S: Venstre bør lytte, når Lunde slår fast, at pesticidafgiften virker

Af Christian Rabjerg Madsen (S) 
Miljøordfører

Vi har en vandkvalitet, som mange andre lande misunder os. Noget af det bedste og reneste vand, man kan drikke, er det danske grundvand, som dækker vores behov for rent drikkevand, og som er tilgængeligt i vandhanen for alle her til lands.

Sådan skal det blive ved med at være.

Desværre har der været eksempler på forurening i vores vandboringer. Forureningen stammer i overvejende grad fra de pesticider, som landbruget anvender. Derfor må vi altid huske på at tænke kvaliteten af vores drikkevand ind i reguleringen af pesticider.

Pesticidafgiften er et vigtigt middel til at styre landmændenes brug af pesticider hen imod den optimale brug af pesticiderne. Et optimum styret af hensyn til miljøet, og ikke mindst vandmiljøet.

Formålet med pesticidafgiften var netop at øge landbrugets incitament til at anvende de sprøjtemidler, som belaster miljøet mindst muligt.

Der ligger nu en opgave på politikernes bord; at forhandle en pesticidafgift, der giver landbruget alternativer at vælge imellem, samtidig med at brugen af de pesticider, der belaster miljøet mest, skal holdes på et lavt niveau.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører

Pesticidafgiften virker
Pesticidafgiften har virket efter hensigten, og brugen af de mest miljøbelastende sprøjtemidler er blevet reduceret ved at substituere med mere miljøvenlige alternativer.

Det viser udredningsnotat 2018/01 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), og det er den konklusion, som Miljøministeriet og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) holder sig til i et svar til Folketinget.

Dermed er vores miljø og vores drikkevand blevet forskånet fra en betydelig belastning af de mest skadelige pesticider. Efter at have eksisteret i fem år er pesticidafgiften ikke elsket lige højt af alle.

Kritiske røster har lydt fra Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, der er klar til at afskaffe pesticidafgiften, fordi den er en udgiftspost for landbruget.

På den side står også Hans Christian Schmidt (V), der mener, at pesticidafgiften ikke er adfærdsregulerende, men blot er til skade for landbrugets rammevilkår.

Jeg håber ikke, at ministeren falder i den samme rille som sine to partifæller inden de næste forhandlinger om pesticidafgiften.

Afgift skal give landbruget alternativer
Der kan være behov for at ændre i reguleringen og skrue på afgiften, sådan at der kan gives incitamenter til at variere i de grupper af sprøjtemidler, som anvendes hyppigst.

Grundlæggende er der dog ikke brug for mindre regulering på lige netop pesticider, som er en af de største belastninger af vores drikkevand.

De seneste overskridninger af grænseværdier for indholdet af pesticidrester i vores grundvandsboringer vidner om, hvor bærende nødvendigt det er for vores rene drikkevand, at vi regulerer brugen af pesticider ud fra et forsigtighedsprincip.

Der ligger nu en opgave på politikernes bord; at forhandle en pesticidafgift, der giver landbruget alternativer at vælge imellem, samtidig med at brugen af de pesticider, der belaster miljøet mest, skal holdes på et lavt niveau.

Det håber jeg, at vi kan lykkes med, så vi kan bevare vores rene grundvand. Derfor håber jeg ikke, at holdningen fra Erling Bonnesen og Hans Christian Schmidt er repræsentativ for Venstres og regeringens tilgang til tingene.