Lolland: Nye kloakeringsregler er Projekt Utopia

Af Henrik Høegh (V)
Viceborgmester i Lolland Kommune

Kloakering af boliger og mindre landsbyer i det åbne land ligger som en økonomisk urimelig tung byrde på de berørte kommuner og deres borgere.

I nogle tilfælde vil det ganske enkelt være billigere for alle parter at købe husene til nedrivning fremfor at kloakere i området, og det var vel næppe hensigten med de nye regler.

Urimelige forskelle
Lad os fra starten slå fast, at opgaven er meget forskellig fra kommune til kommune.

På Lolland servicerer forsyningen f.eks. 23.400 borgere fordelt på 912 km kloak. I Københavnsområdet (HOFOR) er det 575.000 borgere langs 1.070 km kloak. På Lolland kræves der derfor 39 m rør pr. borger mod 1,8 m rør i København.

Det er derfor åbenlyst, at opgaven med at forbinde samtlige borgere med fælles kloak, regnvandsledning og drikkevand bliver væsentlig dyrere og tager længere tid på Lolland end f.eks. i København Kommune.

I nogle tilfælde vil det ganske enkelt være billigere for alle parter at købe husene til nedrivning fremfor at kloakere i området, og det var vel næppe hensigten med de nye regler.

Henrik Høegh (V)
Viceborgmester, Lolland Kommune

Det er to helt forskellige opgaver, som de to kommuner står overfor.

Fleksible løsninger, tak
Derfor arbejder vi i Lolland Kommune også aktivt med de dispensationsmuligheder, som lovgivningen giver mulighed for, og vi vil strække dem til det yderste, der hvor omkostningerne er helt urimelige.

Det er vi simpelthen nødt til – som kommune og af hensyn til vores borgere. 

Det gælder i forhold til ejendomme, som ligger langs eksisterende – eller planlagte – trykledninger i det åbne land, som ikke er renseklasseområde. Her gør Lolland Kommune det frivilligt, om man vil kloakere.

Tilsvarende opererer vi i kommunen ikke med nogen fast afstand for, hvor langt en ejendom skal ligge fra en trykledning, før kloakering måske skal ske ved rensning på egen grund. Det vil bero på en konkret vurdering, da landområderne er meget forskellige og f.eks. krydsning af tredjemands ejendom, bare for at tage et eksempel, kan have stor betydning for meterprisen.

Vores mål er, at gøre det billigst muligt – for borger og for forsyningsselskab.

Lolland Kommune vil i videst muligt omfang udnytte Naturstyrelsens vejledning om, at ejendomme i dårlig stand kan undtages. Det giver ikke mening at bruge 50.000 kr. på at kloakere en ejendom, der kun er 100.000 kr. værd.

Lolland Kommune kloakerer p.t. ikke tomme ejendomme, der ligger langs trykledningen. Den praksis vil vi fortsætte med.

Og endelig vil Lolland Kommune henvende sig til Miljø- og Fødevareministeriet for afklaring af, om ejendomme med et meget lavt vandforbrug kan undtages.

Projekt Utopia
Hvorfor slår vi os så sådan i tøjret?

Som jeg beskrev det før, er der store forskelle kommunerne imellem, men som konkret eksempel kan vi tage f.eks. Vesterborg i Lolland Kommune.

Vesterborg er en idyllisk beliggende landsby på Nordvestlolland, ca. 80 huse i spredt bebyggelse.

Her er der lige nu et kloakeringsprojekt på tegnebrættet. Hvis vi skulle følge normal procedure med pumpeledninger og seperatkloakering, betyder det, at kloakvand og regnvand skal føres væk fra området i to separate ledninger – samt at det forurenede spildevand pumpes over stor afstand til nærmeste moderne rensningsanlæg. Da vil vi stå tilbage med en regning på i nærheden af 35 mio. kr -  437.500 kr. pr. bolig.

Borgerne i Vesterborg vil selv skulle betale de 2,8 mio. kr., mens de resterende ca. 32 mio. kr. fordeles blandt kommunens øvrige borgere over spildevandsbidraget.

De i snit 437.500 kr. pr. bolig i Vesterborg er i rigtige mange tilfælde mere end værdien af de boliger, som skal kloakeres.

Det er et utopisk projekt og derfor også et projekt, som ikke bliver gennemført.

Vi vil ikke bidrage til en moderne molbohistorie, som ingen har glæde af. Så hellere udnytte nogle alternative løsninger og strække vores kreativitet til, og over, det alleryderste, hvis det er det, der skal til.