mening, da Vestegnen skal have erstattet en varmeeffekt på i størrelsesordenen 110 megajoule/sekund. Hvor skal varmen komme fra, når selv varmepumper kræver en varmekilde?

Det datacenter, der forventeligt etableres i Høje Taastrup i løbet af de kommende år, vil give noget, men set i lyset af, at vi – her forstået som Veks og alle distributionsselskaber, der får varme fra Veks – indenfor de næste ti til 15 år skal erstatte cirka 500 megajoule/sekund biomassevarme fra Avedøreværket, giver det slet ikke mening, at nogen foreslår at nedlægge produktionskapacitet for fjernvarmen på nuværende tidspunkt.

Det er urealistisk, at vi – Veks, HTF eller de andre distributionsselskaber – kan erstatte Argos varmeproduktion med lokale kilder.

Det er næppe realistisk at nå en højere lokal produktion end ti til 15 procent, medmindre der er en stor lokal mængde overskudsvarme fra en virksomhed (som det kommende datacenter i Høje Taastrup), eller hvis geotermi bliver modnet til kommerciel drift.

HTF vil ved udgangen af 2021 have etableret syv decentrale – mindre – varmepumper, herunder enkelte anlæg, der kan lave både køl og varme.

Disse anlæg vil kun dække cirka fem procent af HTF's årlige varmebehov. Datacenteret er omvendt så stort, at det forudsætter adgang til et langt større net end HTF's, hvis overskudsvarmen skal udnyttes effektivt.

Den eneste helt sikre konsekvens af en lukning af Argo bliver, at der skal ekstra blus på kedlerne på Avedøre, så vi i stedet for at afvikle biomassen bliver mere afhængig. Og det var vist ikke meningen, jævnfør diskussionen om biomasse i 2020.

Gode intentioner, men ikke virkelighed
Ingen, hverken i affaldssektoren eller i fjernvarmesektoren, synes, at man skal generere affald for at kunne producere varme.

Ressourcerne er for kostbare til, at vi bare skal destruere dem, også fordi de har kostet for meget miljømæssigt rundt om i verden.

Men der er produkter og materialer, der ikke kan genanvendes. For eksempel nogle kompositmaterialer og tekstiler. Indtil der udvikles nye genanvendelsesteknologier som eksempelvis kemisk genanvendelse, er det klogeste og miljømæssige rigtigste at nyttiggøre energiindholdet i affaldet.

Det virker derfor besynderligt, at klimaministeren og forligskredsen med Klimaaftalen prøver at bilde sig selv og den danske befolkning ind, at hvis bare forbrændingskapaciteten bliver reduceret, så når genanvendelsen helt af sig selv de fremtidige EU-mål.

Men genanvendelsen øges kun, hvis der stilles krav om, at produkterne skal produceres, så de kan genanvendes, og at der skal anvendes genanvendte råvarer i produkterne ("Ecodesign"). Trods gode intentioner fra EU er det langt fra den virkelighed, som vi har i dag. 

Økonomisk vækst påvirker affald
Affaldet indeholder plast, det vil sige fossilt kulstof, og samlet set er cirka en tredjedel af kulstoffet i affaldet i dag fossilt.

Så affald er ikke 100 procent klimaneutralt – endnu. Med øget genanvendelse af plast eller plast produceret på biogent kulstof vil affaldet blive mere CO2-neutralt.

Men affald er ikke bare et brændsel som kul, biomasse, olie eller naturgas, men et miljøproblem, som vi skal håndtere på den mest miljørigtige måde med eller uden fossilt kulstof. Det sker bedst ved at energiudnytte det affald, der ikke kan genanvendes.

Reduktionen af forbrændingskapaciteten vil ifølge Klimaaftalen reducere udledningen af CO2 med 0,5 millioner tons årligt. Reduktionen hænger alene sammen med, at mængden af dansk affald til forbrænding reduceres, i takt med at ressourcer genanvendes, indtil den økonomiske udvikling, "væksten," overhaler effekten af genanvendelsestiltagene.

Det, forventer Miljøstyrelsen, sker i anden halvdel af 2020'erne, men dette indgår ikke i overvejelserne om "dødslisten". Økonomisk vækst giver stadig vækst i affaldsmængder, så selv med 60 til 65 procent genanvendelse vil der stadig være cirka 35 til 40 procent af den øgede årlige mængde, som skal brændes.

CO2 er ligeglad med landegrænser
Her er det berettiget at spørge, om det så er klogt at lukke forbrændingskapacitet?

Og særligt nyere anlæg, når der er en overhængende risiko for, at vi allerede inden 2030 kan stå og mangle kapacitet, når mængderne stiger igen, og mange anlæg nærmer sig pensionsalderen.

Det er også relevant at spørge, om vi sparer CO2 ved ikke at importere udenlandsk affald. CO2 er ligeglad med landegrænser. Det affald, der ikke brændes i Danmark, vil med de nuværende kapacitetsforhold i Europa i stedet blive deponeret i hjemlandet.

Her vil der ved affaldets nedbrydning dannes både CO2 og andre mere potente klimagasser som lattergas og metan. Så det ton udenlandsk affald, som vi ikke brænder, giver en større negativ klimaeffekt ved at blive lagt på lossepladsen.

Den CO2, som vi sparer ved at genanvende nogle produkter og materialer, kan ingen tage fra os. Men hvorfor sige nej til en årlig betaling fra udlandet på i størrelsesordenen af en fjerdedel milliarder kroner årligt (og et beløb i samme størrelsesorden, som vi ellers skulle have brugt til køb af biomasse eller naturgas), når importen samtidig kan levere et plus på det globale klimaregnskab.

Så kære Dan Jørgensen og alle bag klimaaftalen: Det er ingen skam uanset forligstraditioner at blive klogere og derfor kigge på en aftale igen, når ikke alle forudsætninger og konsekvenser var helt på plads ved aftalens indgåelse.