Affalds- og Ressourceindustrien: Det er forkert at kalde Københavns affaldssortering for fejlslagen og forgæves

Både Line Barfod (EL) og Ole Birk Olesen (LA) fremstår villige til at se bort fra, at affaldssortering og genanvendelse er langsigtede investeringer, der ikke kan måles på kort sigt - nøjagtig som de fleste andre investeringer.

Implementering af nye systemer kræver tid, både for borgerne at tilpasse sig og for markedet at skabe løsninger, der maksimerer genanvendelsen.  

Netop genanvendelsesmarkedet er på vej fremad og vil tage et stort spring frem i 2025, hvor de nye krav til byggeriet, det nye nationale affaldstilsyn, modtagekontrollen på forbrændingsanlæggene og den nye affaldstransportforordning skal implementeres – blot for at nævne et par konkrete eksempler på understøttende regulering, der ofte bliver overset i debatten. 

Der ligger flere års kortlægningsarbejde bag den nu valgte løsning, som fra start har haft et meget klart fokus: Hvor lidt sortering er der brug for fra borgerne, førend vi kan lade maskinerne ordne resten?

At påstå, at systemet er fejlbehæftet, fordi det ikke er perfekt fra starten, er en skadelig forsimpling af en kompleks udfordring.

Niels Bukholt
Sekretariatsleder, Affalds- og Ressourceindustrien

Det spørgsmål stiller hele branchen løbende sig selv i lyset af den teknologi, der udvikles og kommer på markedet. Vi er ikke altid enige på tværs af branchen, men helt skævt rammer vi jo ikke, når selv den mest vidtgående professor i landet kun foreslår at kunne spare et kammer i en dobbeltbeholder skraldespand væk, og desuden anerkender, at al kvalitet i genanvendelse af plast dermed går tabt. 

Kort sagt: At påstå, at systemet er fejlbehæftet, fordi det ikke er perfekt fra starten, er en skadelig forsimpling af en kompleks udfordring. 

Producentansvar ændrer spillereglerne

Fra 2025 træder producentansvaret for emballage i kraft, men også dét synes både Line Barfod og Ole Birk Olesen at have glemt i deres udtalelser til Altinget.

Producentansvaret betyder, at de virksomheder, der fremstiller eller importerer emballage, fremover får ansvaret for, at emballagen bliver genanvendt korrekt, når den bliver til affald. Det kommer til at ændre spillereglerne markant og skabe flere konkrete gevinster – også for borgerne: 

Husholdningerne får en økonomisk lettelse på cirka 1,5 milliarder kroner i reducerede affaldsgebyrer, fordi finansieringen af indsamlingen og behandlingen af emballageaffald overgår til producenterne. 

Producenterne overtager ansvaret for det indsamlede emballageaffald og skal sikre genanvendelsen. 

Producenterne får en klar økonomisk interesse i at designe emballage, der er lettere at sortere og genanvende, så de undgår en høj behandlingsomkostning og et højt miljøgradueret gebyr. 

Producentansvaret vil ikke blot skabe bedre genanvendelse, men også styrke den cirkulære økonomi. Vi bør fokusere på at sikre en glidende overgang i stedet for at så tvivl om en strategi, der helt tydeligt er vejen frem. 

Nyt affaldstilsyn sikrer forbedringer

Et andet overset aspekt er det nye affaldstilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2025. Med det styrkede affaldstilsyn kommer vi til at se flere både administrative og fysiske tilsyn. Tilsyn der skal sikre, at virksomheder sorterer og genanvender affald korrekt.

Dette kombineret med sorteringen af husholdningsaffaldet vil skabe den volumen, som markedet har brug for til at udvikle bedre og billigere løsninger. Hvordan kan det være en dårlig udvikling? 

Line Barfod påpeger, at der ikke er nok virksomheder til at aftage affaldet. Det er mildest talt skuffende at konstatere, at vi taler for døve ører. Vi har på tværs af den private affaldsbranche gang på gang påpeget, at vi har investeret milliarder i bedre løsninger til affaldshåndtering, og at endnu flere investeringer er på vej.  

Vi forstår frustrationen over, at fremskridtene ikke kommer hurtigt nok. Men at kalde indsatsen forgæves eller fejlslagen er forkert.  

Niels Bukholt
Sekretariatsleder, Affalds- og Ressourceindustrien

Investeringerne er for alvor kommet i gang, efter klimaplanen sikrede, at kommunalt indsamlet affald skal i udbud. Tidligere så vi kun en begrænset, sporadisk indsats og mindre anlæg til genanvendelse rundt i kommunerne, der ikke kunne levere den skala, ensartethed og kvalitet i genanvendte materialer, som er nødvendig.

Virkeligheden er med andre ord, at virksomhederne allerede er klar til at udvikle løsninger, men de har brug for stabil efterspørgsel, og den skal eksempelvis komme gennem de offentlige indkøb, som der er lagt op til i den nationale handlingsplan for tekstiler. Der er tale om en klassisk markedsdynamik: Efterspørgsel driver innovation. 

Tålmodighed og investering er nødvendig 

Vi er kun lige begyndt at se resultatet af de politiske ændringer på affaldsområdet. De kommende skridt kræver tålmodighed, store investeringer og opbakning fra både borgere og politikere. Vi håber, at Ole Birk Olesen og Line Barfod vil se dette. 

Vi forstår frustrationen over, at fremskridtene ikke kommer hurtigt nok. Men at kalde indsatsen forgæves eller fejlslagen er forkert.

Hvis affaldssortering og investeringer i genanvendelse ikke er løsningen, hvad er så alternativet? Uden sortering vil endnu mere affald ende på forbrændingsanlæg, hvilket øger CO2-udledningen og spilder værdifulde ressourcer. Det er næppe en ønskelig løsning. 

Lad os anerkende, at store forandringer kræver tid og samarbejde i stedet for bare at kaste håndklædet i ringen.