Nogle topembedsmænd er grå og diskrete, andre står gerne på ølkassen. Dan Jørgensens nye departementschef gør det sidste

PORTRÆT: Lars Frelle er hentet fra DI til at lede Dan Jørgensens (S) Klimaministerium, der aldrig har været mere centralt placeret i dansk politik. Altinget tegner et portræt af den nye styrmand, der ikke har erfaring med klimapolitik, men er kendt som "mr. digital" og er den første departementschef nogensinde fra RUC.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

Godt nok er gangene mennesketomme i Klimaministeriets nyrenoverede bygning ved Holmens Kanal, hvor Lars Frelle midt i coronakrisen er startet som departementschef. Men stilheden ændrer ikke ved, at han sammen med det nye chefkontor overtager et timeglas, der fra første arbejdsdag tæller ned mod 2030.

Missionen har sjældent været mere tydelig for en nytiltrådt departementschef. Den står sort på hvidt i Klimaloven – og vil uundgåeligt kræve en helt grundlæggende transformation af vores samfund. 

Fakta
Om Lars Frelle
Født 21. februar 1970 i Aabenraa
Gift med Louise og har 3 børn

2021- Departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
2018-20 Direktør, Dansk Industri
2017-18 Afdelingschef, Finansministeriet
2012-17 Direktør, Digitaliseringsstyrelsen
2011-12 Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen
2011 Vicedirektør, Økonomistyrelsen
2006-11 Kontorchef, Finansministeriet
2005 Programchef, Videnskabsministeriet
2001-05 Chefkonsulent, Finansministeriet
1997-2001 Projektleder, Teknologirådet
1998 Cand.scient.adm., Roskilde Universitet

Derudover har Lars Frelle været formand for Foreningen Roskilde Festival - og for fonden bag nyt teknisk museum - og siddet i bestyrelsen for Ungdomsøen, IT-Universitet, Digital Hub Denmark, Denmark Bridge og MADE- Manufacturing Academy of Denmark. 

Hvis sandet når at løbe ud, før der er leveret på politikernes 70-procentsmål, kan det dedikerede konkurrencemenneske stå tilbage med et stort nederlag. Omvendt vil Lars Frelle i 2030 have meget mere at fejre end sin 60-års fødselsdag, hvis han kan føre missionen over målstregen.

Vi skal have bragt nogle flere entreprenante mennesker ind på dette her område, og så skal vi åbne op for at tænke, at innovationen ikke nødvendigvis kommer fra de aktører, der i dag er aktive på klimadagsordenen.

Lars Frelle
Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Det er på ingen måde en let opgave, som ministeriets nye øverste embedsmand har overtaget fra sin forgænger – der pludselig blev hevet over i Forsvarsministeriet for at rydde op. Men med en nøglerolle i transformationen til blandt andet e-Boks og Nem-ID - er det nok ikke samfundsmæssig forandring og virtuelle møder, der skræmmer Lars Frelle.

Men hvem er embedsværkets nye chef for klimaet, som er blevet hentet tilbage til staten fra Dansk Industri? Altinget har spurgt ham og talt med en lang række kilder, for at tegne et portræt af den første departementschef nogensinde fra RUC, hvis udpegelse i sig selv signalerer nysgerrighed for forandring.

Brobygger til erhvervslivet
Når man taler med kilder om Lars Frelle, er der fire ting, der hele tiden går igen: Han er meget venlig, et konkurrencemenneske, kommer lige fra industriens store interesseorganisation, og så går han under navnet ”mr. digital”.

Lars Frelle har modsat sin forgænger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke mangeårig erfaring med området, men hans profil harmonerer egentlig meget godt med den opgave, ministeriet står overfor, lyder det igen og igen. Måske han er manden, der kan få selv de "sorte kapitalister" med på den grønne transformation?

For selvom det kun tager fem minutter på cykel at komme fra Industriens Hus ved Rådhuspladsen til Klimaministeriet ved Holmens Kanal, så kan afstanden for et bekymret dansk erhvervsliv ofte synes længere.

Under første coronanedlukning arbejdede han allerede som et slags bindeled mellem erhvervslivet og Slotsholmen, da han som repræsentant for Dansk Industri blev ”udlånt” til Den Nationale Operative Stab, NOST’en, for at hjælpe myndighederne med at håndtere coronakrisen.

Størstedelen af Frelles karriere har fundet sted på Slotsholmens side, men det er næppe tilfældigt, at han nu bliver hentet tilbage fra topjobbet i DI, vurderer Susanne Hegelund, der er forfatter til flere bøger om embedsværket og politisk magtspil.

”I de seneste år har der været et mantra på Slotsholmen, at du skal have været ude og få noget driftsforståelse fra det virkelige liv, hvis du vil bevæge dig helt til tops - og det har Lars Frelle fået i Dansk Industri. Så jeg kan godt forstå, at de har prikket ham på skulderen. Med sin baggrund fra DI kan han blive en rigtig dygtig facilitator i det helt afgørende samarbejde mellem Klimaministeriet og erhvervslivet,” siger Susanne Hegelund og tilføjer:

”Hvis der er en opfattelse af, at hele klimadagsordenen i forhold til erhvervslivet er på gyngende grund, så er det formentlig det, der kan være brug for i Klimaministeriet lige nu.”

Helt ny på klimaområdet
Klimaforandringerne har været kendt i mange år, men det er på ganske få år kravlet helt op i toppen på vælgernes og politikernes dagsorden. Og det professionelle arbejde med klima i embedsværket har fået flere og flere dimensioner, fortæller Thomas Egebo, der var departementschef i Klimaministeriet fra 2007 til 2018.

Siden Egebos tid i ministeriet har klimaministeren fået plads i regeringens magtfulde Ø-udvalg, hvor alle større økonomiske beslutninger i regeringen træffes, og så skal den nye departementschef med Klimaloven fra 2019 sørge for, at ministeren hvert år består sin klimaeksamen ved at ”anskueliggøre”, at vi er på rette vej til at nå de meget ambitiøse klimamål.

”Hele denne her dagsorden omkring klima og grøn transformation er blevet dybere og dybere forankret, siden jeg var i ministeriet. Først og fremmest handler det jo om klimaet, men det handler også om erhvervsmuligheder, vækstmuligheder, arbejdspladser, innovation, teknologiudvikling og i høj grad også udenrigspolitik,” siger Thomas Egebo, der i dag er direktør i Energinet.

Opgaven for klimaets departementschef er altså ikke blevet lettere siden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2019. Men er det et problem, at embedsværkets nye klimachef – trods sine evner som leder - overtager stillingen uden nogen erfaring på klimaområdet?

Nej, mener de kilder på Slotsholmen og i industrien som Altinget har talt med. Lars Frelle har måske ikke en lang klimapolitisk baggrund, men når man har ”det fundament, der skal til,” kan man hurtigt sætte sig ind i et nyt fagområde, lyder det fra folk på begge sider af H.C. Andersens Boulevard.

”Han ved, hvordan man navigerer i det felt. Så betyder det mindre, at han ikke har siddet med i 24 klimakommissioner,” siger en tidligere kollega.

En tiger, der løber afsted
Bevægelsen fra DI til Klimaministeriet vil dog alligevel kræve diplomatisk snilde. Det er for eksempel ikke længe siden, at Klimarådets tidligere formand Peter Birch Sørensen kritiserede erhvervsorganisation - med Lars Frelle i direktionen - for deres krav om kompensation til danske virksomheder for stigende CO2-kvotepriser i EU.

Det mødte også kritik i efteråret, da Lars Frelle advarede imod vejafgifter for lastbiler – der var blandt Eldrupkommissionens anbefalinger – og udtalte, at antallet af grønne biler ikke er afgørende.

Gode skarpe holdninger fra en DI-direktør, men samtidig nogle som regeringens støttepartier i hvert fald ikke abonnerer på. Ej heller mange af de grønne organisationer, der nu også bliver en del af departementschefens ”stakeholders.”

Selv ser Lars Frelle ikke et problem i, at han ikke har arbejdet med klima før. Men det giver ham dog noget ekstra at læse op på i starten, fortæller han.

”Man skal sætte sig på sin flade og læse op, og det har jeg jo også brugt en del af min juleferie på, for at sige det, som det er. Klimadagsordenen er et felt af stærke aktører, som er vigtige at kende, så jeg har også mødtes med så mange af dem, som jeg kunne indtil nu. Og selvfølgelig med medarbejderne,” siger Lars Frelle og tilføjer:

”Det er jo lidt at sætte sig på den her tiger, der bare løber afsted. Og så bliver jeg nok et større aktiv, end jeg er lige nu, på det faglige.”

Første departementschef fra RUC
Selvom Lars Frelle i dag kan sætte flueben ved de fleste forestillinger om den succesfulde topembedsmand – med villa og familie i Hellerup, dyr racercykel og mangeårig erfaring fra Finansministeriet – er der flere punkter, hvor han skiller sig ud.

Han er for eksempel den første departementschef nogensinde, der har taget sin uddannelse på Roskilde Universitet, hvor han i 1998 blev færdig som cand.scient.adm. Måske også en af flere årsager til, at han i dag er kendt for samarbejde og partnerskaber i sine arbejdsgerninger.

Så har han altid dyrket meget sport, siddet i bestyrelsen for ”Ungdomsøen”, og været aktiv i Roskilde Festival i mere end tyve år - hvor han startede som frivillig med at skrælle kartofler, og i dag er afgående bestyrelsesformand.

Lars Frelle har altid engageret sig i mange forskellige projekter og nok også haft ”mere energi end gennemsnittet,” som han selv formulerer det. Og så er han villig til at arbejde benhårdt.

”Han har en meget stor arbejdskapacitet, og han er ikke bange for at æde sig selv med timer og belastning. Det kan han fysisk ved at tonse op ad et bjerg på cykel eller løbe et marathon, men han kan det også arbejdsmæssigt og sige: okay, nu bider man lige tænderne sammen, og så overlever man gennem nogle også lidt hårde perioder,” fortæller en tidligere kollega fra DI.

Da han vandt sokkerne tilbage
I perioder løb den nye departementschef hver morgen til arbejde med sin løberygsæk, og gik så i bad på arbejdspladsen. I dag forsøger han at cykle ”et par hundrede kilometer om ugen,” men med det nye job, har der ikke været tid til at nå helt derop i de seneste uger.

Den megen motion dyrker han for at holde sig i form og rense hovedet fra et krævende arbejdsliv, men også fordi, at han både arbejdsmæssigt og privat er et udpræget konkurrencemenneske.

I sin tid som chef i Digitaliseringsstyrelsen havde han altid en stående udfordring om at udlodde et par sokker til den student, som kunne løbe fra ham ved den årlige DHL-stafet, som de altid deltog i. Han tabte kun ét par sokker gennem årene. Til sin store fortrydelse.

”Jeg ligger ikke ligesom min personlighed fra mig. Jeg er jo nok den jeg er, uanset hvilken situation jeg optræder i, om det så er i sport eller i arbejdsliv,” siger Lars Frelle.

I det hele tager er Lars Frelle ikke sådan ”privat-privat,” fortæller flere kilder. For eksempel har han haft tradition med hvert år at invitere hele chefgruppen hjem til julefrokost i sit eget hjem, hvor han selv laver maden, og altid har udvalgt den helt rigtige vin. 

”Der er nogen, som ligesom holder deres familieliv og deres privatliv meget adskilt, men der har han altid været enormt åben,” siger en gammel kollega.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix) Lars Frelle og Rikke Zeberg foran Christiansborg i 2016, da de var henholdsvis direktør og vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Innovation fra nye aktører
Karrieren i centraladministrationen startede allerede i 2001, da han efter et par år som projektleder i Teknologirådet blev hentet til Finansministeriets nyetablerede Digitale Taskforce, som på mange måder har sat retninger for hans videre arbejde med det digitale.

”Det var en stor nytænkning i centraladministrationen på det tidspunkt, hvor den daværende amtsrådsforening, KL og staten gik sammen om et partnerskab, som jo faktisk lagde grundlaget for den fællesoffentlige digitalisering, som vi kender den i dag,” fortæller Rikke Zeberg, som også var med i den Digitale Taskforce, der efter nogle år blev omdannet til et center i Finansministeriet, og i 2011 blev til Digitaliseringsstyrelsen.

”Han skal i høj grad have æren for, at vi er langt fremme med den offentlige digitalisering i Danmark,” tilføjer Rikke Zeberg, der netop har overtaget Lars Frelles direktørstol i Industriens Hus som branchedirektør i DI, ligesom hun i 2017 blev direktør i Digitaliseringsstyrelsen, da han stoppede der.

En rød tråd i hans arbejde med den digitale omstilling har været at forsøge at lave partnerskaber på kryds og tværs, fortæller han selv.

”Jeg tror meget på partnerskaber, som det, vi i sin tid lavede omkring Nem-ID med den finansielle sektor - hvor vi sammen løfter nogle ting højere, end vi kan individuelt,” siger Lars Frelle over telefonen fra sit nye kontor.

Her har han i de seneste dage forsøgt at lære sit nye ministerie at kende gennem utallige virtuelle møder og store mængder læsestof. Og selvom han bliver kaldt for ”mr. digital,” understreger Lars Frelle, at det ville være langt lettere at mærke ministeriet, ”hvis man kunne sætte sig fysisk om et bord og vende papirerne sammen”.

Men når han har fundet sig lidt bedre til rette i sin nye rolle, håber han på at kunne facilitere samme form for partnerskaber, som han har arbejdet med tidligere, på klimaområdet. Det gælder blandt andet for regeringens klimapartnerskaber, hvor Lars Frelle fremover kommer til at spille en nøglerolle.

Derudover vil Lars Frelle gerne stille sig i spidsen for, at der kommer endnu mere grøn innovation og nye input – noget han vil tage med fra den digitale dagsorden.

”Vi skal have bragt nogle flere entreprenante mennesker ind på dette her område, og så skal vi åbne op for at tænke, at innovationen ikke nødvendigvis kommer fra de aktører, der i dag er aktive på klimadagsordenen,” siger han. 

Manden med power-point-præsentationen
Som chef beskrives Lars Frelle som en mand, der god til at tegne store visioner, til at skabe følgeskab, og til at få både medarbejdere og ”stakeholders” med på den vision, som han nu engang har.

”Der er nogle embedsmænd, som er meget grå og diskrete, som altid forsøger at holde sig i baggrunden, og så er der nogle, der faktisk godt kan stå på en ølkasse og fortælle et budskab - og der er Lars Frelle helt klart det sidste,” fortæller Christian Hannibal, der kender Lars Frelle fra Dansk Industri og i dag er direktør i Hannibal Digital.

Både i Digitaliseringsstyrelsen og hos Dansk Industri var Lars Frelle en meget brugt talsperson for forskellige digitale projekter, og i sin tid som afdelingschef i Finansministeriet fra 2017 til 2018 fik han tilnavnet ”manden med power-point- præsentationen,” fordi han altid stod klar til at holde oplæg om Danmarks resultater, når der kom internationale gæster på besøg.

”Frelle er grundlæggende en meget sympatisk person, han er meget vellidt og ”likeable”. Han er god til at være sammen med andre mennesker, og så er han rigtig god til at sælge varen,” fortæller for eksempel en kilde fra hans tid i Finansministeriet, hvor Lars Frelle var en slags "mini-departementschef" for daværende innovationsminister, Sophie Løhde (V).

Svært ved at banke i bordet og sige nej 
Den meget venlige, positive og somme tider en smule "konfliktsky" stil betyder, at Lars Frelle sjældent kommer i problemer. Men som han nok har lært fra sine erfaringer i Finansministeriet, er det ikke altid en fordel at vige uden om de vanskelige konfrontationer.

”I sin ledelsesform prøver han at få medløb i stedet for at søge konflikter, og det er på store baner rigtig, rigtig positivt. Men det er klart, at hvis man rammer ind i nogle områder, der er i modvind, og man virkelig skal gå til makronerne, så er han som person og hans stil ikke på hjemmebane,” fortæller en kilde i Finansministeriet, og tilføjer:

"Over for en minister handler det jo også om at sige nej. Selvom det i øjeblikket kan være ubehageligt, så er det måske bedst givet ud at tage diskussionen up front, ellers risikerer man at skabe sine egne nederlag. Der har han fået nogle erfaringer, som jeg håber, at han vil tage med sig i Klimaministeriet - specielt med en minister som Dan Jørgensen."

Lars Frelle er ikke glad for at skuffe folk, og det er måske også derfor, at han næsten aldrig får sagt nej, når der er nogen, der kommer til ham med en god idé, fortæller andre kilder, som har arbejdet sammen med ham.

Klimasvar, som ingen kender i dag
Ja-hatten er nok en vigtig faktor i hans succes som leder, men det betyder også, at han får en kalender, ”som er helt vild,” og somme tider at folk føler, at han har lovet dem noget, som han ikke kan holde.

”Der er mange, der gerne vil mødes med ham, og folk har ofte rigtig mange gode idéer til hvad Lars kan hjælpe dem med. Og der får han ikke så tit sagt: ’nej, det tror jeg faktisk ikke, at jeg kan.’ Han får sagt: ’jo, det lyder rigtig spændende, det må vi kigge mere på,’ eller noget i den stil, men han har i hvert fald heller ikke sagt nej. Så tænker de måske, at han har sagt ja, men det tror jeg ikke selv, at han føler,” lyder en beskrivelse.

Lars Frelle fortæller – med et lille grin – at han godt kan genkende billedet.

”Jeg kan nemt blive begejstret for noget, og jeg har helt klart en slags kamp med mig selv om at styre min tid. Jeg kan sagtens sige nej i mange situationer, men ting, der begejstrer mig, kan jeg nogle gange have svært ved at sige nej til. Og det er helt klart et af mine forbedringspotentialer,” erkender Lars Frelle.

Lige nu løber sandet allerede i timeglasset. Og mens ministeriet stadig er tomt, forbereder Lars Frelle sig på, at alle snart vil hive i ham og tiden kun går for hurtigt.

Selvom hans forgænger fik under tre år på posten, er det ikke utænkeligt, at det i 2030 stadig vil være Lars Frelle, der sidder i chefkontoret ved Holmens Kanal, når politikernes 70-procentsmål skal være indfriet.

Til den tid vil kul være fortid i Danmark, mindst en million klimavenlige biler køre på vejene og to energiøer stå klar i de danske farvande. Og så er der fundet en række klimasvar, som ifølge regeringen ”ingen kender i dag.” Hvis alt går godt. Og sandet ikke når at løbe ud inden.

Lars Frelle havde første dag i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 1. januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hannibal

Politisk chef, TikTok Danmark
cand.scient.pol.

Lars Frelle-Petersen

Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1998)

Rikke Hougaard Zeberg

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
cand.merc.jur. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00