Postdoc: Datacentrene kan ikke reducere deres klimaaftryk ved at pynte sig med lånte fjer

Techgiganterne nyder godt af simplificeringen af leveringen af overskudsvarme

Mange var glade, da nyheden om de forsimplede vilkår for leveringen af overskudsvarme bredte sig, inklusiv de store datacenter-operatører i Danmark ejet af Big Tech-virksomheder.

De forsimplede regler gjorde nemlig leveringen mere økonomisk bæredygtig for fjernvarmeselskaberne, der i øvrigt i mange tilfælde (især i storbyerne) ikke producerer økonomisk overskud, idet de er underlagt reglerne for såkaldte offentlige virksomheder.

En overordnet konklusion dertil er, at tech-industrien er enormt dygtige til at hive lokale initiativer ind i deres egen rapportering, selvom de er udviklet, drevet og ejet af lokale kræfter.

Caroline Anna Salling
Postdoc ved Københavns Universitet

Det var ganske enkelt en god nyhed for fjernvarmen, at deres økonomiske (overlevelses- og omstillings-) vilkår blev forbedret, særligt idet mange fjernvarmenet netop er på en rejse ud af afhængigheden til fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.  

Men det var det også for datacenteroperatørerne. Meta (ejer af Facebook) har offentligt talt for fjernelsen af reguleringen siden deres beslutning om at bygge datacentre i Danmark.

Overskudsvarmeprojekterne indgår nemlig i deres bæredygtighedsrapportering. Ligesom Microsoft med de tre nye datacentre på Sjælland har arbejdet for tilslutning af disse til lokale fjernvarmenet.

Giganterne tager æren for lokale indsatser 

Men i en tid, hvor vi skruer op for målingen af bæredygtighedstiltag hos virksomheder, offentlige institutioner og alt derudover, så springer det i øjnene, når initiativer “tælles dobbelt.” Det vil sige: Når de tælles som reducerede drivhusgasudledninger både i datacenteret (data-produktionen) og fjernvarmen (varmeproduktionen).

I min forskning har jeg undersøgt de nye tilslutninger på tværs af infrastrukturer og deres effekter. En overordnet konklusion dertil er, at techindustrien er enormt dygtige til at hive lokale initiativer ind i deres egen rapportering, selvom de er udviklet, drevet og ejet af lokale kræfter.

Det er et problem, fordi det bliver utydeligt, hvem det egentlig er, der reducerer deres effekt på klimaforandringerne.

Overskudsvarmen er en gave, som techvirksomhederne gerne vil give til den lokale fjernvarme, men når man, som vi ved, giver en gave, så frasiger man sig også rettighederne til indholdet.  

Hvis datacenter-operatørerne vil have mindre effekt på klimaforandringerne, må de feje for egen dør i stedet for at tage æren for andres arbejde.

Datacenter-operatører finansierer i disse år en stigende mængde vedvarende energi-projekter, som de gennem finansielle aftaler (i industrien kendt som Power Purchase Agreements) kan tilkoble deres eget el-forbrug i bæredygtighedsrapporteringen.

Dette er også selvom solcelle- og vindparkerne bygges på andre lokationer end selve datacentrene og er tilsluttet i de store elnet, der går på tværs af Europas grænser.  

Det er selvfølgelig nyttigt for udlednings-reduktionen på et overordnet plan, at der bliver bygget mere vedvarende energi tilkoblet vores fælles elnet. Også selvom lokationer til at bygge vedvarende energi bliver en knappere ressource.

Men finansieringen er ikke en fysisk reduktion af datacentres egen klimaeffekt og dermed også et ansvar for de udledninger, der kommer ud af et højt elforbrug. Særligt idet det er fra et elsystem, der stadig er drevet af store mængder kul, olie, naturgas, affald, halm og træ.  

Svære, men nødvendige spørgsmål

Det er både et åbent, men også svært spørgsmål, hvilke krav vi som samfund vil stille til reduktioner af energiforbrug og produktion af varer (i det her eksempel data). Men i kraft af de tiltagende effekter af klimaforandringer, som vi ser, er det ikke desto mindre et nødvendigt spørgsmål, vi bliver nødt til at diskutere.

Først ligger det selvfølgelig lige for at overveje, hvilke krav vi kan og vil stille til rapportering (for eksempel EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering og anti-greenwashing direktiver), der sørger for, at udledningsreduktioner ikke tælles dobbelt.

Men den sjoveste opgave ligger i de samtaler, hvor vi kan dele og diskutere, hvad der er vores menneskelige behov, hvilke omstillede samfund vi kunne forestille os, og hvordan vi kan sørge for, at de ville forbedre vores livskvalitet.