Partier fra begge sider af Folketinget kræver større naturhensyn ved udbygning af havvind
Regeringen har alt for lidt fokus på at forbedre havnaturen, når der skal opsættes havvindmøller i fremtiden, lyder det fra en række partier inden forhandlinger genoptages torsdag. Ministeren påpeger, at regeringen er kommet med forslag til forbedringer under forhandlingerne.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørEn rækker partier presser på for større krav til beskyttelse af havnaturen, når der i fremtiden skal opstilles lang flere vindmøller i danske havområder.
Det regeringen har lagt frem under forhandlingerne ind til videre, er nemlig slet ikke tilstrækkeligt, lyder det fra både SF, Radikale, Alternativet og De Konservative.
”Det er afgørende for forhandlingerne, at vi får sikret naturen. Så vindmøllerne bliver bygget på en måde, der tilgodeser naturen. Og at vi fremadrettet får opsamlet den viden, der er nødvendig,” siger Konservatives klima- og energiordfører, Mona Juul.