Regeringen stopper jagten på olie og gas på land

Lolland-Falster sagen

Energistyrelsen modtog 17. maj 2016 en ansøgning fra Nail Resources om en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter (olie og gas) og 1. september 2016 om en tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme omfattende det samme område på hovedparten af Lolland-Falster.

16. maj 2017 sendes Energistyrelsens redegørelse af sagen og indstilling til godkendelse til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

13. juni forelægger energiministeren sagen for udvalget, og sagen rammer medier og lokalpolitikerne. Det planlægges her, at sagen også skal behandles på det næste udvalgsmøde onsdag 21. juni.

21. juni beslutter udvalget og ministeren at udskyde beslutningen yderligere, da medlemmer af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget savner svar på en række spørgsmål fra ministeren.

17. august udskyder Lars Chr. Lilleholt for tredje gang beslutningen om ansøgningen. Tilladelsen gives efter "åben dør-proceduren".

1. november orienterer Lars Chr. Lilleholt Energiudvalget om, at han har "lyttet til den kritik, som ansøgningerne på Lolland-Falster har afstedkommet – både i forhold til eventuel anvendelse af frakturering og fra de lokale kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkeligt orienteret om sagen".

21. februar 2018 meddeler regeringen, at den ønsker et stop for alle boringer efter olie og gas på land og i indre farvande og afviser dermed også ansøgningen om boringer på Lolland-Falster.

Tilladelserne skulle gives efter åben dør-proceduren, som skal give olieselskaber mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark. Ordningen omfatter hele landområdet, de indre farvande og Nordsøen.

Baggrunden for proceduren er et ønske om at tiltrække olieselskaber med nye efterforskningsidéer til områder, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas.

Fracking
Ved fracking pumpes vand, sand og kemikalier ned i undergrunden for at øge trykket på olie og gasreserverne. På den måde kan ellers utilgængelige brændsler presses op til overfladen.

Teknologien er kontroversiel, fordi der er risiko for grundvandsforurening. Tidligere har fracking i forbindelse med boringer efter skifergas i Nordjylland skabt store folkelige protester.