Selina Juul om madspild: Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt

Af Selina Juul
Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, medlem af Champions 12.3

Cirkulær økonomi og madspild er i fokus i New York. Jeg er netop hjemvendt fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte på et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling. Det er glædeligt at opleve, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, den globale CEO af Kellogg Company Steven Cahillane, CEO af Tesco-kæden Dave Lewis, administrerende direktør af The Consumer Goods Forum Peter Freedman samt undertegnende har dét til fælles, at vi er de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål om madspild, Champions 12.3.

På en high level Champions 12.3-event i New York i forbindelse med FN’s generalforsamling forleden præsenterede vi hver især vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild samt diskuterede, hvordan FN og EU implementerer målingen af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop det FN’s bæredygtighedsmål 12.3, som vi er ambassadører for.

Hvad kan måles, kan også mindskes
På arrangementet i New York drøftede vi blandt andet en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. For hvad kan måles, kan også mindskes.

Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard. Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af madspild i 2030. Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod: overproduktion.

Selina Juul
Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, medlem af Champions 12.3

Men der er stadig lang vej endnu, for selvom der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke til, at alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører fortsat ikke har lyst til at offentliggøre deres tal for, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra fødevareindustriens nye partnerskab “Danmark mod Madspild”, Miljø- og Fødevareministeriets kommende tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, Udenrigsministeriets P4G Copenhagen Summit 2018, dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, til apps mod madspild, mindre forpakninger til singler og enlige, styk-rabatter i stedet for mængderabatter og skolekampagner mod madspild samt engagerede politikere og forbrugere. 

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er også fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3-rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks indsats – og det forpligter. Selvom de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspild med 14.000 tons, har vi fortsat et stort arbejde foran os. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Hele værdikæden fra jord til bord har fortsat et stort ansvar for at mindske Danmarks årlige madspild, som løber op i 700.000 tons.

Bekæmp overproduktion
Og når der tales om madspild og cirkulær økonomi, er det mindst lige så vigtigt at kigge på selve forebyggelsen. Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod: overproduktion.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s bæredygtighedsmål - og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Vi skal også begynde at kigge dér, hvor det gør lidt ondt - nemlig overproduktionen, og ikke blot behandle symptomerne.