Lektor: Den stigende interesse for atomkraft afspejler en politisk ledelseskrise

Per Hessellund Laursen
Lektor, Aarhus Maskinmesterskole
Der breder sig en vis forundring på Christiansborg: Hvorfor fylder atomkraft pludselig så meget i danskernes bevidsthed?
Men overraskelsen er malplaceret. At atomkraft igen står på dagsordenen, er ikke et mysterium. Det er en reaktion på en politisk kultur, der gennem årtier har reduceret den grønne omstilling til et teknisk projekt og glemt, at mennesker og landskaber også er en del af energisystemet.
Når politikere i dag møder en befolkning, der er splittet mellem begejstring og modstand, bør de se i spejlet. Det er ikke vælgerne, der har ændret sig – det er politikerne, der har opgivet at styre udviklingen.
Den grønne omstilling har i praksis været overladt til teknokrater og en VE-industri, der konsekvent har forfulgt ét mål: at levere den billigst mulige kilowattime.
Det lyder rationelt, men prisen har været høj – ikke i kroner, men i legitimitet.
For i jagten på den billigste strøm er hensynet til lokalsamfund, landskaber og borgernes ejerskab gledet ud af ligningen. Det politiske lag har stået på sidelinjen og nikket til regnearkene.
En voksende frustration
Konsekvensen ses nu i de mange konflikter om placeringen af sol- og vindanlæg. Når borgere rejser sig mod projekterne, bliver de ikke bare stemplet som modstandere af den grønne omstilling – de bliver også afkrævet et svar: Hvad vil I så?
Hvis man ikke vil have 200 meter høje møller tæt på boligen eller et helt landskab dækket af solceller, forventes man at kunne præsentere et alternativ.
Det er en uretfærdig præmis, for det er ikke borgerne, der skal løse energipolitikken. Men når det politiske lag ikke selv leverer troværdige svar, opstår de andre steder. Og i dag hedder det svar atomkraft.
Hvis politikerne ikke tør tage styringen tilbage, vil energidebatten fortsat være præget af modstand, mistillid og teknokratisk træthed.
Lektor ved Aarhus Maskinmesterskole
Lad mig være helt tydelig: Jeg er ikke fortaler for atomkraft i Danmark. Atomkraft er hverken en hurtig, billig eller ukompliceret løsning.
Men den voksende interesse for teknologien siger noget væsentligt om den folkelige frustration.
Hvis vi brugte den energi, der går til at diskutere atomkraft, på i stedet at finde ud af, hvordan vores energisystem kan hænge sammen på en bæredygtig måde, ville vi komme langt mere konstruktivt videre.
Det kræver politisk mod til at se ud over teknologien og tage fat på det, der virkelig betyder noget: Hvordan vi planlægger, placerer og prioriterer vores grønne anlæg, så mennesker og natur fortsat kan trives side om side.
Afhængighed af vind
Problemet er ikke, at industrien udvikler teknologi – problemet er, at politikerne ikke længere sætter de værdimæssige rammer for den. Industrien skal drives af innovation, men det er politikernes opgave at definere, hvilke løsninger der er acceptable i et samfundsperspektiv.
Når politikerne overlader kursen til markedet, får vi en omstilling, der er teknisk effektiv, men menneskeligt ineffektiv. Det er netop denne afpolitisering, der har banet vejen for atomkraftens genkomst i debatten.
Borgerne efterspørger ikke nødvendigvis en reaktor – de efterspørger politikere, der tør tage styringen tilbage og stille krav om kvalitet, æstetik og hensyn.
Der er desuden en dimension, som alt for sjældent diskuteres: stabiliteten. Når vi lukker de termiske kraftværker og baserer os udelukkende på vind og sol, mister vi evnen til selv at genstarte vores elsystem.
Hvis en storm, et cyberangreb eller et sammenbrud rammer, kan Danmark ikke spændingssætte nettet alene. Vi er blevet afhængige af import og af, at vinden blæser.
Det er næppe klogt i en tid, hvor geopolitikken igen er ustabil. En robust energiforsyning kræver, at vi kan stå på egne ben – også når vejret står stille.
Atomkraftdebatten er derfor ikke først og fremmest en teknologidebat. Den er et symptom på en politisk ledelseskrise.
Når borgerne vender sig mod nye løsninger, er det, fordi de savner politikere, der tør tænke helheder: klima, forsyningssikkerhed, natur og mennesker – samtidig.
Den grønne omstilling er for vigtig til at overlades til markedslogik og høringsskemaer. Det kræver ryggrad at sige, at billigst ikke altid er bedst. Men uden den erkendelse mister omstillingen sin folkelige bund.
Hvis politikerne ikke tør tage styringen tilbage, vil energidebatten fortsat være præget af modstand, mistillid og teknokratisk træthed – og så er det kun et spørgsmål om tid, før endnu flere vender sig mod alternativerne.
Atomkraftens genkomst er ikke et udtryk for tilbageskuen. Den er et råb om retning. Det danske energisystem har brug for teknisk innovation – men endnu mere for politisk ledelse. Politikerne må genvinde modet til at sætte rammerne, så industrien udvikler løsninger, borgerne faktisk kan se sig selv i.
Ellers vil den grønne omstilling forblive et projekt om danskerne – ikke for dem.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Dansk Erhverv: Det er absurd, at en forældet havnelov kan hugge bremsen i for solcelleanlæg
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu





















