KTC: Derfor er der behov for politisk kontrol med affaldssystemet

Af Michel van der Linden
Bestyrelsesmedlem, KTC

Siden regeringen skød gang i vigtige og nødvendige forhandlinger om affald, har vi haft en livlig debat om, hvordan vi fremmer udviklingen bedst. Vi er alle sammen enige om, at vi skal genanvende meget mere, sortere meget mere, brænde langt mindre affald af og stoppe med at importere affald til varmeproduktion via forbrænding.

Det betyder i naturlig konsekvens, at kapaciteten på affaldsenergianlæggene tilpasses til de nationale affaldsmængder og reduceres. Godt. Vi har en retning, og dermed skal der laves en plan.

Men hvem skal udføre den og hvordan? Her bliver det enkle straks til det virkeligt komplicerede, hvor man ikke kan ændre ét led uden at påvirke hele strukturen.

Større konkurrence plejer at føre til lavere priser. Er lavere priser på forbrændingen fremmende for øget genbrug og genanvendelse?

Michel van der Linden
Bestyrelsesmedlem, KTC

Kommunernes bekymringer
I kommunerne er vi topmotiverede for at bidrage bedst muligt til klimaomstillingen – og vi er bekymrede for, at viden og udvikling går tabt, at det nye affaldssystem bliver dyrere for borgere og erhvervsliv, og allervigtigst: At det politiske råderum for handling bliver tabt i en model, hvor markedet er eneleverandør.

Som følge af klimaaftalen skal den nødvendige omstilling ske ekstremt hurtigt. Vi har ingen erfaring for, at markedet kan opstå hurtigt nok til, at det kan levere de nødvendige klimareduktioner hurtigt nok. Der er behov for politisk kontrol og styring af affaldssystemet som en af de centrale motorer for den nødvendige grønne omstilling.

Først den dag, hvor produkter og varer kan genbruges og skilles ad i rene fraktioner af sekundære råvarer, der kan returneres direkte til markedet, er vi som samfund kommet i mål med vores klimaforpligtigelse.

Da etableringen af den cirkulære økonomi skal ske i turbotempo som en nødvendig forudsætning for at opfylde Parisaftalen, er der behov for, at der anvendes offentlige midler til at understøtte udviklingen af markedet.

Kan markedet levere?
I rigtig mange år har kommunerne sammen med deres affaldsselskaber taget sig af affald hos borgerne og erhvervslivet. Denne årelange udførsel af opgaven har medført gode, sikre og innovative løsninger, som har sikret forbedret genbrug og genanvendelse af affaldet.

Når nye politiske mål er blevet vedtaget, har kommunerne leveret. Kan markedet garantere det samme alene?

Gennem alle årene og i stigende omfang er de gode løsninger fundet i samarbejder med markedsaktører i forhold til at skabe bæredygtige løsninger.

Etableringen af den cirkulære økonomi handler om omlægning af markedet. Det kan ske via udbud og indkøb, via regulering og via samspil med markedet. Partnerskab.

Da såvel klimamålene som EU's genanvendelsesmål gælder for nationerne i EU og ikke for markedet, er det afgørende, at styringen fastholdes i offentligt regi.

Partnerskaber er løsningen
Stat og kommuner har behov for løbende at kunne tilpasse og opjustere affaldssystemets output uden at skulle være afhængige af, om den nødvendige løsning findes i markedet.

Kommunerne skal i samspil med markedet kunne optræde som markedsmodner. Kombinationen mellem at sikre politisk styring og samtidig fremme omlægningen af markedet til den cirkulære økonomi kan alene ske i partnerskaber.

Regeringen har tidligere anvendt partnerskabsmodellen. Løsningen af den gordiske knude i affaldssystemet er også partnerskaber.