Debat

Miljøbevægelsen Noah: Politikere skal stoppe med at se al biogas som CO2-neutralt

Folketinget vil skifte russisk gas ud med biogas. Men det er til skade for klima og samfundsøkonomi. Faktisk  risikerer man at begå samme fejl som med bioenergi, skriver Bente Andersen og Jacob Sørensen. 

Med de politiske partiers støtte til, at den russiske gas skal erstattes med biogas, frygter vi, at der nu sættes endnu mere turbo på opførelser af biogasanlæg, hvilket kan få store konsekvenser, skriver Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen.
Med de politiske partiers støtte til, at den russiske gas skal erstattes med biogas, frygter vi, at der nu sættes endnu mere turbo på opførelser af biogasanlæg, hvilket kan få store konsekvenser, skriver Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med den nyligt indgåede grønne skattereform har Folketinget besluttet at fritage energi baseret på biogas for CO2-afgift. Det er noget som lobbyorganisationen Biogas Danmark har presset på for at få gennemført, og som nu er blevet vedtaget i forbindelse med ønsket om, at vi skal blive uafhængige af importeret russisk gas. I praksis er dette en anerkendelse af biogas som en CO2-neutral energikilde. 

Dette kommer efter, at det i 2018 blev besluttet at afskaffe de dengang eksisterende lukrative støtteordninger til anvendelse af biogas, så nye anlæg etableret efter 1. januar 2020 ikke skulle kunne få støtte, dog var der dispensationsmuligheder, der betød at skæringsdatoen ikke var helt skarp. Værker, der er etableret før skæringsdatoen, kan modtage støtte til anvendelse af biogasproduktion frem til 2032 eller i mindst 20 år for de enkelte anlæg. Biogassektoren reagerede på beslutningen ved at etablere et stort antal biogasanlæg før skæringsdatoen. Ingeniøren har afdækket, at dette har givet anledning til en uventet stor samfundsregning frem mod 2030

Der ydes dog stadig statsstøtte til opførelse af nye biogasanlæg, også efter skæringsdatoen, som følge af ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020”, og statens udbud til udnyttelse af disse støttekroner skal nu fremrykkes som følge af udfasningen af russisk fossilgas. 

Samtidig lobbyerede sektoren som nævnt for, at energiproduktion på biogas skal betragtes som CO2-neutral. Efter vedtagelsen af dette, bliver sektoren nu begunstiget med både direkte støtte til biogasproduktion og indirekte støtte via afgiftsfritagelsen hos aftagerne af biogassen.  

Gylle og halm belaster klimaet

Biogas i så stor en skala, som der arbejdes med i de danske planer, er nært knyttet til den store industrielle produktion af animalske produkter, der gør landbruget til en af de værste klimasyndere i Danmark. 

Størstedelen af Danmarks landbrugsareal suppleret med store arealer i Sydamerika bruges til at dyrke foder, og når foderet sendes gennem dyrenes maver, ender en del af det som gylle. Gyllen både forurener og lugter, og Folketinget har i årtier været villig til at pumpe mange støttekroner i biogas i håb om, at biogasteknologien kan løse disse problemer. Men gylle er klimabelastende, uanset om den spredes på markerne eller bruges til at producere biogas. 

Det er forkert, når myndigheder og politikere i både Danmark og EU tilslutter sig erhvervets fortælling om, at biogas er en klimaneutral energikilde

Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen Noah

Et biogasanlæg omdanner organisk materiale til biogas, men mængde og kvalitet af den biogas, der produceres, afhænger af de råstoffer, der tilføres. Gylle indeholder over 90 procent vand, så det er ikke rentabelt at producere biogas af gylle alene. 

Der stilles store forventninger til at kunne producere biogas med tilsætning af halm til gyllen. Energistyrelsen forventer i sin seneste klimastatus og –fremskrivning, at der vil være 15 gange mere biogas fra halm i 2030 end i dag. Når så meget halm fjernes fra markerne, vil det uundgåeligt føre til udpining af dyrkningsjorden og tab af kulstof fra jordbunden til atmosfæren. Halm til energi er derfor lige så lidt som gyllen klimaneutral.  

Følgeligt er det forkert, når myndigheder og politikere i både Danmark og EU tilslutter sig erhvervets fortælling om, at biogas er en klimaneutral energikilde. 

Energiafgrøder er også problematiske

Biogasanlæggene har imidlertid også brug for input, der er mere energiholdige end gylle og halm. Det kan være madaffald, der bliver indsamlet fra husholdninger og storkøkkener, eller diverse industriaffald især fra slagterierne. Med en øget indsamling af madaffald vil det være muligt at producere mere biogas fra kildesorteret køkkenaffald end i dag, mens man ikke kan forvente en øget produktion baseret på affald fra industrien, da det allerede udnyttes alt sammen. 

Mængden af dansk køkken- og industriaffald er dog langt fra nok til at opretholde en stabil produktion af biogas. De danske biogasanlæg fortærer derfor ganske store mængder majs, roer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker. Disse såkaldte energiafgrøder er problematiske på mange måder.

En øget anvendelse af afgrøder til biogas for at gøre os uafhængige af russisk gas, står i skærende kontrast til de samtidige informationer om, at krigen er årsag til alvorlig global mangel på mad

Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen Noah

For det første kunne de være brugt til andre formål. For det andet øger brugen af energiafgrøder belastningen af miljø og klima, idet de fleste af de anvendte energiafgrøder er enårige, der dyrkes intensivt med et stort input af kunstgødning og pesticider.  

Dertil kommer, at det er etisk forkert at bruge fødevarer til energi. En øget anvendelse af afgrøder til biogas for at gøre os uafhængige af russisk gas, står i skærende kontrast til de samtidige informationer om, at krigen er årsag til alvorlig global mangel på mad.  

Forbruget af energiafgrøder til biogas har været stigende i de seneste år. På grund af deres klimabelastning har lovgivningen siden 2012 stillet krav til, hvor store mængder af disse afgrøder, der maksimalt må være i biogastankene, hvis biogassen skal opnå støtte fra det offentlige. Disse grænser blev besluttet i erkendelse af risikoen for øget anvendelse af energiafgrøder som følge af den samtidige vedtagelse af øget støtte til biogasanlæg gennem ”Biogas Task Force”.

Sidste år vedtog Folketinget at nedsætte grænsen for brug af energiafgrøder i de største biogasanlæg, herunder blev det besluttet, at den meget klimabelastende tilsætning af majs helt skal udfases. Disse planer er desværre nu sat på pause, i foreløbigt et år, begrundet i ønsket om at erstatte russisk fossilgas med biogas.  

Biogasanlæggene er utætte

Sidste år kom det frem, at selve produktionen af biogas belaster klimaet mere end antaget. En undersøgelse viste nemlig, at danske biogasanlæg er langt mere utætte, end man hidtil havde regnet med 

De nye data burde have været et hårdt slag mod biogasbranchen, men foreløbigt fortsætter de offentlige tilskud uophørligt.  

Med den seneste energiaftale mellem regeringen og en række partier i Folketinget, skal der fra 2023 være en årlig, ekstern gennemgang af alle anlæg, men der vil kun være krav om at reducere utæthederne, hvis de overstiger en procent. Selv et tab på en procent er betydeligt, da biogas hovedsageligt består af metan, der er en kraftig klimagas. Og vi ved endnu ikke, hvor eftergivende myndighederne vil være overfor de anlæg, der udleder mere end en procent.

Behovet for biogas er faktisk beskeden

Det er ikke al biogas, der er skidt, og hvis produktionen er tilstrækkeligt lille, kan biogas produceres bæredygtigt og klimavenligt. 

Heldigvis er behovet for biogas langt mindre, end man skulle tro, hvis man kun lytter til landbruget og biogaslobbyen. Ifølge Klimarådet er der kun et forholdsvis beskedent behov for gas til de industrier, som ikke nemt kan elektrificeres. Det samme gælder for backup til energisystemet, der skal bruges i perioder uden vind og sol.

Vi kunne klare os med en sjettedel af den biogasproduktion, der er planlagt for 2030, hvis anvendelsen begrænses til industri og backup

Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen Noah

Faktisk kunne vi klare os med en sjettedel af den biogasproduktion, der er planlagt for 2030, hvis anvendelsen begrænses til industri og backup. Netop disse to typer gasforbrug fremhæves ofte som de væsentligste begrundelser for, at samfundet skal bruge så mange penge på støtte til biogas. 

Man kan dog ikke skrive om potentielle behov for biogas uden at nævne transport, hvor der er en nærmest umættelig efterspørgsel på såkaldt grønne brændstoffer til lastbiler, fly og skibe. Men biogas i så store mængder, som det kan frygtes, der vil blive efterspurgt til transport, er endnu en falsk løsning, der vil svie til vores børnebørn, fordi den underminerer de helt overordnede hensyn til at passe på klima og biodiversitet. 

Kan begå samme fejl som tidligere

På grund af en høj produktionspris vil biogas aldrig kunne konkurrere i pris med vedvarende energi fra vind og sol. Derfor skal biogas - også ud fra en økonomisk kalkule - kun benyttes de steder, hvor der er et specifikt behov for gas.  

Ved at investere så meget i biogas, som flertallet i Folketinget er i gang med, støtter det status quo i mange af de sektorer, der i dag bruger fossilgas. Og i stedet for at bruge vores alle sammens penge på elektrificering og andre alternativer gives der nu også støtte til at satse på gas til virksomheder, der ikke i forvejen bruger gas.

En stor del af energisystemet er nu afhængig af bioenergi, selvom der er politisk erkendelse af behovet for en udfasning. Kommer det samme til at ske for biogas?

Bente Hessellund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen Noah

Det har vi eksempelvis set med Nordic Sugar Lolland-Falster, hvor støtten til at etablere en samfundsbetalt gasledning retfærdiggøres med, at det i fremtiden vil være biogas, der strømmer gennem den 

Desværre begår Folketinget lige nu den samme fejl, som det gjorde med bioenergi til varme, el og transport. Da problemerne ved disse former for bioenergi endelig blev anerkendt, var det for sent. Milliarderne var investeret, og en stor del af energisystemet er nu afhængig af bioenergi, selvom der er politisk erkendelse af behovet for en udfasning. Kommer det samme til at ske for biogas? 

Med de politiske partiers støtte til, at den russiske gas skal erstattes med biogas kombineret med ønsket om at nå målet om 70 procent – med eller uden regnetekniske fiflerier – frygter vi, at der nu sættes endnu mere turbo på opførelser af biogasanlæg til skade for klima, biodiversitet og samfundsøkonomi samt de lokalbefolkninger, der overalt kæmper mod etableringen af biogasanlæg. Hvordan kommer vi ud ad dette morads? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Sørensen

Klima- og energipolitisk medarbejder, NOAH