L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag

DEBAT: Verdens Skove angriber Enhedslistens idé om mere energiskov. Biomasse er dog eneste alternativ til kul i dag, når vi skal sikre vores forsyningssikkerhed, el og varme på alle tidspunkter af året, skriver Thomas Holst og Maria Hedegaard.

Af Thomas Holst og Maria Hedegaard
Hhv. chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer og konsulent, Dansk Fjernvarme

Danmarks forbrug af biomasse til energi har i den seneste tid lagt ryg til mange beskyldninger. Senest i et debatindlæg ved Verdens Skove, hvor de angriber Enhedslistens idé om mere energiskov.

Vi kan ikke helt forstå kritikken i indlægget. For umiddelbart virker det, som om Verdens Skove mener, at vi skal udfase træet, der ellers har sikret, at vi er kommet af med fossile brændsler som olie, gas og kul i vores energiproduktion. Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke kommer med alternativer.

De bemærker selv, at energien fra biomasse udgør "mere end dobbelt så meget som den energi, vi får fra vindmøller", og vi ved jo alle, at vi gennem årtier har brugt milliarder af kroner på vindmøller – og i de seneste år også på solceller, og at der stadig er lang vej til at erstatte biomassen. Vi mangler virkelig at høre om de realistiske alternativer – både på den korte og den lange bane.

Biomasse er en del af omstillingen
Bæredygtig biomasse er en vigtig del af omstillingen væk fra fossile brændsler, og vi havde ikke set den massive udfasning af kul, hvis ikke det havde været for halm, flis og træpiller.

Ved afbrænding af kul og gas udledes der CO2, der blev fortrængt fra atmosfæren for millioner af år siden. Når der benyttes biomasse til energiproduktion, er det CO2, der de seneste cirka 100 år er blevet lageret i træet, og som på et tidspunkt ville blive frigivet, når træet forgår.

Ved kun at benytte bæredygtig produceret biomasse, hvor der tages højde for sikring af biodiversitet, genplantning og økonomisk, veldrevet skov, sikres det samtidig, at det kun er de ringeste træer, der bliver benyttet til energiformål. 

De certificeringer, der benyttes, stiller krav til, at der efter udtag af vedmasse skal stå træer og udlægges vedmasse i skovbunden, netop for at sikre en sund skov og skovbund. Og før man kan udtage vedmasse, kræver det, at man har plantet træer. 

Endelig viser Skovstatistikken, at den gennemsnitlige mængde af dødt ved i løvskov er konstant. Men når skovarealet stiger, samtidig med at gennemsnittet af dødt ved er konstant, vil der i realiteten være mere dødt ved i gamle skove. For helt naturligt er der ikke nyt dødt ved i nye skove.

Ingen alternativer til kul i dag
Enhedslisten taler i sit oplæg om omlægning af landbrugsjord til skov, energiafgrøder og natur. Her er mulighed for etablering af netop dét, Verdens Skove efterspørger: nemlig skov og natur.

Men her er også mulighed for omlægning af landbrugsarealer til nye afgrøder, der kan producere klimavenlig biomasse. Her er pil og poppel eksempler på afgrøder, der leverer høj biomasseproduktion (stort optag af CO2) samtidig med, at det giver reduktion i miljøpåvirkning fra landbrugsarealet og sikrer anvendelse af vores landbrugsareal og indtægt til erhvervet.

Vi er med på, at naturindhold og biodiversitet i energiafgrøder ikke er på samme niveau som i en veldrevet skov, men for eksempel har arealer med pil mange insekter. Bierne kan blandt andet få forårets fødekilde her. Der er agerhøns, og råvildt og haren ses ofte her – helt uden madpakke.

Men biomasse er en overgangsteknologi, og den vil ikke blive udbygget i samme hastighed som set indtil nu. I takt med at anlæggene bliver afskrevet, og kedlerne skal udskiftes, vil der blive investeret i andre teknologier som for eksempel geotermi, varmepumper, solvarme, med mere. Og vi vil i fremtiden primært se biomasse blive benyttet til spids- og reservelast i energiforsyningen. Der er bare ikke andre alternativer til kul i dag, når vi skal sikre vores forsyningssikkerhed, el og varme på alle tidspunkter af året.

Haren skal have madpakke med
Organisationen når også at påstå, at der fyres med hele træer, at harer skal have madpakke med i skovene, og at den stigende brug af biomasse i Danmark presser truede arter. De påstande kan vi overhovedet ikke genkende i de danske skove. Hvor haren for øvrigt slet ikke opholder sig. De holder til på engarealer. Så hvis de vil på skovtur, er det faktisk en god idé at medbringe en madpakke.

Til almen oplysning kan vi fortælle, at der til energiformål kun benyttes udtyndingstræer af så ringe kvalitet, at de ikke kan opfylde andre formål.

Og så til Verdens Skoves egentlige formål med deres indlæg; for vi er helt enige med Verdens Skove i, at det er positivt med en større mængde biodiversitetsskov i Danmark. Det er bare ærgerligt, hvis det skal ske på bekostning af en CO2-neutral energikilde.

Så lad os derfor plante noget ny skov, der kan bruges til produktion og energi og derved udvide det samlede, danske skovareal og samtidig omlægge nogle gamle skove til biodiversitetsskov.

Det giver nemlig god mening.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Myter står i vejen for et salg af Ørsted Dansk Erhverv: Myter står i vejen for et salg af Ørsted Næste artikel Dansk Fjernvarme: Brint og fjernvarme kan bane vejen for grønt flybrændstof Dansk Fjernvarme: Brint og fjernvarme kan bane vejen for grønt flybrændstof
  • Anmeld

    Jakob zeuthen · Miljøpolitisk chef

    Mere viden om biodiversitet

    Kan det dokumenteres at der sker genplantning eller lader man skoven stå til selvplantning?? Når man udtager biomasse til energi hvor mange år går der før CO2 er opfanget igen? Hvordan måles det at udtag af biomasse ikke forringer biodiversitet? Transportbranchen fly og land samt papir og kemikalieproducenter kan også bruge træaffald? Hvordan defineres det at der rent faktisk er tale om affald der ikke kan bruges til andet end energi? Synes der er behov format få svar på disse spørgsmål og sikkert flere. Jo biomasse har en fremtid i omstillingen men den skal bruges prioriteret da det er en knap ressource til største værdiskabelse for samfundet🌻

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Biomasse og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Biomasse er ikke, har aldrig været og vil aldrig nogensinde kunne blive et alternativ til kul af den simple årsag at problemet aldrig kan gå hen og blive et alternativ til et problematisk alternativ til sig selv. Derimod kan man sagtens forestille sig at kul ikke længere er det mest ansvarlige alternativ til biomasse.

    Det er en ulykke af dimensioner om kul, olie, naturgas, atomkraft, vandkraft, vindkraft, transistorer, integrerede kredsløb, pesticider, syntetiske kemikalier, kunstgødning, væksthormoner, gensplejsning, Leblanc processer, Solway processer, antibiotika, plastic og andre traditionel udviklede ny teknologier ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner, ekspansive finanslove, vækststimulerende tiltag, grønne omstillinger og cirkulære økonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for verdens sidste oprindelige skove og for vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.