LA: Kommuner slår plat på drikkevandsbeskyttelsen

DEBAT: Flere kommuner har mistet det faglige fokus, når det kommer til grundvandsbeskyttelsen og handler i stedet ud fra, hvad der er politisk opportunt, skriver Carsten Bach (LA).

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden.

Vi er beriget med rigeligt og godt grundvand, som stort set kan sendes råt ud til forbrugerne. Det kan vi, fordi vi igennem stort fagligt fokus har passet på vores grundvand.

Desværre oplever vi i stigende grad, at kommuner mister det faglige fokus i forhold til grundvandsbeskyttelsen og i stedet handler ud fra, hvad der er politisk opportunt. Det lyder nemlig besnærende og attraktivt at slå sig op som sprøjtefri kommune, men når nu de midler, vi benytter i dag, ikke udgør noget problem, så går man jo fejl i byen.

Vi har igennem tiden udviklet et unikt overvågningssystem, hvor vi både kontrollerer det dybe grundvand for fortidens forureninger og samtidig sikrer os mod at skabe problemer i fremtiden. Vi godkender nemlig i dag kun stoffer, som ikke ved regelret brug under normale forhold risikerer at forurene grundvandet. Den viden tilsidesættes dog fuldstændigt i visse kommuner.

Usaglig og ukoordineret indsats er ressourcespild
Grundvandsbeskyttelse i dag bygger på en generel regulering i statsligt regi, som bl.a. omfatter godkendelse og krav til anvendelse af forskellige midler og aktiviteter, samt en lokal indsats hvor kommunerne skal supplere de generelle krav, hvis den statslige regulering ikke er tilstrækkelig på grund af helt særlige lokale geologiske forhold.

Desværre ser vi i stigende grad, at der på det lokale niveau handles på et uoplyst og forkert grundlag, som munder ud i helt unødvendige indsatser, hvor man pålægger landbruget indgreb, der ikke kan begrundes fagligt, hvorved man ender med at misbruge samfundets ressourcer, formentlig for at score nogle lette point i den offentlige debat, hvor alle naturligvis ønsker rent drikkevand.

Eksempelvis har man i Aarhus Kommune for flere år siden konstateret en pesticidforurening ved et af kommunens store vandværker. Det pågældende pesticid har været forbudt i landbruget i mere end 25 år. Kommunen konkluderer alligevel - uden videre dokumentation - at forureningen skyldes den aktuelle landbrugsdrift omkring boringerne til vandværket.

Alt i alt bruges et to-cifret millionbeløb på at rejse mere end 75 ha skov. Efter en række forureningsundersøgelser udført af professionelle eksterne rådgivere i regions-regi konstateres det, at forureningen skyldes en nedlagt losseplads i nærheden. Det er blot ét eksempel på, at man rammer fuldstændigt forkert i kommunen, fordi man ikke har haft den rette faglighed i forvaltningen.

Slå politisk automatpilot fra og fagligheden til
At visse kommuner per automatik ikke stoler på Miljøstyrelsens godkendelsesordning er for mig aldeles bekymrende, og det kan jeg som folketingspolitiker ikke sidde overhøring. Vi vil ikke acceptere, at kommuner påbyder pesticidfri drift helt uden, at man har konstateret, at regelret anvendelse af pesticider udgør en konkret forureningsfare på arealerne.

Jeg arbejder for, at vi får en større faglighed ind over den lokale grundvandsbeskyttelse. For vi skal have fokus tilbage på de virkelige trusler mod vores grundvand, som f.eks. de gamle lossepladser, der potentielt dagligt lækker gift til vores grundvand.

I mine øjne ville det være langt mere hensigtsmæssigt, hvis regionerne overtog de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. I regionerne har man dels bedre mulighed for at koordinere indsatsen, og samtidig er regionerne store nok til at håndtere en kompleks faglig opgave tilsyneladende modsat mange af kommunerne.

Forrige artikel Affaldsforening: Landfill mining kan løfte presset på vores klode Affaldsforening: Landfill mining kan løfte presset på vores klode Næste artikel Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt Danva: Politikere – tag jeres ansvar for danskernes drikkevand alvorligt
  • Anmeld

    Peter Dalgas Kruse

    Lige meget gift i alt vand

    Mener du seriøst, at hvis ikke kommunerne vil sørge for, at der er den samme mængde sprøjtegift rester og nitrat i ALT dansk drikkevand - så skal opgaven varetages af nogen der vil?

    Hvor mange danskere tror du vil vælge et glas vand med 50 mg nitrat pr. liter og sprøjtegift rester frem for et helt rent glas vand?

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    LA er faktaresistent

    Carsten Bach er dygtig til igen og igen fremføre hovedarkitekten bag LAs landbrugspolitik lobbyorganisationen Bæredygtigt landbrugs synspunkter.
    At postulaterne er rent spin uden hold i den virkelige verden er intet problem for LA. Ingeniøren har i flere artikler dokumenteret at der ikke er styr på beskyttelsen af grundvandet i Danmark. Kommunernes modtræk er rettidig omhu i forhold til at forsøge at redde den danske drikkevandsforsyning . Det er på høje tid at landbruget stopper med at modarbejde borgernes krav om sikring af grundvandet ved at accepterer sprøjteforbud over drikkevandszoner. Alternativet bliver et generelt forbud mod sprøjtning når det politiske pres fra borgerne bare vokser ovenpå de mange skandaler omkring nye fund af sprøjtemiddelrester i grundvandet.
    https://ing.dk/artikel/landmaend-far-dispensationer-pa-stribe-forbudte-pesticider-205651

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og rent drikkevand

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for vores drikkevand, naturen, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Anders L. Rasmussen

    farlighed kan først vurderes efter 20 år

    Jeg vil påstå at vi ikke ved om moderne plantebeskyttelsesmidler eller gift er ufarlige. Det forholder sig med den slags udsagn på helt samme måde som inden for medicin, at det først er i løbet af 20 år, at der tegner sig et billede af et produkts farlighed.
    Når et giftstof først er nået ned i drikkevandet kan vi ikke hente det op og styrken vil derefter øges år for år efterhånden som regnvand sikker ned gennem de forskelligartede jordlag.
    Iden for medicin har der også været midler på market og anvendt i mere end 20 år før man opdager deres farlighed.
    Derfor skal vi bevare et forsigtigheds princip. Jeg ser dog gerne en instans over kommunal niveau.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Nej, vores vand er befængt med en masse skadeligt kalk.

    Carsten Bach (LA) har da ret i at kommunerne slår plat på det opgejlede hysteri omkring grundvandet der skal kunne anvendes som drikkevand uden yderligere behandling.

    Men han tager helt fejl når han påstår at vi har "noget af det bedste drikkevand i verden" der "stort set kan sendes råt ud til forbrugerne."

    Resultatet af den politik er, at vi har et enormt overforbrug af kemiske afkalkningsmidler til rengøring og parfumerede sæber til vask, da det danske grundvand de fleste steder har et så højt kalkindhold at det naturligvis burde behandles væk inden vandet blev sendt ud i systemerne.

    Og samtidig kunne man passende behandle for disse uendeligt små sporede mængder af i øvrigt normalt uskadelige restprodukter fra fortidens lovlige plantebeskyttelsesmidler til ære for dette opgejlede "forsigtighedsprincip." Det kan jo gøres uendeligt billigt.

    Det ville være fint om Liberal Alliances politikere satte sig lidt mere ind i sagen om hvad "rent og godt vand" egentligt er før de skriver klummer her på Altinget.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Den store Vanddyst

    Efter bagedysten må den næste landsdækkende dyst blive Den store Vanddyst.
    Goddag dansker hvordan har du det med dit vand og hvordan smager det?

    Jeg har ikke været nogets steds i Europa - inkl. de britiske øer - hvor man med glæde og stolthed tager et glas, lukker op for den kolde vandhane og glæder sig til at lade smagsløgene nyde det kølige, klare og rene drikkevand.

    Der er naturligvis geografiske forskelle inden for landets grænser. Indtil for 10 år siden har jeg været bruger af:
    Københavns Vandforsyning (nu Hofor) 1947 - 1964; det smagte godt; det kom fra vandboringer på Vestsjælland;
    Gentofte Kommunes Vandforsyning 1964 - 1975; det smagte mindre godt; det var overfladevand fra Sjælsø;
    Gladsaxe Kommunes Vandforsyning 1976 - 2008; det smagte meget godt;
    det var dels egne boringer; dels vand fra Hofor;
    Frederikshavn Forsynings net; det er fra kilder i Tolne Skov; det smager fremragende.

    Halvdelen af året tilbringer jeg i et fritidshus i Bohusläns skærgård. Der får vi overfladevand fra forskellige søer. Det smager som at række tungen ud af vinduet. Det kan anvendes til kaffe, te, vask og opvask, men nydelsen ved at tage et glas frisk koldt vand fra hanen findes ikke.

    Så vidt jeg ved bliver vandet fra Rhinen genanvendt mere end 10 gange alene i Tyskland, men der kan man så trøste sig med deres udmærkede øl.

    Når man rykker længere syd og østover i Europa er det fortsat klogt at spørge sig for om vandet i vandhanen er drikkeligt før man smager på det. I bedste fald er det kun kloreret, hvilket gør det udrikkeligt.

    Hvis ikke det danske vand er noget af det bedste i verden vil jeg gerne have oplyst dels hvor det er markant bedre og dels hvordan det så smager.