Rådet for Grøn Omstilling: Hold fast i energikrav til virksomheder

DEBAT: Høje afgifter og indviklede regler for overskudsvarme har bremset den grønne omstilling. Derfor giver det mening med aftalen om overskudsvarme, som skal udmøntes i lov i denne uge. Men der er plads til forbedringer, skriver Christian Jarby.

Af Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, og formand, Dansk Standards standardiseringsudvalg om energiledelse og energisyn (S-432)

Når virksomhederne har varme i overskud, skal den kanaliseres hen til fjernvarmen, så den kan være med til at opvarme vores hjem. Andet ville være rent spild af energi.

Men indtil nu har de høje afgifter og indviklede regler for overskudsvarme været en barriere for virksomhedernes salg af varmen, og det har bremset den grønne omstilling. Derfor giver det rigtig god mening med den nye aftale om overskudsvarme, som nu skal udmøntes i lov.

Lige nu lyder der dog kritiske røster fra Dansk Fjernvarme og industrien. Kritikken er rettet mod afgifterne, men også mod en altafgørende del af aftalen, nemlig kravet til certificering i energiledelse.

Dette krav skal ellers skubbe virksomhederne til at udnytte deres energiressourcer bedst muligt og dermed sænke forbruget af blandt andet fossile brændsler. Afgifterne skal ifølge lovforslaget give sikkerhed for, at virksomheden afholder sig fra at producere det, der kaldes "falsk overskudsvarme", for dermed at tjene ekstra penge på salg af varme.

Gamle regler bremser omstillingen
Den nye aftale skal gøre det nemmere, mere enkelt og dermed attraktivt for virksomheder at sende overskudsvarmen ind i fjernvarmenettet fremfor at lade den gå til spilde. Initiativet skal gerne øge udnyttelsen af overskudsvarmen med 35 procent i forhold til i dag.

Indtil nu har reglerne været sådan, at hvis en virksomhed sælger sin overskudsvarme til et fjernvarmeselskab, koster det 33 procent af indtægten i såkaldt værdiafgift til staten.

Eksperter, erhvervsliv og politikere har kritiseret dette for at bremse den grønne omstilling. Derfor blev en forligskreds af alle partier i Folketinget i marts 2019 enige om at forenkle reglerne og indføre en fast afgift. 

Virksomhederne skal betale cirka 25 kroner per gigajoule solgt varme. Samtidig kan man få lempet denne afgift til cirka 10 kroner per gigajoule, hvis virksomheden indgår en aftaleordning om, at de indfører et certificeret energiledelsessystem.

Det er oplagt at bruge virksomhedernes interesse i at sælge ellers spildt varme til at motivere dem til at arbejde med energiforbruget. Populært kan man sige "noget for noget". Hvis virksomhederne skal betale en lavere afgift, skal de gøre noget ved deres energiforbrug. Uden disse krav mister man denne afgørende mulighed.

Samtidig kan man via et eksternt kontrolleret energiledelsessystem sikre sig mod, at nogle virksomheder vil kunne spekulere i at producere mere varme end nødvendigt for at tjene mere på salg af varme.

Dansk Fjernvarmes holdning bekymrer
Dansk Fjernvarme, som for nyligt fik foretræde i Skatteudvalget i Folketinget, og industrien er stærkt kritiske over for lovforslaget. De mener, at det skal stoppes og genforhandles, da det får en opbremsende effekt og ikke kommer til at fremme brugen af overskudsvarme. Og det er naturligvis bekymrende.

Dansk Fjernvarme ser gerne, at man helt fjerner afgifter på overskudsvarme. De 25 kroner per gigajoule er for dyrt for de fleste virksomheder, som også skal investere i teknikken og udbygningen for at kunne levere overskudsvarme, lyder det.

Derudover er de skeptiske i forhold til afgiften på ti kroner per gigajoule, da virksomhederne samtidig skal betale for certificeringen, som de ikke ved, hvad kræver.

Desuden får for eksempel datacentrene en ekstra udgift, da de skal installere varmepumper. Temperaturen i deres overskudsvarme er nemlig for lav til at gå direkte i fjernvarmenettet og skal derfor opvarmes med for eksempel en varmepumpe, inden den kan udnyttes.

Situationen er efter vores vurdering kritisk, da lovforslaget er tæt på at blive vedtaget. Der skal fart på udnyttelsen af overskudsvarme. Dette er en af de nemmeste måder at spare på energien og en del af vejen mod målet på de 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Derfor skal der findes en løsning, så vi kan få udnyttet de store mængder spildvarme.

Stil forskellige krav til store og små
Vi foreslår, at man fjerner afgiften helt, hvis virksomheden indgår en certificeringsaftale med Energistyrelsen om energiledelse.

Den nuværende aftale nævner den internationale standard ISO 50001. Her sikrer man, at virksomheden indfører og vedligeholder et energiledelsessystem på et højt niveau.

Dette vil være overkommeligt for store virksomheder, da de typisk allerede har indført andre certificerede ledelsessystemer som for eksempel miljøledelse og kvalitetsledelse, som de kan bygge oven på.

Hvad angår mindre virksomheder, kan man indføre krav til energiledelse med lavere krav end i ISO 50001 – en slags energiledelse light. Der er en ny standard på vej kaldt ISO 50005, som man måske kunne lade sig inspirere af.

Standarden gør det muligt at indføre energiledelse på et niveau, som passer til blandt andet virksomhedens størrelse eller energiforbrug. For ja, der er selvfølgelig forskel på en cementfabrik, et datacenter eller et supermarked.

Sidst, men ikke mindst, foreslår vi, at man helt fjerner afgiften i de tilfælde, hvor virksomheden gerne vil give overskudsvarmen gratis. Her er der ikke fare for falsk overskudsvarme og derfor heller ikke brug for en afgift. I lovforslaget bliver det forsyningsselskabet, der skal betale afgift på gratis overskudsvarme.

Store mængder energi går lige nu til spilde. Ifølge en analyse fra Dansk Industri fra 2018 og tal fra Skatteministeriet kunne den spildte varme, som virksomheder i Danmark sender udendørs, opvarme 128.000 parcelhuse, give en besparelse på 1,6 milliarder kroner for fjernvarme og skåne klimaet for omtrent 600.000 ton CO2.

Lad os nu ikke forhale og forspilde denne oplagte mulighed.

Følg L 82 Lov om afgift af elektricitet med videre
(Skatteministeriet)

6/2
2020
4/2
2020
30/1
2020
27/1
2020
16/1
2020
15/1
2020
18/12
2019
30/1
2020
12/12
2019
4/12
2019

Forrige artikel Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig Theresa Scavenius: Derfor er en ny oliekrise uundgåelig Næste artikel 3F: Grøn omstilling skal også være socialt bæredygtig 3F: Grøn omstilling skal også være socialt bæredygtig