Debat

Niras: Udnyt bigdata i kommunen, og red drikkevandet

Gør som Høje-Taastrup Kommune. Del data mellem private virksomheder, myndigheder og vandforsyningsselskaber, og få et overblik og bedre beslutningsgrundlag over risikoen for PFAS i grundvandet, skriver Søren Dyreborg og Søren Helt Jessen.

Hvis flere kommuner og regioner begynder at bruge bigdata til at holde øje med PFAS, kan det sikre os alle mere rent drikkevand, skriver Søren Dyreborg og Søren Helt Jessen.
Hvis flere kommuner og regioner begynder at bruge bigdata til at holde øje med PFAS, kan det sikre os alle mere rent drikkevand, skriver Søren Dyreborg og Søren Helt Jessen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En kommune svømmer i data om grundvandet. Dels data om forureningsforekomster, dels viden om geologiske og hydrologiske forhold. Det er data, som de selv indsamler, eller som de får fra vandværker og/eller private aktører.

Kommunens grundvandsmedarbejder bearbejder og vurderer grundvandsdataene, mens miljøfolkene har data liggende fra de forskellige undersøgelser, som de for eksempel får leveret i forbindelse med deres tilsyn med de enkelte virksomheder. I nogle tilfælde deler de to fagområder i kommunen dog ikke dataene internt.

Læg dertil, at vandforsyninger og vandværker har deres egne overvågningsdata, at virksomheder har data, som generes inden for deres egen matrikel, samt hvis regionen udfører undersøgelser på en matrikel, så kender regionen kun de data, de selv genererer i undersøgelsen.

Projektet giver myndigheder og vandforsyningsselskaber et overblik over PFAS i grundvandet og vandmiljøet, og de kan vurdere behovet for yderligere aktiviteter til en risikovurdering.

Søren Dyreborg og Søren Helt Jessen
Hhv. seniorkonsulent og markedschef, Niras

Hvis hver myndighed eller virksomhed kun bruger egne data, er det ofte en stor udfordring at kunne vurdere en risiko, da ingen ikke har et samlet overblik.

Selvom kommuner og regioner gør et stort arbejde med at kortlægge forurening og forstå forureningens spredning i grundvandet, er der ofte data, som ikke bliver registreret i offentlige databaser eller ligger i forskellige databaser.

Det kræver et vedholdende fokus at opnå et samlet overblik over forureningssituationen i et område, og forureningen med PFOS i Korsør lærte os, at det kan være tilfældigt, at man opdager en forurening. Der er ikke et samlet overblik over af hvad og hvor, der er påvist forurening. 

Gør som Høje-Taastrup Kommune og skab overblik over dataene

Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden, HOFOR og private virksomheder har sat gang i et projekt for at skabe et overblik over forurening med PFAS i grundvandet og vandmiljøet i kommunen.

Alle stiller deres data til rådighed for NIRAS, som behandler dataene. Kommunen har i nogle grundvandsprøver på forskellige lokaliteter konstateret et forhøjet indhold af PFAS og har midlertidigt måtte lukke to private vandværker.

Resultaterne danner grundlag for en prioriteret handlingsplan med anbefalinger til yderligere initiativer for at få et entydigt billede af risici i forhold til fremtidigt indhold af PFAS i lokale grundvandsindvindinger i kommunen og oplandet omkring kildepladsen.

Saml data, høst viden, og vær på forkant

Projektet giver myndigheder og vandforsyningsselskaber et overblik over PFAS i grundvandet og vandmiljøet, og de kan vurdere behovet for yderligere aktiviteter til en risikovurdering – eventuelt ændringer for behov i indvindingsstrategi, afværge tiltag og behov for investeringer.

Vi anbefaler projektet som et 'rolleprojekt', der viser, hvordan forskellige partnere samarbejder og samler og udnytter deres data (bigdata) i et område, hvor der er udfordringer med grundvandsressourcen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00