Efter kaotisk forløb: Løkke og Aagaard lukker tre havvindmølleprojekter
Regeringen lukker nu den omdiskuterede åben dør-ordning for havvindmøller endegyldigt. Det sker forud for et samråd i Folketinget onsdag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Lars Aagaard skal stå skoleret over for en samlet opposition.
Morten Øyen
RedaktørRegeringen trækker nu stikket på de sidste tre havvindmølleparker under den omdiskuterede åben dør-ordning.
Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.
Virksomhederne stod ellers klar til at investere i havvindmøller uden udgifter for staten, og de havde ansøgt efter gældende regler
Thomas Aarestrup Jepsen
Direktør for vedvarende energi-produktion, Green Power Denmark
”Vi har tryktestet alle muligheder for at justere åben-dør ordningen, så den kunne bidrage til at sikre mere grøn strøm hurtigt og inden 2030. Det var ønsket fra branchen og fra oppositionens side, da ordningen blev sat i bero. Det har desværre vist sig ikke at være muligt,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen.