Kunstig intelligens alene løser ikke affaldsudfordringerne

Holdningsanalyser gennem tiden viser umiddelbart også, at mange gerne vil sortere deres affald, og at det oftest også er rimelig ligetil. 

I den nyeste og største undersøgelse er landets børn og unge blevet spurgt af Astra i forbindelse med sidste års Masseeksperiment – og det lover umiddelbart godt for fremtiden.

Omvendt er der også udfordringer. Især plastik er et problem.

Selvom vi nu har en spand til plastikaffald derhjemme, ender en væsentlig del stadig i restaffaldet, viser Miljøstyrelsens analyser også. Og i erhvervslivet har især restaurationsbranchen, byggesektoren og landbruget også svært ved at sortere plastik.

Måske fordi det oftest er dyrere end at smide det i restaffaldet. Derfor er der også reelle diskussioner i branchen, om Danmark kan nå EU’s mål for genanvendelse – især det for plastikemballage.

Den hastige udvikling skal vores lovgivning kunne rumme, så vi ikke risikerer at misse potentialerne.

Jens Bomann Christensen

På den baggrund har flere af vores medlemmer set på, om centrale anlæg til eftersortering af restaffald kan være en hjælp.

En række fynske kommuner søgte endda om dispensation fra de nationalt fastlagte sorteringsregler med henblik på at lade plast og mad- og drikkekartoner blive i restaffaldet, men det afviste miljøministeren og forligspartierne bag sorteringsreglerne.

Nu er branchens øjne rettet mod hovedstadsområdet, hvor der skal opføres et anlæg til at eftersortere restaffaldet. Her er forskellen dog, at københavnerne stadig skal sortere plastaffaldet for sig selv, mens det centrale anlæg eftersorterer restaffaldet for de sidste rester af genanvendeligt affald.

Det er naturligvis vigtigt hele tiden at undersøge de teknologiske muligheder og også have en lovgivning, der understøtter innovation inden for affaldssortering, både adfærdsmæssigt og teknologisk.

Det gør den nuværende lovgivning ikke tilstrækkeligt, og det bør Folketinget efter vores opfattelse se på.

Det er dog også vigtigt at være realistisk om, hvad maskinerne kan hjælpe med, og hvor der stadig er behov for, at vi selv gør en sorteringsindsats. Det er faktisk også tilgangen i Norge og Holland, hvor der er flere centrale anlæg til sortering af restaffald.

I enkelte områder i Norge er kildesortering af plast erstattet af sortering på et anlæg. I Holland – for eksempel i storbyen Rotterdam og i nogle områder i Haag – må borgerne også lade metal og mad- og drikkekartoner blive i restaffaldet til centralsortering.

Fælles for begge lande er også, at fraktioner som madaffald, papir, pap, glas, tekstiler og farligt affald skal kildesorteres, ligesom vi gør i Danmark.

Alligevel er vi i et vist omfang enige med foreningen 1 Spand Nu’s kritik af den nuværende regulering.

Det sker mange spændende ting inden for automatisk sortering af forskellige typer affald – ikke mindst i kombination med kunstig intelligens. Den hastige udvikling skal vores lovgivning kunne rumme, så vi ikke risikerer at misse potentialerne.