Professor: Solpaneler i det åbne land er ikke en klog beslutning

Det sidste år har planerne for den grønne omstilling taget syvmileskridt. Der er udstukket ambitiøse planer, truffet afgørende beslutninger centralt og lokalt, og der er etableret beslutninger om udviklende og understøttende vidensopbygning.

Og godt det samme - vi har faktisk ret travlt. Den seneste IPCC-rapport tegner endnu et dystert billede af en verden på en kritisk kant, mangel på rettidig omhu og med behov for akut handling.

Og som om tempoet og presset ikke allerede var stort, har krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland lagt yderligere pres på. Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas på rekord tid. Uanset den forfærdelig baggrund det sker på, en udvikling som vil gavne de grønne løsninger vi har så desperat brug for.

Men uanset situationens akuthed og behovet for hurtige handlinger, skal vi tænke os om og ikke træffe dumme beslutninger, som vi kommer til at fortryde på både kort og lang sigt.

Grøn strøm for uafhængighed

En del af løsningen på den russiske gas-uafhængighed er grøn strøm, herunder store landbaserede solparker. Vi har teknologierne, så det kan næsten kun gå for langsomt. Og det smarte er jo, at netop strøm også er en del af den langsigtede grønne omstilling.

Man behøver ikke være universitetsforsker for at forstå, hvordan solparker påvirker de landskabelige og biodiversitetsmæssige værdier, som mange allerede har påpeget.

Claus Beier
Professor, Københavns Universitet

Vi får behov for vanvittig meget strøm i fremtiden til generel energiforsyning og til de grønne CO2-baserede følgeløsninger som eksempelvis elektrofuels og andre CCUS-løsninger. Så, den hastige udbygning af grønne strømproducerende løsninger burde jo være ligetil.

Problemet er bare, at vi udover strøm også i fremtiden får et voldsomt behov for grønt kulstof. Så langt øjet rækker vil de grønne CCUS-løsninger være baseret på grøn CO2, altså biomasse. Og biomasse kræver landareal.

Allerede i dag har vi alt for lidt landareal til både fødevareproduktion, natur og biodiversitet – og behovet for areal til de to sidste er stigende.

Solpaneler ødelægger landskabet

I en nær fremtid vil vi så i tillæg få behov for areal til den biomasse, der skal drive de nødvendige grønne CCUS-løsninger. Udnyttelse af de eksisterende grønne CO2-strømme fra affald og bioenergi, ændrede kostvaner til plantebaseret protein og omlægning af landbrugsproduktionen vil selvfølgelig bidrage, men landareal er og bliver en utrolig værdifuld ressource og mangelvare i fremtiden.

Derfor vil en hastig udbygning af grønne strømløsninger med solparker placeret i det åbne land være et problem. Man behøver ikke være universitetsforsker for at forstå, hvordan solparker påvirker de landskabelige og biodiversitetsmæssige værdier, som mange allerede har påpeget.

Flere planlagte anlæg er da også allerede blevet stoppet af disse grunde efter borgerprotester. Men i tillæg kommer, at biologisk afkobling og blokering af store landarealer til solpaneler risikerer at blive en virkelig kortvarig fornøjelse, og en beslutning vi vil fortryde bittert – formodentlig næsten før anlæggene står klar til brug.

Solpaneler er et vigtigt bidrag i den grønne omstilling, men ikke placeret i det åbne land, hvor de både ødelægger landskab og æstetik og står i vejen for biologiske behov for natur, biodiversitet og biomasse.