Regeringens mest ambitiøse klimaplan "nogensinde" overholder ikke Paris-aftalen

Klimaloven siger, at Danmarks CO2e-udledning skal reduceres med 70 procent mod 2030 i forhold til 1990. Det nye SVM-regeringsgrundlag (fra december 2022) lægger op til en nettonul emission i 2045 og en reduktion på 110 procent i 2050. Grundlaget skal ses som en skærpelse af de langsigtede klimamål fra klimaloven, lyder det.

Men er regeringsgrundlaget en styrkelse eller en svækkelse af Danmarks muligheder for vedvarende at være et grønt foregangsland, som det bliver omtalt? Og hvad skal der til for at Danmark opfylder sin andel af Parisaftalen?

Vi har et regeringsgrundlag med nye klimamål og nu endda to klimaministre – én med ansvaret for danske klimaforhold, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, og én med ansvaret for globale klimaforhold, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen – altså to ministre i et ”wingman team”, der skal styrke det globale spor, også i den danske klimaindsats, og sikre, at Danmark opfylder sin andel af Parisaftalen.

Det nævnes, at klimaindsatsen i regeringsgrundlaget er det mest ambitiøse klimamål ”nogensinde” for Danmark. Hvad betyder det for mængden af de samlede udledninger af CO2e fra i dag (2023) og ud mod 2050? Vurderingerne fra FN’s klimapanel (IPCC) viser, at det er summen af udledt CO2 til atmosfæren, der er udfordringen. Det er mængden, der tæller!

Den nuværende klimaplan vil medføre, at peak-temperaturen vil lande på 1,7 graders global middeltemperaturstigning mellem 2045–2050. Og dermed er vi betydeligt over en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader – og dermed over Parisaftalens mest optimistiske mål.

Sebastian Mernild

Ifølge IPCC’s vurderinger ved vi, at hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det dels, at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, dels at der opnås en CO2-nettoudledning på nul, samtidig med at markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser finder sted. Markant, hurtig og vedvarende reduktion af for eksempel metan-udledningen vil derudover begrænse den opvarmning, der stammer fra reduceret partikelforurening og vil for eksempel forbedre luftkvaliteten.

Vi forstår de fysiske forhold, og vi ved, hvad der skal til for at begrænse temperaturudviklingen.

IPCC bekræfter med stor sikkerhed, at der er en næsten lineær sammenhæng mellem de akkumulerede CO2-udledninger, og den opvarmning der forårsages. Denne sammenhæng indebærer, at udledningen af menneskeskabt CO2 skal bringes til nul for at stabilisere den menneskeskabte temperaturstigning.

Vi skal huske på, at for hver 1.000 gigaton akkumulerede CO2-udledninger vurderes det sandsynligt, at temperaturen stiger med 0,45 grader. En fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren vil øge den globale temperatur med 3 grader.

Herfra kan det estimeres, hvor meget CO2 der fortsat kan udledes, før bestemte temperaturniveauer overskrides. Sådanne estimater er dog forbundet med usikkerhed. IPCC angiver et resterende karbonbudget på 300 gigatons CO2 (siden 2020) for en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader (med 83 procents sandsynlighed) og på 900 gigatons CO2 for 2 grader (med 83 procents sandsynlighed).

Men med stigende CO2-udledninger forventes det, at havet og landjorden bliver mindre effektive til at optage CO2 og dermed mindre effektive til at bremse akkumuleringen af CO2 i atmosfæren.

Nøgleordene i den fremtidige klimaomstilling er: Mængden af akkumuleret udledt CO2.

Lad os derfor tage et dybere kig på den danske klimaplan, og hvad der senest er fremlagt i regeringsgrundlaget. Og hvor meget vi i forhold til klimaplanen og regeringsgrundlaget frem mod 2050 forventeligt vil udlede, når det kommer til den akkumulerede CO2.   

I forhold til den nuværende klimaplan og de lovmæssige klimamål, vil de akkumulerede udledninger af CO2e (ækvivalent) for perioden 2023 til 2050 være i størrelsesordenen 555 millioner tons CO2e, vurderes det (data fra Klimarådets rapport fra december 2022).

Dette er et tal, der er forbundet med noget usikkerhed. Med de nye udmeldinger fra regeringsgrundlaget for så vidt angår netto-nul i 2045 samt en reduktion på 110 procent i 2050, vil de akkumulerede udledninger forventeligt lande på omkring 473 millioner tons CO2e for perioden. Og dermed synes regeringsgrundlaget umiddelbart at omhandle en skærpelse af den nuværende klimaindsats (hvis målsætningerne fra regeringsgrundlaget vel at mærke bliver realiseret og risici minimeres) – og i særdeleshed en skærpelse mod slutningen af perioden.