Mattias Söderberg: Oversvømmelser udstiller behovet for en migrationsplan

KOMMENTAR: Prognoserne viser stigende havvand, stigende grundvand og oversvømmelser. Det bliver afgørende, at der er en plan for sikker og tryg migration, skriver Mattias Söderberg.

Vand er et tema, der kommer til at fylde mere og mere i en verden under klimaforandring.

Vand er noget, som vi ikke kan leve uden. Samtidig bliver for meget vand hurtigt et problem. Så hvad skal vi stille op, når prognoserne viser stigende havvand, stigende grundvand, skybrud og oversvømmelser? Kan vi tilpasse os, eller skal mennesker finde nye steder at bo?

I de seneste måneder er der kommet tragiske historier om oversvømmelser fra både Bangladesh og flere afrikanske lande i området syd for Sahara.

I Bangladesh er udfordringerne med oversvømmelser ikke nye. Landet trues af både stigende havvandsniveau og vand fra de smeltende gletsjere i Himalaya. Oveni rammer flere ødelæggende cykloner, der også skaber oversvømmelser i det lavtliggende land.

Situationen begynder dog at spidse til, i takt med at de foruroligende studier om, at dele af landet vil blive ubeboeligt, begynder at blive til virkelighed.

De seneste oversvømmelser dækkede cirka en fjerdedel af landet. Overvej, hvad samme type af katastrofe ville betyde for Danmark, og tag så med, at der i Bangladesh bor mere end otte gange så mange mennesker per kvadratkilometer.

Sydsudan, Kenya, Niger, Mali og flere andre afrikanske lande har også haft problemer med oversvømmelser. Her er det ikke smeltende gletsjer eller stigende havvand men regntunge skyer, der skaber problemer.

Oversvømmelser har fordrevet mennesker fra deres hjem, og når de får mulighed for at vende tilbage, møder de store ødelæggelser.

Når vi nu ved, at vand bliver et større problem, hvad kan vi så gøre for at håndtere det? Heldigvis findes der mange løsninger, og det er dem, som vi skal fokusere på så hurtigt som muligt.

Diger kan være en del af løsningen, hvis de bygges høje nok. Men der kan også blive brug for pumper, kanaler, vandreservoirer, bygninger på stolper og ikke mindst fungerende kloakering. Der er brug for investeringer og klimastøtte.

Men øget migration vil uden tvivl også blive en del af løsningen. Der er nogle områder i verden, hvor konstante oversvømmelser vil blive en alt for stor udfordring.

Jyllands-Posten skrev forleden om en række forskere, der kritiserer FN's klimapanel for at undervurdere havvandstigningerne.

Hvis disse kritikere har ret, vil vi se dramatisk stigende havniveau på op til tre meter allerede i dette århundrede.

Det er et skræmmende scenarie, hvor diger og pumper ikke vil have meget effekt.

Det bliver derfor afgørende, at der er en plan for sikker og tryg migration, hvor mennesker, der i dag lever tæt på havet, får mulighed for at flytte og etablere sig et andet og mere sikkert sted.

Men den konklusion bliver hurtigt kontroversiel. Hvor skal mennesker flytte hen? Og hvem skal betale?

Realiteten er nok, at dem, som har penge, vil flytte længe, inden vandstigningen for alvor bliver et problem, mens fattige og sårbare familier og samfund bliver tilbage.

Vand vil fylde mere i klimadebatten i de kommende år, og jeg håber ikke, at de fattigstes udfordringer bliver glemt i den debat.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Christian Egander Skov: Sådan taber vi den grønne dagsorden Christian Egander Skov: Sådan taber vi den grønne dagsorden
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.