Rådet for Grøn Omstilling: Politikerne skal bremse biomasse-ræset nu

DEBAT: Biomasse er et overgangsbrændsel, der har hjulpet Danmark af med kullet, men den overgangsperiode er ved at være slut. Der findes nu reelle alternativer, hvor det faktiske CO2-aftryk er meget lavere end for biomasse, skriver Rådet for Grøn Omstilling.

Af Annika Lund Gade
Projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Når vi taler om den grønne omstilling af Danmarks energisektor er det især vind, de fleste vil tænke på. Men det er træbaseret biomasse, der har været det primære værktøj i udfasningen af kul, og biomasse udgør nu over halvdelen af Danmarks vedvarende energi.

Grundet bogføringsreglerne for klimaregnskaber regnes afbrænding af biomasse til energiformål som CO2-neutral, fordi biomassens betydelige klimaaftryk i stedet opgøres i det land, hvor biomassen er høstet. Det kan være Danmark. Men cirka 40 procent af biomassen kommer fra udlandet, hvor garantien for, at CO2-udledningen registreres korrekt, kan være endog meget tvivlsom.

Biomasse er et overgangsbrændsel, der har hjulpet Danmark af med kullet, men den overgangsperiode er ved at være slut. Der findes nu reelle alternativer, hvor det faktiske CO2-aftryk er meget lavere end for biomasse, for eksempel store varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand.  

Aalborg undgår biomasse
Et af de tre sidste centrale kulfyrede kraftvarmeværker står i Aalborg og er planlagt at skulle udfase kul frem mod 2028. Aalborg har valgt at undgå biomasse og satser i stedet på varmepumper kombineret med solvarme, geotermi og store varmelagre.

I Aalborgs Miljø- og Energiudvalg har man netop godkendt et projektforslag om etablering af 100 megawatt geotermiske anlæg. Sammenlignet med en træflisfyret biomassekedel viste geotermien sig samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk bedre og mere klimavenlig – selv når de direkte udledninger af CO2 ved afbrænding af træflis ikke regnes med. Havde biomasse ikke været afgiftsfritaget, var regnestykket kun blevet endnu bedre.

Aalborg viser her, at de reelt vedvarende alternativer til biomasse er teknologisk modne og økonomisk fordelagtige. Det er virkelig glædeligt at se den vej, som Aalborg Kommune har valgt at tage for at udfase kul og gennemføre en grøn omstilling af deres varmeforsyning.

Nordjyllandsværket kan udfase kul i 2025
Dog ser vi ingen tekniske forhindringer for, at Nordjyllandsværket, som de sidste, kan udfase kul allerede i 2025, som det anbefales af Klimarådet. Staten bør da bidrage til at kompensere for de økonomiske konsekvenser for Nordjyllandsværket for at komme af med kullet i Danmark tre år tidligere.

Udover Nordjyllandsværket skal to store centrale kraftvarmeværker udfase kul: Esbjergværket i 2023 og Fynsværket i 2025. De nuværende afgiftsregler er en meget vigtig årsag til, at man i Esbjerg planlægger at etablere 60 megawatt biomassekedler kombineret med 50 megawatt varmepumper.

Hvis biomassen fik frataget sine urimelige og konkurrenceforvridende fordele, ville regnestykket se helt anderledes ud. Man kunne så håbe på, at Esbjerg i stedet ville investere i meget mere grøn el og varme og kun bygge nok biomassekapacitet til at klare spidsbelastningen i en kortere årrække, til der også er udviklet modne teknologiske løsninger på dette, for eksempel store varmelagre som Aalborg satser på at kunne bygge inden 2028.

Uklarhed hindrer grøn omstilling
I Horsens har man sat den planlagte udvidelse af det lokale biomassefyrede varmeværk på pause. Der er uklarhed omkring, hvordan regulering og afgifter for biomasse kommer til at se ud.

Desuden ved vi nu, at der er gode alternative løsninger at vælge i stedet. Jo før politikerne på Christiansborg får skabt klarhed omkring varmeforsyningen, jo før kan vi komme videre med den grønne omstilling.

Regulering af biomasse
Når det kommer til reguleringen af biomasse, er vi overordnet enige med Klimarådets gennemarbejdede anbefalinger. Der skal lægges afgifter på træbaseret biomasse – men det bør også gælde den certificerede biomasse.

Der findes nemlig ingen biomasse, som ved afbrænding er 100 procent CO2-neutral. Og der findes i dag ikke kriterier for bæredygtighed af biomasse, som i tilstrækkelig grad sikrer både klima og biodiversitet.

Afgiften skal gælde for alle anlæg, store som små, også de individuelle (brændefyring, halmfyr), som ovenikøbet har langt højere luftforurening end de kollektive anlæg.

Kraftvarmekravet bør ophæves. Det hører ikke hjemme i en stigende elektrificeret energisektor. Nettofordelsmodellen bør opdateres, så den ikke favoriserer biomasse over andre grønne varmeløsninger. Bæredygtig overskudsvarme, det vil sige fra virksomheder, som opfylder krav til energieffektivisering, bør ikke være afgiftsbelagt.

Vi skal kunne se resten af verden i øjnene
Biomassen har gjort et stort arbejde for at pynte i Danmarks grønne nationalregnskab, men hvis vi skal kunne se resten af verden i øjnene, skal biomasse ikke længere have en konkurrenceforvridende afgifts- og reguleringsmæssig fordel. Tværtimod bør de grønne alternativer nu have en fordel.

Mange decentrale anlæg, der er ved at udfase kul, har nu teknisk muligheden for at investere i store varmepumper, som vil være den mest samfundsøkonomiske og klimavenlige løsning. 

Vi efterspørger politisk handling for at bremse biomasse-ræset. Så vil vi kunne nå rigtig meget længere i den grønne omstilling af Danmarks varmeforsyning. Og kunne læse mange flere gode historier som den, man kan følge i Aalborg.

Forrige artikel DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab Næste artikel Replik: Selvfølgelig er der penge i affald – det er godt for den cirkulære økonomi Replik: Selvfølgelig er der penge i affald – det er godt for den cirkulære økonomi
Nye coronatiltag: Dan Jørgensen udskyder lovforslag

Nye coronatiltag: Dan Jørgensen udskyder lovforslag

LOVBEHANDLING: Regeringen vil dæmpe aktiviteten i Folketinget frem mod vinterferien. Derfor udskydes en lang række lovforslag. Klimaminister Dan Jørgensen (S) udskyder behandlingen af flere lovforslag.