Se kortet: Sådan bruges Danmarks areal
Landbruget fylder cirka 60 procent og kan dermed nærmest fylde hele Jylland ud. Få hele overblikket over, hvor meget naturen, skovene, byerne og landbruget optager af det danske landareal her.


Andreas Arp
Journalist og redaktørHvis man samlede al dansk landbrugsproduktion på samme sted, ville den næsten fylde hele Jylland.
Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.
Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden.
Find alle artiklerne i temaet her.
De danske produktionsskove ville optage hele Bornholm og en stor del af Sjælland. Sydsjælland, Lolland-Falster, den sydlige del af Langeland og Ærø samt grænselandet i Sønderjylland ville være reserveret til naturen.