Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anne-Louise Sommer

Museumsdirektør modtager årets Naturstenspris

10. september 2019 kl. 12.11

Stenhuggerlaugets Naturstenspris overrækkes 11. september til Anne-Louise Sommer, der er direktør for Designmuseum Danmark. 

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse

Prisen gives for opførelsen af "det helt unikke sandstensanlæg" foran museet, der er udført af Forenede Stenhuggerier i samarbejde med Designmuseet og COBE-arkitekter, lyder det i meddelelsen. 

"Anne-Louise Sommers enorme entusiasme og begejstring har tilført fantastisk energi til hele projektet. Med stor respekt for faget og de håndværksmæssige kvaliteter og detaljer er hun en ganske særlig ambassadør. Både fordi hun ved, hvor vigtigt det er at vedligeholde den danske kulturarv, og fordi hun samtidig er en aktiv spiller i formidlingen af det synspunkt," udtaler Stenhuggerlaugets oldermand, Ole Grage.

Naturstensprisen gives hvert år til en eller flere personer, der har gjort noget helt særligt for stenhuggerfaget og udbredt kendskabet til brugen af natursten. 

Sandstensanlægget foran Designmuseum Danmark indebærer søjler og figurer fra 1700-tallet, der er genskabt i samspil med den moderne fornyelse foran bygningen, der husede Danmarks første hospital. Projektet er realiseret gennem en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde.

Prisen vil blive overrakt ved en åben reception på Designmusset 11. september klokken 14.00. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026