Lær af Coop og Danske Vandværkers forsøg på at gentænke deres medlemsdemokrati

BEST PRACTICE: For at være relevante og sikre overlevelsen som demokratisk virksomhed har både Coop og Danske Vandværker taget skridt til at øge medlemsinddragelsen. I uge 17 trutter Coop for alvor i “marketingshornet” og indkalder sine medlemmer til valg. 

<div>For cirka 5 år siden besluttede Coop at ændre fokus, så medlemmerne i endnu højere grad bliver inddraget i og får indflydelse på virksomheden.<br></div>
For cirka 5 år siden besluttede Coop at ændre fokus, så medlemmerne i endnu højere grad bliver inddraget i og får indflydelse på virksomheden.
Foto: Tina Charlotte Hammer / Coop

Hvad har Coop og en lang række af de danske vandværker til fælles? De er demokratiske virksomheder, som har truffet en beslutning om at gentænke sig selv for at komme tættere på medlemmerne og øge engagementet. 

“I rigtig mange år kørte vi medlemsskabet af Coop som et fordelsprogram a la Club Matas. Men for cirka fem år siden tog vi en beslutning om at gøre mere ud af, at vores medlemmer skulle opfattes som medejere. At de kan få indflydelse. Alt det har vi skullet tænde for igen. Det er et sejt træk, når man i 10-15 år ikke har praktiseret medlemsinddragelsen omkring foreningen Coop særligt højt,” siger foreningsdirektør i Coop, Mike Dranov.  

På samme måde har brancheforeningen Danske Vandværker fundet det nødvendigt, at vandværkerne genopfinder sig selv og skaber nye relationer til medlemmerne. Direktør i brancheforeningen Danske Vandværker, Susan Münster forklarer, at vandværkerne traditionelt har arbejdet meget formaliseret, og at en del vandværker lider under vigende interesse fra deres lokalområde. Derfor arbejder brancheforeningen og de mange mindre vandværker på at tiltrække ny opmærksomhed. 

Nedenfor kan du læse, hvordan både Coop og Danske Vandværker forsøger at skabe nyt engagement blandt deres medlemmer.

Coop: Fra fordelsprogram til aktivisme 
Coop har cirka 1,8 millioner medlemmer og er dermed en af Danmarks største demokratiske virksomheder. Du møder fysisk Coop, når du handler i blandt andet Irma, SuperBrugsen eller Fakta. 

Medlemsdemokratiet lever blandt andet i 600 butikker, hvor der hvert år vælges en lokal bestyrelse. Det er disse lokalt forankrede bestyrelser, der siden vælger det øverste beslutningsorgan, Landsrådet, som består af 124 repræsentanter. Endelig udpeger Landsrådet ti personer, der udgør Coops øverste bestyrelse. 

LINK: Læs mere om valgproceduren fra sidste års valg her

Sat på spidsen har Landsrådet den ultimative magt, forklarer foreningsdirektør Mike Dranov, og strategiske beslutninger bliver godkendt her. Som eksempelvis da Coop gik i luften med en bank i 2013. Det var omtrent samme tidspunkt, at Coop tog en beslutning om at blive mere medlemsinvolverende:  

Inddragelsen af medlemmer sker blandt andet ude i de fysiske butikker, hvor de 3.700 medlemsvalgte repræsentanter har fået kurser i at være lokale ambassadører for Coop. Opdraget til dem er at lave arrangementer, som er relevante for medlemmerne. Det kan eksempelvis være madfællesskaber eller borgermøder i butikkerne, hvor alt fra diabetes til lokal bæredygtighed er på agendaen. 

“Vi vil være mere engagerende og aktivistiske. Vi vil være der, hvor det kilder lidt. Hvor vi får folk i tale og allerhelst får dem til at gøre noget sammen med os,” forklarer Mike Dranov. 

Coop-medlemmer satte biodiversiet på dagsordenen
Også på de større, strategiske linjer opsøger Coop sine medlemmers input. Det gælder eksempelvis i arbejdet med den ansvarlighedsstrategi, som Coop med et par års mellemrum tager op til løbende revision.

I den seneste opfriskning har Coop spurgt medlemmerne via spørgeskemaer, hvad der er vigtigt for dem. Næste skridt er en debat med de par tusinde ud af den samlede medlemsmasse, der har holdninger til en ansvarlighedsstrategi. Medlemmerne, der kan betegnes som engagerede ildsjæle, har allerede sat aftryk på Coops nye ansvarlighedsstrategi, påpeger Mike Dranov:

“Vi vidste godt, at klima og plastik ville bonne ud. Men at biodiversitet kom ind på en tredjeplads var faktisk en overraskelse. Så nu går vi 'all in' på biodiversitet også. Vi kigger blandt andet på vores sortiment og vil fremme frøsorter og bivenlige blomster i butikkerne. Man kan også forestille sig, at vi sætter biodiversitet på dagsordenen, når vi har borgermøder ude i butikkerne.” 

Coop vil gøre uge 17 til valguge
Medlemmer af Coop kan også se frem til ændringer, når der skal afvikles generalforsamlinger og vælges nye lokale bestyrelser ude i de føromtalte 600 butikker. Som noget nyt puljer en stor del af Coops butikker sig sammen og afholder generalforsamling og valg til lokalbestyrelserne i uge 17. Dermed følger Coop anbefalingerne fra Tænketanken Demokratisk Erhverv. I sin nyeste rapport anbefaler tænketanken, at opmærksomheden øges om valghandlingerne, og at en demokratisk valguge, hvor alle demokratiske virksomheder sammen går til valg, kan være en af vejene at gå. 

LINK: Læs Tænketanken Demokratisk Erhvervs 4 gode råd til at styrke medlemsdemokratiet her.

“Cirka 300 butikker går med og vi giver den et ordentlig brag på marketingskanonerne. Normalt bliver der bare sat en plakat op i den enkelte butik, men nu går vi landsdækkende. Min drøm er, at alle godt 600 butikker er med næste år, og at vi også får selskab af andre demokratiske virksomheder,” siger Mike Dranov.

Danske Vandværker: Mange midaldrende mænd med “teknikbriller” 
Danske Vandværker er en brancheforening for i alt 1.867 mindre vandværker spredt over hele landet. Samlet står Danske Vandværker for cirka 46 procent af vandforbruget i Danmark. 

Ligesom Coop findes der hos Danske Vandværker to demokratiformer. Den nære, hvor lokale kræfter mødes og taler “vandværkssprog”, forklarer Susan Münster, der er direktør i brancheforeningen Danske Vandværker. I den seneste rapport fra Tænketanken Demokratisk Erhverv kaldes den form for “lokalklubben”.  

Dertil kommer et repræsentantskab, som består af de regionalt valgte bestyrelsesmedlemmer. Det er den demokratiform, rapporten kalder "nationalforsamlingen".  

LINK: Læs mere om de 4 forskellige former for medlemsdemokrati her.

“Når man er et lille vandværk, der er baseret på frivillighed, kan der være udfordringer med mandskab og med kompetencer. Vi har mange ældre og midaldrende mænd, der har teknikbrillerne på. De er enormt vigtige. Men vi kan også se af undersøgelsen, at hvis vi kommunikerer til den samme type af potentielle engagerede medlemmer, så får vi det, vi plejer. Det vil sige, at det er med risiko for, at vi ikke fornyer os. Der er tilmed en risiko for, at de medlemsejede vandværker dør ud, fordi der ikke er en naturlig fødekanal ind,” siger Susan Münster. 

LINK: Læs mere om Danske Vandværker her.

Miljødagsordenen skal åbne døren for nye engagerede medlemmer
Derfor arbejder vandværkerne på forskellige fronter med at gentænke sig selv. På lokalt plan inviterer vandværkerne skoler og andre interesserede på rundvisninger, og på regionalt plan bliver der holdt dialogmøder, hvor vandværker udveksler erfaringer om, hvordan man appellerer bredere.

Som noget nyt arbejder man også med verdensmål nummer 6 om rent drikkevand til alle og hvordan det kan bruges som en trædesten til de forbrugere, der ikke normalt har vandværket inde på radaren. 

“Jeg oplever en stigende interesse omkring miljødagsordenen, og den skal vi bruge til at kommunikere til eksempelvis kvinder og unge, som vi ikke har så godt tag i. Vi kan høre, at klimaspørgsmål fylder meget mere i folks bevidsthed. Det samme gør vandkvaliteten. De tendenser kan vi forhåbentlig gribe for at få nye til at melde sig på banen,” siger Susan Münster.

Modsat Coop er Susan Münster ikke tilhænger af ideen om en fælles valguge for alle demokratiske virksomheder i Danmark, selvom hun kalder tanken “sympatisk”. For det første vil en valguge løbe ind i nogle praktiske forhindringer, og kandidaterne vil måske føre valgkamp for flere virksomheder på samme tid, hvilket potentielt kan svække deres troværdighed. Endelig tvivler Susan Münster på, at en valguge vil kunne aflæses i engagementet: 

“Jeg tror, at mange, der stiller sig til rådighed for valgene, er dem, der i forvejen har den stærkeste interesse for demokratiet. Så de kan ganske enkelt ikke lade være med at engagere sig.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00