
Få dage inden valgudskrivelsen kom oliedebatten tilbage, og olie bør blive det helt store klimatema i valgkampen.
Indtil da havde spørgsmålet om dansk produktion af olie og gas været holdt helt ude af den eksponentielt voksende snak om energiuafhængighed og forsyningssikkerhed. Spurgte man regeringens top om spørgsmålet, henviste de konsekvent til Energistyrelsen.
Men i weekenden inden valgudskrivelsen blev olie og gas gjort højpolitisk igen af selvsamme regeringstop. Klimaminister Lars Aagaard (M) var ude og med store armbevægelser åbne op for, at licenser for olie- og gasprojekter i Nordsøen kunne forlænges fra 2042 til 2050.
Olie- og gasproduktion udgør, som rygraden i det nuværende energisystem og hovedkilden til klimakrisen, en politisk sprængfare.
Caroline Bessermann
Olieselskaberne jubler, grønne bevægelser er rasende, regeringens mantra om det grønne foregangsland slår sprækker, højrefløjen kan ikke se problemet og selvudråbte grønne partier er med i Nordsøaftalen, der muliggør netop regeringens chokerende olieudmelding.
Det indkapsler et højpotent drama, hvis udfald vil have store konsekvenser, og der med regeringens timing bliver definerende for den valgkamp, der skal udspille sig over de næste uger.
Olie- og gasproduktion udgør, som rygraden i det nuværende energisystem og hovedkilden til klimakrisen, en politisk sprængfare. Vores historie er smurt ind i det slibrige sorte stads, da Danmark i årtier har været et af EU's mest olieproducerende lande.
Intentionen var egentlig, at det skulle få sin ende med Nordsøaftalen fra 2020, hvor et flertal i Folketinget satte en slutdato for dansk olieproduktion i 2050. Men siden har regeringen dog fundet adskillige smutveje til mere fossil produktion gennem alt fra mini-udbudsrunder til licensforlængelser til olie- og gasselskaber.
Efter Nordsøaftalens vedtagelse er det blevet afsløret, hvordan Energistyrelsen opfordrer fossilindustrien til mere olie- og gasjagt i Nordsøen. Der er blevet sendt og behandlet ansøgninger til olifelter som Elly Luke og Hejrefeltet, hvor sidstnævntes godkendelse først blev dømt ulovlig, men hvor selskabet nu har søgt på ny.
Alt dette understreger, at olie og gas langt fra er fortid i Danmark, men en igangværende kamp.
Caroline Bessermann
Olieselskaber har meldt sig klar til flere fossile investeringer i olie og gas over de seneste uger. Alt dette understreger, at olie og gas langt fra er fortid i Danmark, men en igangværende kamp, hvor fossilselskaberne kæmper lige så indædt for deres overlevelse, som de grønne bevægelser kæmper imod den.
Nu får olieselskaberne en hjælpende hånd fra øverste politiske niveau, hvor regeringen introducerer forslaget om mere olie og gas med henvisning til Europas forsyningssikkerhed. Men regeringens argumentation slår sprækker.
For regeringen underbygger sin påstand om at fortsætte oliejagten ved at referere til et scenarie hos Det internationale Energiagentur, kaldet Stated Policies scenarie (STEPS), hvor verden står til at blive 2,5 grader varmere indenfor det næste århundrede, og hvor EU ikke lever op til sine egne klimamål. Blandt andet klimamålet for 2040, som Aagaard selv var chefforhandler for at få vedtaget i efteråret sidste år.
Caroline Bessermann er klima- og energirådgiver hos Enhedslisten.
Ved siden af sit arbejde som rådgiver er hun kandidatstuderende på Københavns Universitet. Hun har været med til at stifte Den Grønne Ungdomsbevægelse og har arbejdet som politisk rådgiver i Klimabevægelsen. Hun har en bachelor i international business and politics fra CBS.
Caroline Bessermann er fast kommentarskribent på Altinget Klima.
Modsat viser en konsekvensrapport fra Europa-Kommissionen, at hvis EU overholder sine klimamål, vil EU's gasforbrug i 2042-2050 ligge på et niveau, hvor det kan dækkes af gasforsyning fra Norge.
Når oliejagten ikke er et spørgsmål om energiuafhængighed, er det nærliggende at kigge andre steder hen for forklaringen til SVM's fossile offensiv. Den kan spottes i reaktionerne på regeringens oliemelding.
Her var Dansk industri, oliegiganten BlueNord, plastikgiganten Ineos og olie- og gasgiganten TotalEnergies nemlig ude og rose SVM for at have fulgt oliebranchens udtalte ønske til regeringen om at fortsætte den fossile produktion. Derfor kan regeringens kovending på udfasning af olie og gas nok ikke ses som andet end en klassisk beskidt industrigave.
Det har materielle konsekvenser. Udledninger alene fra et oliefelt som Hejrefeltet vil overstige Danmarks årlige udledninger og forårsage, at 10.700 mennesker vil omkomme af ekstrem varme og lægge til den regning på 406 milliarder kroner, som Danmark vil have til klimatilpasning over det næste århundrede.
Valgkampe er et af de mere håbefulde elementer i vores demokrati, da det er befolkningens største mulighed for at rykke magtbalancen i politik.
Caroline Bessermann
Beslutningen forventes også at sænke omstillingen til vedvarende energi, fastholde fossil infrastruktur og resultere i nye investeringer i fossil energi, der kan knockoute den så nødvendige grønne omstilling i nogle af dens mest afgørende år.
Heldigvis står vi i en valgkamp. Og valgkampe er et af de mere håbefulde elementer i vores demokrati, da det er befolkningens største mulighed for at rykke magtbalancen i politik.
Græsrodsbevægelser, som Fossilfri Fremtid, Den Grønne Ungdomsbevægelse og den nytilkomne Jordskred, stiller skarpt på et olie- og gasstop. Og jeg håber, at næste gang TV-værterne Natasja Crone og Kåre Quist skal sætte rammen i en partilederdebat, at klima får sin plads.
Olie og gas befinder sig i midten af den debat, og der er meget på spil.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Alternativets nye grønne håb: “Det er sådan lidt 2008 at tale om at løse klimakrisen. Det kan man ikke”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser
- Handler krigen i Iran om energi?
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu




















