Nord Stream 2 søger om nye linjeføringer rundt om Bornholm
Den enorme rørgasledning, Nord Stream 2, der skal gå fra Rusland til Tyskland via Østersøen, har længe været en sikkerhedspolitisk torn i øjet på de danske myndigheder.
Planen er nemlig at rørgasledningen, der er ejet af det russiske selskab Gasprom, skal passere dansk farvand undervejs.
Men nu er der tilsyneladende skred i anlægningsprocessen.
Energistyrelsen har i dag, mandag den 15. april, modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2 om tilladelse til anlæg af transitrørledninger syd om Bornholm på kontinentalsoklen. I ansøgningen søges der om to rutealternativer syd om Bornholm.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Vedlagt ansøgningen er der en række bilag, der belyser de miljøpåvirkninger, der måtte opstå i Danmark som led i projektet.
Energistyrelsen vil nu behandle ansøgningen og igangsætte miljøvurderingsprocessen. Derfor vil der blive iværksat en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for projektet med tilhørende bilag.
Det er ikke muligt at tidsbestemme sagsbehandlingen, da omfanget afhænger af indholdet og kompleksiteten af høringssvarene.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















