Tabuet er brudt. Atomkraft vinder frem hos vælgerne

I november var atomkraft genstand for en høring i Folketinget. Formålet var at tage en opdateret diskussion om folketingsbeslutningen fra 1985 om at holde atomkraft ude af dansk energiplanlægning. Og høringen skabte da også stor debat, særligt efter Dansk Folkeparti og Liberal Alliance trak sig i protest over, at en fransk ekspert med atomkraftkritiske holdninger var inviteret ind til at holde oplæg.

Men også uden for Christiansborg har græsrodsbevægelser og erhvervsliv forsøgt at skubbe til diskussionerne om atomkraft i Danmark.

En "cool" borgerlig klimasag

Både Novo Nordisk Fonden og Dansk Industri har udtalt sig i lovprisende vendinger om teknologien. Førstnævnte afsatte sidste år 120 millioner kroner til at investere i atomkraftforskning.

Danmark er også hjemland for meget omtalte virksomheder som Copenhagen Atomics og Seaborg, der er i gang med at udvikle såkaldte saltreaktorer, en ny generation af atomkraftværker.

Vi har set, at tabuet er brudt, eller at nogle politikere i hvert fald har forsøgt at bryde det. 

Søren Damsbo-Svendsen
Postdoc, Københavns Universitet

I 2020 blev foreningen Atomkraft Ja Tak stiftet, og den er siden blevet en slags civilsamfundets fortrop i debatten om atomkraft i Danmark.

Sidste år undersøgte Klimarådet fornuften i at supplere den fremtidige danske energiforsyning med atomkraft. Konklusionen var kort sagt, at atomkraft på dansk grund er en dyr og unødvendig blindgyde at bevæge sig ned ad.

Alligevel har teknologien fået mere momentum og er blevet "cool", som rådgiveren Anna Ebbesen, har beskrevet i en kommentar i Altinget: "Den muliggør en borgerlig måde at være i klimakampen på, som ikke sætter tilhængerne i bås med hippierne."

Søren Damsbo-Svendsen og kollegernes nye valgundersøgelse viser også, at støtte til atomkraft har en politisk farve. Borgerlige vælgere går mere ind for atomkraft end venstreorienterede vælgere.

"Det ideologiske skel er der stadig," siger Søren Damsbo-Svendsen.

Unge røde vælgere bryder med traditionen

Alligevel er der også blandt de venstreorienterede vælgere sket et markant skifte siden 1970’erne og 1980’erne, hvor protestbevægelsen mod teknologien var på sit højeste.

I dag er de yngre røde vælgere langt mere positivt indstillede end de ældre vælgere, som de ellers er enige med politisk.

"Vi kan se, at dem der var i deres formative år dengang, har holdt fast i deres modstand. Men dem, der er født i det her årtusind eller 1990’erne har ikke oplevet samme folkelige debat og modstand mod atomkraft, så de er ikke socialiseret ind i den samme modstand. De kan tage stilling uden at være præget af historien," lyder Damsbo-Svendsens analyse.

Frygter klimaet mere end atomkatastrofen

De yngre vælgeres relativt høje støtte til atomkraft kan også afspejle nogle mere grundlæggende forskelle på de forskellige generationers politiske prioriteter.

Der er uden tvivl nogle af de unge venstreorienterede, der simpelthen bare ikke vil udelukke nogen midler eller værktøjer

Søren Damsbo-Svendsen
Postdoc, Københavns Universitet

Søren Damsbo-Svendsen og kollegerne har i deres valgundersøgelse stillet en række spørgsmål til danskernes holdning til klimakrisen. Og tallene viser klart, at de unge er mere bekymrede for klimaforandringernes konsekvenser end de ældre vælgere. Unge er også langt mere villige til at gå ned i levestandard for at håndtere klimakrisen.

At unge venstreorienterede er mere positivt stemte over for atomkraft, kan derfor skyldes, at de simpelthen bare er mere bange for klimakatastrofen end atomkatastrofen.

"Derfor er der uden tvivl nogle af de unge venstreorienterede, der simpelthen bare ikke vil udelukke nogen midler eller værktøjer. Fordi kampen mod klimaforandringer er så vigtig for dem, som den er," konkluderer Søren Damsbo-Svendsen.