Selvom det er ulovligt, straffes mødre på arbejdsmarkedet for at være mødre

Selvom jeg genkender de fordomme, hun har kortlagt, også fra forhold her i Danmark, så blev jeg alligevel overrasket over at høre, at vores fordomme om mødre overgår alle andre bias.

Det er kendt og dokumenteret, også i Danmark, at det største løn- og karrieregab sker, når kvinder får børn. Mødre falder bagud både i forhold til mænd – herunder fædre – samt de kvinder, der ikke får børn.

En af de allerstørste fordomme, der hersker blandt os, og som gør det vanskeligt for mødre at komme tilbage til karrieren efter barselsorlov, er, at "det er mødrenes eget valg".

Rikke Viemose
Journalist og forfatter

Vi er vant til at høre eller tro, at det skyldes, at mødrene bruger så meget tid på børnene, at de ikke leverer det samme på arbejdspladsen som andre. Men det er en skrøne.

Williams’ forskning viser, at der faktisk stilles højere krav til mødre end til andre, selvom mødre samtidig ”bliver anset for mindre kompetente og engagerede, mindre egnede til at blive forfremmet og mindre egnede til ledelse”.

Williams nævner en undersøgelse, der har vist, at en kvinde, der i sin ansøgning gør opmærksom på, at hun er mor, kun bliver kaldt til samtale halvt så mange gange som en kvinde med det samme cv, der ikke er mor. Ifølge samme undersøgelse har mødre 79 procent mindre chance for at blive ansat, de bliver kun forfremmet halvt så ofte og får gennemsnitligt langt mindre i løn om året end kvinder med de samme kvalifikationer, der ikke har børn. 

Hvad der også er oprørende er, at det modsatte gælder for fædre: Fædre har større mulighed for ansættelse end ikke-fædre, de får højere løn end ikke-fædre, og der bliver stillet lavere krav til dem end til mænd, der ikke har børn.

Mange af de danske ledere giver udtryk for bias mod mødre. Nogle direkte, mens andre er ubevidste om det og tror, de tager hensyn til mødrene, mens de i virkeligheden hindrer dem i at gøre karriere. 

Rikke Viemose
Journalist og forfatter

Når vi mener at vide, at mødre vælger at fokusere på deres børn frem for karrieren, skyldes det i virkeligheden ofte, at kvinderne opgiver på grund af den modstand, de møder på arbejdsmarkedet og på grund af de forventninger, de møder som mødre.

Det sidste er vigtigt, for en af de allerstørste fordomme, der hersker blandt os, og som gør det vanskeligt for mødre at komme tilbage til karrieren efter barselsorlov, er, at "det er mødrenes eget valg".

Vores fælles fortælling er, at mødrene vælger at hellige sig børnene i stedet for karrieren, og det er også dét, der forventes af dem. Mødre, der trodser disse forventninger, skal ofte kæmpe med en meget stærk bias, der lyder, at hvis ikke du opgiver karrieren til fordel for børnene, er du en dårlig mor.

Selvom Williams’ forskning bygger på amerikanske studier, så tyder meget på, at hendes konklusioner kan overføres til Danmark. Forskeren Sara Louise Muhr har dokumenteret en stor bias mod mødre i sit arbejde, blandt andet i bogen "Ledelse af køn" fra 2019, der bygger på 150 interviews med danske mellem- og topledere. Heri er der mange eksempler på det, som Williams kalder ”moderskabsmuren”.

Mange af de danske ledere giver udtryk for bias mod mødre. Nogle direkte, mens andre er ubevidste om det og tror, de tager hensyn til mødrene, mens de i virkeligheden hindrer dem i at gøre karriere. Et eksempel er Idas chef Ole, der siger, at "det er vigtigt at signalere over for kvinderne, at det er ok, de også prioriterer familien".

Samme chef har valgt at give Idas mandlige kollega en stor opgave og en forfremmelse, hvilket han forklarer med, at han ikke ønsker at give Ida dårlig samvittighed, hvis hun prioriterer familien.

Men sagen er, at Ida gerne vil gå efter karrieren, men bliver hindret i det af sin chef, der tager det som givet, at en mor foretrækker at bruge al sin tid på børnene.

I Danmark har vi langt færre kvindelige chefer på topposter end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Forleden kom det frem, at udviklingen går tilbage: Fra at have fem kvindelige topledere blandt de 43 danske børsnoterede virksomheder med en værdi på over 1 milliard euro, så bliver der fremover kun to: Tre af de fem træder tilbage i den kommende tid og bliver erstattet af mænd. Kun én ud af ti topchefer i Danmark vil dermed fremover være kvinde.

Det bærer moderskabsmuren helt sikkert en stor del af skylden for.