Professor: SF-krav om grundvandsparker er spild af penge

Der findes større problemer end landbruget
Men Nina Cedergren giver ikke meget for de alarmerende meldinger.

”Bare fordi man kan måle noget, er det ikke det samme som, at der er et problem. Og det er meget vigtigt at kunne skelne mellem de forskellige stoffer, man finder, og vurdere om mængderne er giftige,” siger Nina Cedergren.

Hun peger således på, at der findes en række andre stoffer end pesticider, som man ved kan udgøre et stort problem, fordi de er meget giftigere, end de pesticider som bliver fundet i grundvandet. Det gælder blandt andet de flourede stoffer som eksempelvis PFOS, der frygtes at udvikle sig til en større forureningssag.

”Det giver meget mere mening at bruge otte milliarder på at undersøge PFOS-problematikken, eller til at rydde op i de mange punktkildeforureninger, som Regionerne står klar til at kortlægge,” siger hun og fortsætter:

”Der findes meget større problemer for miljø og sundhed, end landbrugets brug af pesticider.”

"Den ultimative løsning"
En ting er det sundhedsmæssige aspekt. Noget andet er, at man politisk har fastsat et krav om, at drikkevandet maksimalt må indeholde 0,1 mikrogram pr. liter af et enkelt pesticidstof. Et krav som vandværkerne i stigende grad svært har svært ved at overholde. Og her kan grundvandsparker være en måde at løse problemet på lang sigt, lyder det fra Anders Johnsen, der er seniorforsker ved GEUS.

”Grundvandsparker er den ultimative løsning, i områder hvor man ikke vil løbe nogen risiko for fremtidens grundvand. Men det er også den løsning, der griber allermest ind i det konventionelle landbrug,” siger han og fortsætter:

”Vil man lave mange grundvandsparker, kræver det dog mere viden om, præcis hvor grundvandet dannes, så man kan gøre det optimalt.”

Men vil man reducere risikoen for at finde pesticider over grænseværdien, er der også andre muligheder, påpeger han.

”Man kan eksempelvis sænke dosis, altså reducere hvor meget landmændene må bruge af de enkelte stoffer, eller man kan teste brugen af flere pesticider,” siger Anders Johnsen, der peger på, at omkring 60 procent af de godkendte pesticider ikke er testet på de såkaldte VAP-marker, og at nye pesticider heller ikke testes på VAP-markerne inden de kommer på markedet.

Anders Johnsen påpeger dog også, at man ikke kun skal have fokus på landbrugets nuværende brug af pesticider.

”Hovedparten af det, vi finder, er forbudte stoffer, der ikke bliver brugt i dag. Og en del af problemet skyldes biocider, der har været brugt i træbeskyttelse og maling,” siger han.

Ved ikke om det nuværende system virker
Spørger man Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved DTU, så minder han også om, at problemerne for det nuværende drikkevand ikke kun handler om landbrugets pesticider. På Sjælland er det særligt stoffet DMS, som gør det svært for vandværkerne at overholde kravene.

”DMS kommer hovedsageligt fra træbeskyttelsesmidler. Så hvis man vil lave grundvandsparker, er det vigtigt, at man her regulerer al brug af kemikalier i området. Ikke kun landbrugets pesticider,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han medgiver, at man i Danmark har et skrapt godkendelsessystem for pesticider, hvor man har lagt et varslingssystem (VAP) oven i. Men han er alligevel ikke sikker på, om det er nok til at sikre grundvandet.

”Det store problem er, at vi ikke rigtigt ved, om det for alvor virker. Det varer 30 år, før vi kan være sikker på, hvordan det vil gå,” siger han.