Debat

L&F: DANVA vil forbyde pesticider, der allerede er forbudte

DEBAT: DANVA vil indføre beskyttelsesområder ved drikkevandsboringer, da der flere steder er fundet pesticidrester. Problemet er, at der ofte er tale om midler, som allerede er forbudte, og så nytter det jo ikke at forbyde dem igen.

For en lang række af de boringsnære områder vil et grundvandsbeskyttende tiltag være nytteløst, da vandet, som boringen indvinder, ikke dannes boringsnært, men dannes et helt andet sted længere væk fra boringen, skriver Lars Hvidtfelt. 
For en lang række af de boringsnære områder vil et grundvandsbeskyttende tiltag være nytteløst, da vandet, som boringen indvinder, ikke dannes boringsnært, men dannes et helt andet sted længere væk fra boringen, skriver Lars Hvidtfelt. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Står det til DANVA, kan trygheden til dansk drikkevand sikres ved at indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder ved alle landets drikkevandsboringer.

Et handlingsorienteret og politisk attraktivt tiltag, hvis man på Christiansborg vil markere sig som drikkevandets vogter. Men alt, hvad man gør, er blot at skabe en falsk tryghed.

For det er jo ikke så simpelt endda. For det er langt fra alle boringsnære arealer, hvor forbud mod pesticider overhovedet vil nytte noget.

Fakta
Deltag i debatten!

For det første motiverer DANVA deres forslag i ”det seneste års massive fund af pesticidrester i vandboringer rundt om i landet”. Men da der jo er tale om fund af midler, som heldigvis er forbudte, så nytter det jo ikke at forbyde igen.

Jeg synes, at det er drønærgerligt, at DANVA ikke vil anerkende, at vi i dag har verdens mest solide godkendelsesordning for pesticider i Danmark, og hvor vi endda løbende overvåger for anvendte pesticider på særlige marker (VAP-marker).

Jeg synes, at det er drønærgerligt, at DANVA ikke vil anerkende, at vi i dag har verdens mest solide godkendelsesordning for pesticider i Danmark, og hvor vi endda løbende overvåger for anvendte pesticider på særlige marker.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Den vej kan man følge, om der mod forventning er problemer. Det skaber tryghed.

Forslag mangler faglighed 
For det andet mangler der faglighed i DANVA's forslag om at lave restriktioner i alle boringsnære områder.

Hvis en indsats overhovedet skal give mening i et boringsnært område, kræver det, at der er en forceret grundvandsdannelse i boringens nærområde, som gør, at transportvej fra terræn til boringen er særlig kort, på grund af det sug oppumpningen laver.

I de tilfælde hvor et sådan sug forhindrer afværgemulighederne i forbindelse med spild og uheld, eller hvor et sådan sug skaber problemer på anden måde i forhold til at undgå forurening, så skal man selvfølge se konkret på det. Det ligger i de regler, som kommunen administrerer i dag.

Men for en lang række af de boringsnære områder, som knyttes til landets indvindingsboringer, vil et grundvandsbeskyttende tiltag være nytteløst, alene af den årsag at vandet, som boringen indvinder, ikke dannes boringsnært, men dannes et helt andet sted længere væk fra boringen.

Vi har i mere end 15 år haft den danske geologstand til at stå på hovedet for at kortlægge grundvandsforholdene for alle landets vandværker.

Det har kostet to en halv til tre milliarder kroner, og nu vil DANVA altså tilsidesætte denne viden med restriktioner i områder tegnet med en passer? Det virker useriøst og dybt overraskende, at en organisation som DANVA argumenterer mod kendt faglig viden.

Alle skal være trygge, når de åbner for vandhanen 
Jeg vil gerne invitere til, at vi søger løsninger, som er baseret på faglig viden og er hensigtsmæssige og ikke bare lader os forfalde til forslag, som er politisk opportune.

I Landbrug & Fødevarer ønsker vi, ligesom DANVA, at ingen tvivler på, om det er sikkert at åbne for vandhanen.

Vi ser derfor også gerne en øget overvågning i det øvre grundvand, som viser, at vi sagtens kan dyrke landbrug uden at sætte grundvandshensynet over styr på nogen måde.

Det er vigtigt for os, at tilliden opretholdes.

Men vi vil på ingen måder indgå i en national obligatorisk ordning, hvor geologisk faglighed tilsidesættes, og hvor 10.000 hektar landbrugsjord skal friholdes pesticider, så man kan vise politisk handlekraft.

Ud over at være meningsløs rigtig mange steder vil 50.000 kroner per hektar langt fra kunne dække de omkostninger, man som landmand ser i øjnene ved et sådan forbud.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00