Rune Lund: Før en aktiv finanspolitik med fokus på grøn omstilling

Af Rune Lund (EL)
Finansordfører
Vi står over for en økonomisk krise, der efter alt at dømme vil kræve finanspolitiske indgreb, selv efter at samfundet begynder at åbne op igen, og de umiddelbare virkninger af coronavirussen er væk.
Mange virksomheder vil være gået konkurs, tusindvis af mennesker vil have mistet deres arbejde, den indenlandske efterspørgsel vil ligge underdrejet, og det samme vil store dele af den globale efterspørgsel, hvorved eksporten vil være hårdt ramt.
I modsætning til den forfejlede krisepolitik for ti år siden, som bestod af en stram nedskæringspolitik kombineret med et lempelig pengepolitik, skal vi nu gøre det, som vi burde have gjort for ti år siden, nemlig føre en aktiv finanspolitik med fokus på den grønne omstilling.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Den lempelige pengepolitik, der med lave renter skulle være løsningen efter den sidste krise, har ikke været imponerende. Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter andre historiske kriser, og sammenholder man de sparsomme økonomiske gevinster med de enorme økonomiske risici, der følger med for eksempel i form af stigende boligpriser og aktiepriser, hvis prisniveau ikke afspejler den reelle værdi, må man konkludere, at pengepolitikken har fejlet.
Vi skal derfor erstatte den lempelige pengepolitik med aktiv finanspolitik, inklusiv en socialt retfærdig finansiering, der kan skabe stabil økonomisk udvikling baseret på en sund realøkonomi.
Sidst, men ikke mindst, skal vi sikre os, pengene fra hjælpepakker ikke ender i de forkerte lommer. Vi skal redde virksomheder og jobs, ikke aktionærer.
Rune Lund (EL)
Finansordfører
Fremryk investeringer i offentligt byggeri
For at komme i mål med reduktionen af klimagasser på 70 procent i 2030 skal vi investere i fornuftige grønne løsninger, der kan skabe arbejdspladser, og hvor der er stor CO2-effekt for pengene.
Det er for eksempel energirenoveringer af bygninger, fremrykkede investeringer i jernbaner og havvindmølleparker. Den slags investeringer vil direkte stimulere økonomien, holde hånden under beskæftigelsen og sætte skub i den grønne omstilling.
Også investeringer i velfærden i form af flere sosu'er, pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere er med til at holde hånden under beskæftigelsen og kan udvikle samfundet i en bedre retning.
Står vi i en krisesituation, samtidig med at der alene på grund af teknologiens udvikling er udsigt til, at massevis af ufaglærte kommer til at stå uden et job, så er omskoling og efteruddannelse helt afgørende, da der er brug for faglært arbejdskraft i den grønne omstilling. Vi skal derfor investere massivt i uddannelse.
Derudover giver det også god mening både socialt og for at understøtte den indenlandske efterspørgsel at sikre dem med de laveste indkomster flere penge mellem hænderne for eksempel ved at afskaffe kontanthjælpsloftet og sikre bedre dagpengedækning.
Vi skal bekæmpe ulighed ved at give dem, der har mindst, noget mere. Det er der også økonomisk logik i, da folk, der har få penge, bruger dem, når de får nogle flere. Vil man sætte gang i økonomien, er det derfor økonomisk fornuftigt at give til dem, der har mindst.
Løs op for den stramme budgetlov
Udover de forskellige former for direkte stimuli skal vi også lempe styringen af finanspolitikken. Det handler for eksempel om at løsne op for den urimeligt stramme budgetlov og at fjerne anlægsloftet på rentable grønne investeringer i kommunerne.
Sidst, men ikke mindst, skal vi sikre os, pengene fra hjælpepakker ikke ender i de forkerte lommer. Vi skal redde virksomheder og jobs, ikke aktionærer. Derfor skal en betingelse for hjælpepakker være, at der ikke sendes penge til aktionærerne for eksempel i form af udbyttebetaling.
På samme måde skal vi ikke give penge til virksomheder i skattely, der ikke betaler skat i Danmark, og vi skal organisere hjælpen på en måde, hvor staten får direkte medejerskab som betaling, hvis der skydes penge direkte ind i virksomheder.
Vi skal gøre op med den forfejlede krisepolitik for ti år siden. Vejen ud af krisen skal være grøn og socialt retfærdig. Vi kan godt. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Her er partiernes nye energi- og forsyningsordførere
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
















