Rune Engelbreth: Tømmerlobbyens spinmaskine vildleder om skovnaturens krise

KOMMENTAR: Det er misinformation motiveret af egne forretningsinteresser, når tømmerlobbyen og skovbrugsforskere advarer mod urørt skov med henvisning til klima- og bioversitetshensyn, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Det kan lyde paradoksalt, men intet er vigtigere for skovnaturens mangfoldighed af liv end omfanget af død. Rigdommen af skovens spirende, blomstrende, kravlende, pippende, puslende, summende og flyvende liv afhænger af omfanget af gamle, døende og døde træer. Intet sted er sammenhængen mellem liv og død så åbenlys som i skoven.

Men er der noget, vores skove er fattige på, er det død. Og derfor er livet så ensformigt. Skovene er reduceret til monotone kulisser med forsvindende variation af liv og levesteder, for de gamle, døende og døde træer er så sjældne som vandfald i Sahara. Det er ærgerligt for os, fordi vi går glip af storslåede, farverige og foranderlige naturoplevelser i de eventyrlige landskaber, som skovene kunne være – men for skovarterne er det langt mere fatalt.

Alle vores udvalgte skovnaturtyper har 100 procent "stærkt ugunstig bevaringsstatus" ifølge de to seneste ekspertvurderinger i 2013 og 2019. 100 procent. Og da størstedelen af Danmarks arter naturligt hører hjemme i skovene, kan det næppe undre, at skovnaturens forarmelse er en af de væsentlige årsager til fortrængning og udryddelse af truede arter.

Den gode nyhed er, at vi faktisk godt ved, hvad der skal til for at løse krisen i skovene. Ja, vi ved sågar, at det er billigt og omkostningseffektivt. Men hvorfor gør vi så næsten ingenting?

Fordi de færreste private skovejere vil lade deres skove være skovlandskaber på naturens præmisser. Det kan man forstå, for vi har jo også privat ejendomsret og vil gerne have kvalitetstømmer. Men statens 107.000 hektar skov er vores fællesskov, så hvorfor er STATSskovene ikke skov på naturens præmisser – altså urørt skov uden tømmerproduktion?

Fordi det er dyrt? Nej. Ifølge en vurdering på baggrund af aktindsigt kunne Altinget for få år siden oplyse, at statens tømmerindtægter blot beløber sig til cirka 50 millioner kroner om året (Altinget, 27.01.2015). Altså meget, meget lidt at 'gå glip' af årligt for at gavne mere end 1.000 kvadratkilometer natur dag efter dag, år efter år. Tusind kvadratkilometer natur.

De Økonomiske Råd fastslog i 2012, at det mest omkostningseffektive virkemiddel for at gavne biodiversiteten er urørt skov: "En stor indsats i skoven bør prioriteres højt. Det er nødvendigt, og det er omkostningseffektivt (…) Desuden er skovarealerne i Danmark i markant ringere grad dækket af eksisterende naturbeskyttelsesområder. Indsatsen bør i høj grad omfatte omlægning af produktionsskov til urørt løvskov." (De Økonomiske Råd, Arbejdspapir 2012:2).

Klar tale. Men er alt gjort med "bare" at indstille motorsavene i de offentlige skove?

Nej, men det er et altafgørende skridt i rigtig retning. Der kan dog være offentlige skove, som er så forarmede, at de knap nok kan bruges til andet end tømmer – men de kan måske byttes med private skove med større naturværdier? Så får den private skovproduktion bedre tømmermarker mod at aflevere lidt naturrig skov. Win-win.

Men hvis skovnaturen virkelig skal løftes ud af krisen, skal vi også holde op med at dræne de urørte skove, så de får deres naturlige søer og moser tilbage. Det kan i mange tilfælde gøres billigt ved at standse vedligehold af grøfter eller kaste dem til. Endelig ville det være optimalt med skovgræssende heste, kreaturer og måske elge i de allermest naturrige skove.

Hvad betyder det? At staten taber cirka 50 millioner kroner årligt på at droppe tømmerproduktion, men at der også kunne bruges nogle millioner på at optimere skovnaturen med græsning og mere naturlige vandforhold. Mon ikke vi kan finde en del af de cirka 100 millioner kroner på naturbudgettet?

Det korte af det lange er: Det er samfundsøkonomisk uhyre billigt og omkostningseffektivt at gøre noget særdeles gavnligt for dansk skov ved at lade statsskovene slippe for motorsave. Alle førende biodiversitetsforskere anbefaler meget mere urørt skov end de par procent, vi har i dag – og det er planlagt, at vi først skal nå det beskedne mål på 3,5 procent i 2066.

Så igen: HVORFOR er det ikke sket? En del af svaret er, at tømmerlobbyens spinmaskine larmer mere end motorsavene, der i stigende omfang støvsuger skovene for liv og variation.

Tre eksempler:

1) For nylig lanceredes bogen 'Klimaskoven' på Christiansborg med træbranchens samlede fanfarer om tømmerproduktionens gavn for klima og natur: Vi skal bare have mere intensiv tømmerproduktion. (Træ.dk, 30.09.2019).

Vildledning for fulde gardiner. Det er netop den intensive tømmerproduktion, der har drænet skovene for vand og støvsuget dødt ved og mangfoldigt liv i generationer herhjemme.

Forfatterne præsenteres som forskere, skønt ikke én af dem er ansat i en forskerstilling, men 'Klimaskoven' blev distribueret til beslutningstagere og gjort gratis tilgængelig online.

Bogen nøjes heller ikke med at promovere klimaskov, men er nærmest et propagandaskrift imod urørt skov, idet kapitlet om biodiversitet ifølge en anmeldelse af biodiversitetsforsker Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut rummer "bevidst misinformation", misbruger kilder til fejlkonklusioner og er "gennemsyret af faktuelle fejl".

Professor Carsten Rahbek, der er biodiversitetsforsker og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, kaldte bogen for "striptease for åbent tæppe" på sociale medier. Men skønt den faglige kritik har været sønderlemmende, er ikke et komma blevet rettet.

2) En måned senere kunne tømmerbranchens lobbymaskine bedyre, at tømmerproduktion gavner biodiversitet mere end urørt skov, idet man henviste til en tysk undersøgelse, der skulle vise, at "en dyrket bøgedomineret løvskov er bedre for biodiversiteten end en urørt bøgedomineret løvskov". (Dansk Skovforening, 31.10.2019).

Ren misinformation. Forelagt skovbranchens udlægning svarede hovedforfatteren på den tyske undersøgelse, Markus Fischer, at "resultaterne ikke understøtter en opfattelse af urørt skov som skadelig for biodiversiteten".

Biodiversitetsforsker og skovekspert Jacob Heilmann-Clausen kaldte ligeud Skovforeningens udlægning for "den vildeste misinformation" og opfordrede tømmerlobbyen til at trække fremstillingen tilbage.

3) Det gennemsnitlige omfang af dødt træ i de danske skove er nærmest ingenting, men i den dugfriske statusrapport 'Skovstatistik' kan man nu læse, at gennemsnittet oven i købet er faldet fra 5,4 kubikmeter per hektar i 2015 til blot 3,4 kubikmeter ifølge de seneste tal.

Til sammenligning er niveauet i Tyskland tæt på 30 kubikmeter, og en naturlig sammensætning af arter kræver cirka 30-50 kubikmeter dødt ved per hektar.

Skovbrugsforsker Thomas Nord-Larsen stod imidlertid klar med budskabet om, at skovnaturen slet ikke er forværret: "Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at vi ikke ser et fald i dødt ved af løvtræ. Faldet af dødt ved omfatter alene nåletræet." (JA, 15.11.2019).

Go'daw mand, motorsav.

Der er så ufattelig lidt dødt ved af løvtræ, at faldet knap nok kan måles længere – under fire kubikmeter per hektar. Altså i sig selv cirka fem til ti gange mindre end det anbefalede minimum for skove med en naturlig sammensætning af arter.

Sagen er den, at tømmerlobbyen og skovbrugsforskere gang på gang synger samme sang om, at det går fint for skovnaturen på tømmermarkerne, mens der ofte advares mod mere urørt skov med henvisning til klima og biodiversitet – i lodret modstrid med biodiversitetsforskere.

Men husker Thomas Nord-Larsen altid, hvilken kasket han har på? Er det kasketten som neutral skovbrugsforsker uden egeninteresse? Eller er det branchekasketten som skovrider i Frederiksdal Skovdistrikt? Branchekasketten har jo en oplagt interesse i at fremstille træfældning så 'grønt' som muligt – for urørt skov og dødt ved er dårligt for forretningen.

Men hvad med biodiversitetsforskerne – har de også en branchekasket? Næ, faktisk ikke.

Hvor en kritisk offentlighed altid bør vide, når skovbrugsforskere, der roser skovnaturen, har tæt tilknytning til skovbranchen, er der omvendt ikke rigtig nogen branche, som profiterer af biodiversitetsforskeres formidling af skovnaturens ringe tilstand.

Jeg tillader mig i det mindste at betvivle, at truede arter som kirkeuglen, hasselmusen eller ensianblåfuglen kvitterer for biodiversitetsforskeres rapporter om naturkrisen med fast ansættelse eller så meget som en flad femogtyveøre og et høfligt skulderklap.

Men selvom eksperter og interessenter af enhver slags selvfølgelig kan have legitime synspunkter, og det er op til medierne, politikerne og den undrende offentlighed at sortere blandt modsatrettede udsagn, er det værd at bemærke: 1) Biodiversitetsforskere er eksperter i naturens og biodiversitetens tilstand, 2) trælobbyen er eksperter i at gøre en forretning ud af at fælde træer, og 3) skovbrugsforskere er eksperter i skovbrug.

Derfor er valget let, når det gælder fagligt kvalificeret information – blot vi ved, hvad vi vil vide noget om. Hvis vi vil vide noget om skovbrugets fremme, spørger vi skovbrugsforskerne.

Hvis vi vil vide noget om naturens og biodiversitetens fremme, spørger vi biodiversitetsforskerne. Og når der faktisk er udbredt enighed blandt førende biodiversitetsforskere uden brancheinteresser, er det næppe heller raketvidenskab for almindelige mennesker, at det er dér, vi finder den neutrale og fagligt kvalificerede information om, hvordan skovnaturen har det – og hvordan den kan forbedres.

Og budskabet dérfra er klart: Der er brug for meget, meget mere urørt skov med græssende dyr, hvis Danmarks skovnatur skal på ret køl til gavn for natur og biodiversitet.

Nu.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Benny Damsgaard: Brian Mikkelsens Ørsted-stunt var lige lovlig smart Benny Damsgaard: Brian Mikkelsens Ørsted-stunt var lige lovlig smart
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Vækst - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det mod forventning skulle vise sig, at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en reduceret og økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner, vækststimulerende tiltag, ekspansive finanslove, miljøteknologier, bæredygtige tiltag, grønne omstillinger og cirkulære økonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for denne klodes sidste urørte skove og for vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.