Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ellen Trolle

Norlys ansætter direktør i nyoprettet stilling

1. juni 2022 kl. 10.57

Norlys har etableret nyt direktørområde og har ansat Ellen Trolle i stillingen som vicedirektør for Customer Services. Hun skal være med til at styrke energidivisionens samlede kundeleverencer.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

”Den optimale kundeoplevelse som fundament for den samlede virksomheds fremdrift har været mit fokus i mange år. Det er et stort plus at blive en del af et hold, som samtidig skal spille en betydelig rolle i den grønne omstilling. Jeg glæder mig til at blive en del af den imponerende rejse, som Norlys er på og ikke mindst at skulle stå i spidsen for at sikre, at vores kunder er godt med på den rejse,” udtaler Ellen Trolle.

”Med ambitionen om at realisere energidivisionens strategiske og forretningsmæssige målsætninger har vi nu valgt at tilpasse og styrke divisionens øverste ledelseslag både kompetencemæssigt og strukturelt. Den nye organisering tager højde for, at vores forretning er og i årene frem vil befinde sig på et højt transformationsniveau, hvor vi kontinuerligt skal kunne tilpasse os kundernes forventninger og krav. Med Ellen ombord får vi tilført værdifuld erfaring med forretningsudvikling og eksekvering indenfor Mobility,” siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision.

Ellen Trolle kommer fra en stilling i SOS som viceadministrerende direktør.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026