Debat

L&F: Landbruget prioriterer godt drikkevand meget højt

DEBAT: Det er ikke retvisende, når landbruget bliver udpeget som ansvarlig for udfordringer vedrørende drikkevandet. I Danmark har vi nemlig regler for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, så kun de mest miljøvenlige er tilgængelige for landbruget.

Den mest højtråbende del af miljøbevægelserne prøver at tegne et billede af landbruget som et erhverv, der ikke tager udfordringerne på området alvorligt, skriver Lars Hvidtfeldt. 
Den mest højtråbende del af miljøbevægelserne prøver at tegne et billede af landbruget som et erhverv, der ikke tager udfordringerne på området alvorligt, skriver Lars Hvidtfeldt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

En af vores store ressourcer i Danmark er drikkevand af høj kvalitet, som kan hentes direkte fra grundvandet.

Store grundvandsmagasiner i vores undergrund og jordtyper, som bevirker, at regnvandet bliver renset effektivt, når det siver ned gennem jorden til grundvandet, er nogle af årsagerne til den gode kvalitet.

Udenlandske besøgende ser ofte med en blanding af skepsis og misundelse, at vi kan slukke tørsten direkte fra hanen i frisk og godt vand.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Sådan skal det selvsagt også være fremover. Godt drikkevand skal prioriteres og sikres til gavn for alle borgere via lovgivning og effektiv administration – præcis som det allerede sker i dag.

Landbruget bliver af mange brugt som fjendebillede i forhold til drikkevandet.

Det er ekstremt ærgerligt, for der er ingen valid grund til, at man ikke kan kombinere en effektiv og lønsom landbrugsproduktion med hensynet til at sikre grundvandet.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Den mest højtråbende del af miljøbevægelserne prøver at tegne et billede af os som et erhverv, der ikke tager udfordringerne på området alvorligt.

Det er i høj grad sket med baggrund i fund i grundvandet af gamle og for længst udfasede plantebeskyttelsesmidler, hvoraf ikke alle har været anvendt i produktionen.

Dertil kommer en række andre kemiske forbindelser. De er alle fra en tid, da myndighederne ikke havde opmærksomhed på de potentielle problemer for vandkvaliteten, som midlerne kunne medføre.

Landbruget bruger de mest miljøvenlige midler
Disse ”fortidens synder” bruges nu til at slå på landbruget.

Det efterlader nogle borgere med det indtryk, at brug af plantebeskyttelsesmidler ødelægger deres drikkevand. Et billede som ikke ret mange medier desværre har lyst til at nuancere.

Det er ekstremt ærgerligt, for der er ingen valid grund til, at man ikke kan kombinere en effektiv og lønsom landbrugsproduktion med hensynet til at sikre grundvandet.

I Danmark har vi særdeles stringente regler for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, så kun de mest miljøvenlige er tilgængelige for landbruget.

Dertil kommer et finmasket overvågningssystem, så mulige problemer i forhold til grundvandet opdages hurtigt.

Kombineret med meget lave grænseværdier udgør det et smukt eksempel på rettidig omhu og ordentlig forvaltning, som vi godt kan være stolte af.

Fra landbruget har vi bidraget med at sikre, at der sprøjtes så miljørigtigt og præcist som muligt, og at forurening fra punktkilder minimeres.

Vi arbejder naturligvis også hele tiden med at finde teknologiske og biologiske løsninger, der kan fungere som alternativer til de nuværende plantebeskyttelsesmidler.

Overvågningssystemet og at Miljøstyrelsen holder øjnene på bolden er netop årsagen til, at vi har mulighed for at adressere de aktuelle udfordringer, der må være.

Lige nu er det fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4 triazol, der blandt andet findes i svampemidler, som bruges af landbruget. Der er sket fund over grænseværdien i to ud af 148 undersøgte overvågningsboringer.

Erhvervet er gennemreguleret 
Stoffet findes også i en række produkter, som bruges i for eksempel byggeindustrien, men her foreligger der ingen data for mængder og forbrug.

I modsætning altså til landbruget, hvor der er helt præcise tal, hvilket understreger, at vores erhverv i forhold til mange andre er gennemreguleret.

1,2,4-triazol findes også i husholdningsslammet, som køres ud på markerne.

Miljøstyrelsen har allerede i 2014 ageret og reduceret dosen og den hyppighed, som midlerne må anvendes med i landbruget. Dertil kommer, at 1,2,4-triazol fra nu af vil indgå i vandværkernes obligatoriske test for pesticider.

Styrelsen, som har tilsynsmyndigheden på området, vurderer ikke, at der er behov for yderligere tiltag på nuværende tidspunkt.

Det er et fint eksempel på, at systemet fungerer.

Vi har fuld fortrøstning til, at styrelsen er opgaven voksen og agerer på en måde, så vores drikkevand beskyttes, men uden at der træffes paniske og kortsigtede løsninger uden fagligt belæg.

Og så glæder vi os selvfølgelig også over, at den nye pesticidstrategi frem mod 2021 blev vedtaget med et særdeles bredt flertal i Folketinget, og som dermed anerkender, at vi anvender plantebeskyttelsesmidler i landbruget.

Den sikrer nogle gode rammer for at udvikle landbruget, samtidigt med at der tages udstrakt hensyn til miljø, natur og drikkevand.

Det brede flertal bag strategien fortæller mig, at der hos partierne bag er forståelse for, at landbruget agerer ansvarligt blandt andet i forhold til at producere under hensyntagen til drikkevandet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00