Venstre-borgmester: Regeringen sætter Københavns grønne førerposition over styr

Cecilia Lonning-Skovgaard
Hr-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune
Jens-Kristian Lütken
Sundheds- og omsorgsborgmester (V), Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen
Der er et stort potentiale for yderligere grøn omstilling i København på områder som landstrøm til krydstogtsskibe, energi fra solceller og energirenovering af kommunale bygninger.
Ud over de åbenlyse gevinster for den grønne dagsorden vil en indfrielse af potentialet også bidrage til både vækst og beskæftigelse og være en vigtig investering i og finansiering af fremtidens velfærd.
Men på trods af de klare og mange fordele ved at lade kommunerne indfri det grønne potentiale bistår regeringen ikke med de fornødne værktøjer, herunder den afgørende lovgivning.
Vi kan i stedet ærgerligt konstatere, at vi i den grad mangler en regering, der handler på den grønne omstilling. Regeringen efterlader i stedet København såvel som andre kommuner på sidelinjen i en unødvendig og handlingslammet venteposition.
Lovforslag om kommunal medfinansiering af landstrøm er udskudt
I Københavns Kommune handler det konkret om at få lovgivningen på plads til etablering af landstrøm til krydstogtsskibe og solceller på tagene af kommunale bygninger.
Københavns Kommune har afsat midler i 2021 til etablering af landstrøm til krydstogtsskide på Langelinie og i Nordhavn under forudsætning af, at der er lovhjemmel til en kommunal medfinansiering af landstrøm.
Vi kan desværre ingenting, så længe regeringen udskyder de beslutninger, der skal åbne døren for, at vi kan komme i gang
Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester og gruppeformand i Københavns Kommune
Regeringen har tidligere offentliggjort, at lovforslaget, der netop sikrer denne lovhjemmel, vil blive behandlet i denne folketingssamling. Men på trods af denne lovning har regeringen i stedet meddelt, at der er for mange love på programmet, og at lovforslaget udskydes til folketingssamlingen 2022/23.
Forsinkelsen af lovhjemmelen til kommunal medfinansiering af landstrøm kan derfor have konsekvenser for, hvornår et anlæg til landstrøm kan stå klar i Nordhavn og på Langelinie.
Regeringen lover én ting i klimasamarbejdsaftalen med Københavns Kommune, men sylter os så i sidste ende. Det samme gælder lovgivningen for etablering af solceller på tagene af kommunale bygninger.
I Københavns Kommune alene har vi 250 kommunale anlæg, hvor det er relevant. Men vi kan ingenting, fordi vi ikke selv må bruge strømmen bagefter.
Energirenoveringer skal undtages anlægsloftet
Og så savner vi i den grad, at regeringen undtager energirenoveringer fra anlægsloftet.
Så kan vi i Københavns Kommune for alvor komme i gang med at energirenovere og også udskifte de mange gamle installationer i kommunens bygninger.
Det vil ikke mindst fremme den grønne omstilling, men også bidrage til en bedre økonomi for vores skoler og andre kommunale institutioner.
Venstre er klar. Men vi kan desværre ingenting, så længe regeringen udskyder de beslutninger, der skal åbne døren for, at vi kan komme i gang.
I stedet koster regeringens manglende handling både københavnerne og den grønne omstilling dyrt hver eneste dag, der går.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde



















