Professor: Stil krav om miljøgevinst

Af Thomas Fruergaard Astrup
Professor, DTU Miljø

Der er ingen tvivl om, at vi som samfund er nødt til dramatisk at ændre på vores forbrug og anvendelse af ressourcer. Selvom tankerne bag cirkulær økonomi ikke er nye, så har den øgede opmærksomhed på cirkulære løsninger bragt fokus på ressourceeffektivitet frem i lyset. Det er også nødvendigt. Vi er nødt til at ændre udnyttelsen af vores affald, så den reelle genanvendelse øges og unødigt tab af ressourcer undgås. Men vi er også nødt til at gøre det på en måde, så vi opnår reelle miljøgevinster. Det er ikke tilstrækkeligt, at en løsning blot “lyder god”!

At finde de rigtige cirkulære løsninger kræver indsigt. Der findes rigtig mange måder at udnytte vores affald på. Også mange nye måder, som vi endnu ikke har identificeret. Men ikke alle nye former for kreativ anvendelse af affald medfører automatisk gevinster for miljøet. Vi kan derfor ikke blindt stole på, at en ny affaldsløsning også udgør en miljøgevinst – blot fordi løsningen kaldes “cirkulær”. Vi må også kunne dokumentere en reel miljøgevinst.

Hvad vil vi med cirkulær økonomi?
Cirkulær økonomi kan betyde rigtig mange ting. For nogle drejer det sig om billigere råmaterialer til industrien og øget forsyningssikkerhed, for andre handler det om jobskabelse og innovation, mens det for andre igen er vigtigst med øget genanvendelse og bedre miljø. Det er i debatten dog langtfra altid klart, hvad der lægges vægt på.

Vi er nødt til at være åbne om, hvad målet for en omstilling af vores affaldshåndtering skal være. Hvis vi er heldige, kan vi gradvist ændre vores affaldssystem i en retning, så vi opnår både miljømæssige og økonomiske gevinster. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver, at vi ved, hvad vi gør og ikke mindst stiller krav om reelle gevinster.

Hav fokus på de ressourcer, der skabes fra affaldet
Fremtidens affaldshåndtering bliver mere kompleks. Affaldsteknologier skal kunne fremstille en vifte af forskellige råmaterialer og ressourcer baseret på det indkomne affald. Udnyttelsen skal være fleksibel og kunne tilpasse sig ændringer i markedet og efterspørgslen. Cirkulære løsninger griber dermed ind i mange forskellige sektorer på én gang. Dette stiller store krav til viden om affaldets vej gennem affaldssystemet. Det gør det også vanskeligere at gennemskue miljøgevinsterne ved udnyttelsen af affaldet.

Det vigtigste er ikke, hvor meget affald der sendes til en bestemt affaldsløsning. Det vigtigste er, hvad denne løsning i sidste ende får ud af affaldet. Vi skal holde op med kun at se på input, men i stedet fokusere på output fra affaldssystemet.

Thomas Fruergaard Astrup
Professor, DTU Miljø

Det vigtigste er ikke, hvor meget affald der sendes til en bestemt affaldsløsning. Det vigtigste er, hvad denne løsning i sidste ende får ud af affaldet. Vi skal holde op med kun at se på input, men i stedet fokusere på output fra affaldssystemet. Og ikke mindst fokusere på kvaliteten af disse output. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at lukke materialekredsløb, så er vi nødt til at fokusere meget mere på kvaliteten af de ressourcer, der skabes ud fra affaldet.

Stil krav om miljøgevinst
Fra en miljømæssig synsvinkel er det ret ligegyldigt, hvem der står for håndteringen af affaldet. Det er generelt også ret ligegyldigt, hvor behandlingen og genanvendelsen sker. Det vigtigste er, hvordan håndteringen sker, og hvor effektiv udnyttelsen af ressourcerne er. Fokus må være at stille de bedste og mest fleksible løsninger til rådighed for borgerne. Om det sker i kommunalt eller privat regi, bør ikke være for miljøet.

Det afgørende er, om der sker en reel miljøgevinst. Når en kommune beslutter sig for en ny måde at håndtere husholdningsaffaldet på, så må borgerne naturligvis forvente, at kommunen kan redegøre for miljøkonsekvenserne. Tilsvarende må private virksomheder også kunne dokumentere miljøgevinsterne ved de nye cirkulære løsninger. Ellers risikerer vi, at argumenterne og gevinsterne blot er varm luft.