Professor: Klimaet er ikke samfundets største udfordring

DEBAT: Klimaet er ikke det eneste, der belaster det globale miljø, og den tankegang kan spænde ben for opnåelsen af den flotte vision, om at skabe bæredygtig udvikling for alle, skriver professor Katherine Richardson.

Af Katherine Richardson
Professor og leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet

Med det politiske og samfundsmæssige fokus, der i dag findes på klimaforandringer, kan man let få indtrykket af, at når vi har fundet ”løsningerne” på klimaforandringerne, vil vi kunne sætte os tilbage og fortsætte livet, som vi kendte det, inden menneskeskabte klimaforandringer blev opdaget.

Intet kunne dog være længere fra sandheden. Vi har mistet vores uskyld, og den får vi aldrig tilbage.

Nu ved vi, at menneskenes aktiviteter påvirker miljøet på et globalt niveau, og at den påvirkning truer den fortsatte udvikling af samfundet.

Den viden bliver vi nødt til at forholde os til, og det betyder, at vi fra nu af og i al evighed bevidst skal forvalte vores forhold til det globale miljø.

Der er ingen "løsning"
Det er ikke første gang i menneskenes historie, at man har indset, at forvaltning af samfundets forhold til miljøressourcer er nødvendigt for fortsat samfundsudvikling.

Da vores forfædre skiftede et nomadisk liv ud med faste adresser, må man formode, at de i første omgang lod deres affald falde lige der, hvor det blev produceret, og at de tog frit fra naturen alt det, de lystede, for at dække deres behov for mad og energi.

Da de blev tilstrækkeligt mange, indså de dog, at det var nødvendigt at forvalte deres forhold til de lokale miljøressourcer, idet de blev syge af forurenet vand, og de var ved at løbe tør for vildt og træer, de kunne brænde.

Senere indså man, at hvis vi vil have rent vand og luft omkring os, kan det ikke tillades, at nabolandene smider deres affald i havet eller i atmosfæren.

Derfor indførte man regional miljøforvaltning.

De globale biodiversitets- og klimakriser har nu fået os til at indse, at forvaltning af vores forhold til de globale miljøressourcer også er en forudsætning for fortsat samfundsudvikling.

Tidligere generationer udviklede aldrig en simpel ”løsning”, der kunne fjerne behovet for at forvalte forholdet til det lokale miljø. På samme måde vil vi i dag heller ikke finde en sådan ”løsning” på klimakrisen.

Ingen udfordring er ny
For sådan én findes ikke, uden at vi samtidig tager stilling til mere generelle spørgsmål om fordeling af ressourcer.

Behovet for forvaltning af menneskenes forhold til miljøet opstår netop, fordi vores samfundsudvikling er baseret på forbrug af miljøressourcer.

Et blik på et billede af jorden fra rummet gør det klart, at jordens ressourcer er begrænsede. Når vi har brugt dem, som er her, kommer der ikke flere.

Vores samfunds største udfordring er således at finde en rimelig måde at fordele jordens ressourcer på, blandt det, som i dag er lidt over 7 milliarder, og som i 2050 ventes at være 9-10 milliarder, mennesker. Verdens bæredygtighedsmålsætninger (SDG’erne) udgør en vision for den fordeling. 

Der er ingen udfordringer, der adresseres i SDG’erne, som ikke var kendt af samfundet i 2015, da målsætningerne af FN’s medlemslande blev vedtaget, og der fandtes allerede på vedtagelsens tidspunkt FN-aftaler, der adresserer flere af SDG’erne.

Det, der gør verdens bæredygtighedsmålsætninger unikke, er derfor ikke de enkelte SDG’er, men at alle samfundsmæssige udfordringer er bragt ind i en enkelt aftale.

SDG'erne skal ses i en sammenhæng. Derfor risikerer vi, at et ensidigt fokus på klimaet kan spænde ben for opnåelsen af den flotte vision for fordelingen af jordens ressourcer blandt alle mennesker, som findes i SDG’erne.

"Toppen af isbjerget"
Vel er klimaet en enorm udfordring for samfundet, men klimaudfordringen opstår alene fra det affald (klimagasudledninger), som vi deponerer i atmosfæren.

Klimaet er således bare ”toppen af isbjerget” i forhold til menneskenes påvirkning af det globale miljø.

Derfor burde det være SDG’ernes systemiske og integrative tilgang, der danner rammen for samfundsudviklingen, og ikke et ensidigt fokus på klima.

Forrige artikel Medlemmer af Radius' bestyrelse: Vi vil være andelshavere i Seas-nve Medlemmer af Radius' bestyrelse: Vi vil være andelshavere i Seas-nve Næste artikel Vandværker: Verdensmålene må ikke blive verdensfjerne Vandværker: Verdensmålene må ikke blive verdensfjerne
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.