Pia Olsen Dyhr: Derfor kan OPP-projekter være problematiske

Af Pia Olsen Dyhr
Partiformand i SF, tidl. transportminister

Vi skal ikke lade os forblænde af den umiddelbart lette og hurtige finansiering, som den private partner står for. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det virker på kort sigt, men på længere sigt kan det ende med at være en dårlig forretning.

Pia Olsen Dyhr
Formand i SF

Hans Christian Schmidt (V) har efter eget udsagn kastet OPP-bolden op i luften. Han vil særligt gerne se på, hvordan vi i fremtiden skal finansiere infrastrukturen i Danmark.

Lad mig starte med at sige, at OPP-projekter kan være en god idé.

Både fordi der kan hentes finansiering, som bidrager til offentlig innovation, og også fordi man igennem partnerskabet sikrer stærke incitamenter for den private parter til at sikre høj kvalitet, da de også står for drift efterfølgende.  

Men træerne vokser ikke ind i himlen. OPP’er er problematiske af flere årsager.

Mindre frihed for kommuner, regioner og stat
Fordi den private partner står for driften af projektet efterfølgende, har den offentlige aktør ikke mulighed for at ændre på budgetvilkårene efterfølgende.

Tag som eksempel Vildbjergskolen ved Herning, som stod færdig i 2009. Da kommunen efterfølgende måtte skære på blandt andet skoledriften, kunne man ikke skære på Vildbjergskolen. Derfor måtte besparelserne deles ud på de resterende skoler, med det resultat at de blev ramt relativt hårdere af besparelserne.

Den lange tidshorisont i partnerskaberne låser således beslutningstagernes muligheder for at kunne prioritere økonomien mange år fremadrettet.

Privat finansiering er ikke billigere
Et andet problem ved OPP’er er, at renterne på lånene er for høje. Vi skal ikke lade os forblænde af den umiddelbart lette og hurtige finansiering, som den private partner står for.

Den danske stat kan nemlig til enhver tid optage lån med meget lave renter. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det virker på kort sigt, men på længere sigt kan det ende med at være en dårlig forretning.

Risiko for konkurser
Dertil kommer risikoen for, at den private partner går konkurs. I det tilfælde står det offentlige tilbage med regningen for at sikre projektets fortsættelse. Det giver utryghed både hos medarbejdere og brugere.

Derfor mener vi heller ikke, at det er en god idé at lave OPP-samarbejde på kernevelfærden.

Som jeg lagde ud med at sige, så kan der være områder, hvor det er gavnligt at se mod OPP-løsninger, netop fordi det kan tiltrække privat kapital, og fordi risikoen fordeles over både den offentlige og private part. Og det kan særligt være gavnligt på længerevarende projekter, som risikerer at trække ud og overskride de oprindelige rammer.

Det afgørende er, at brugen af OPP altid sker med øje for, at det er den bedste løsning for borgerne – både i form af pris og kvalitet.