Pernille Weiss droppet som EP-kandidat: "En bittersød sejr for Pape"

Det lykkes ikke Pernille Weiss (K) at opnå genvalg som Konservatives spidskandidat til EP-valget næste år.
Det lykkes heller ikke den nuværende EP-politiker at komme på partiets opstillingsliste.
Et flertal på omkring 75 procent stemte imod, at hun skulle optræde på den samlede opstillingsliste, partiets delegerede efterfølgende skulle tage stilling til.
Dermed gik omkring hver fjerde af de fremmødte delegerede imod formand Søren Pape Poulsen og partiets forretningsudvalgs anbefaling om ikke at genopstille Pernille Weiss.
Pernille Weiss blev i foråret droppet som spidskandidat af partiets forretningsudvalg, efter en intern udersøgelse af arbejdsmiljøet på hendes kontor i Bruxelles, viste store stress- og trivselsproblemer blandt tidligere ansatte. Problemer, som også Ekstra Bladet og Altinget har afdækket.
Politisk ordfører Mette Abildgaard (K) hæfter sig dog ikke ved de i alt 145 delegerede, som ikke fulgte formanden og forretningsudvalgets anbefaling, men på de 440, der gjorde.
"Jeg vælger egentlig at notere mig, at tre fjerdedele af vores delegerede var enige i, at den liste, vi har indstillet, er den rigtige, og at Pernille Weiss ikke skulle optages på kandidatlisten."
Viser opbakningen til Pernille Weiss ikke, at hun kunne have været en stærk kandiat på listen?
"Jeg synes egentlig, at det er et stærkt signal, at tre fjerdedele af vores medlemmer ikke engang var interesserede i at give panelet muligheden for at stille op imod de enkelte pladser. Man var særligt ikke interesserede i at få hende (Pernille Weiss red.) på listen," siger Mette Abildgaard.
Bittersød sejr
En noget andet udlægning af afstemningsresultatet har Altngets politiske redaktør, Esben Schjørring, som også er til stede i landsrådssalen i Herning:
Han ser afstemningen, som baglandets mulighed for at udvise modvilje mod den nuværende ledelse af partiet:
"Set som en afstemning om Søren Pape Poulsens formandskab er det en bittersød sejr for Pape og partiledelsen. 25 procent af de delegerede stemte på Weiss og imod Pape og imod partiets formelle ledelse. Det er mange. Og det viser, at skepsissen over for Pape er udbredt, og hvor stejlt et bjerg han skal bestige fra nu."
Spidskandidat bliver Niels Flemming Hansen, som i dag er medlem af partiets folketingsgruppe.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Søren Holm Johansen71 årI dag
Bestyrelsesformand og seniorrådgiver, fhv. koncerndirektør, Rambøll Gruppen
Lea Stentoft Berling41 år2. juni
Direktør, Danske Fodterapeuter, bestyrelsesmedlem, Secretary General, International Federation of Podiatrists- Ole Stahl61 år
2. juni
Career Events & Partnerships, Topsoe

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Martin Rossen om vejen fra Statsministeriet til EU: Magt er noget andet i Bruxelles
- Dyr strøm er ved at splitte Norden ad
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris



















