Seniorforsker til Klimarådet: Åbn øjnene for skovrejsning til CO2-lagring

Klimarådet leder efter egnede teknologier til CO2-binding. En velkendt, velafprøvet om end lidt bedaget teknologi er skovrejsning.

Desværre er det ikke på lystavlen hos Klimarådet. Selvfølgelig skal vi forske i nye teknologier til CO2-lagring, men vi må også godt overveje pris og effekt. 
 
Der er heldigvis et udbredt ønske, at Danmark skal øge sit skovareal. Vi har i dag kun 14 procent skov, men der er politisk enighed om at øge skovarealet til 25 procent. Det blev formuleret allerede i 80'erne, og ønsket om at dække en fjerdedel af landet med skov tjener i dag det oplagte formål, at en almindelig dansk skov binder cirka ti tons CO2 per hektar årligt.  

Priseffektiv løsning 
Hvis vi derfor øger skovarealet til 25 procent, skal vi plante skov på 500.000 hektar af de 2.660.000 hektar, vi i dag bruger til landbrugsjord.

Da vi taler om god landbrugsjord og det forhold, at vi selv kan vælge træarter, er det realistisk at forvente en samlet binding af CO2 på ti millioner tons per år, da den gode landbrugsjord giver høj tilvækst og binding. 

Til Klimarådet skal der lyde en opfordring til at åbne øjnene for skovrejsning og skovdrift, som fint kan kombineres med energi- og ressourcesystemer som sol og vind.

Palle Madsen
Seniorforsker, InNovaSilva

Skovrejsning koster cirka 30.000 kroner per hektar, som så over en 25-årig periode vil kunne binde 250 millioner tons CO2 for en pris på 15 milliarder kroner eller i prislejet 60 kroner per bundet tons CO2.  

Til sammenligning forventer landbruget ved pyrolyse og omdannelse til 'biokul' at opsamle cirka 50 procent af deres CO2-udledning til en pris på cirka 870 kroner per tons CO2. Det regnes tilmed for at være et godt tilbud!  
 
Landbrugsstøtte til skovrejsning 
Problemet er, at ingen fornuftig landmand eller dennes bank vil plante skov uden et tilskud, der kan konkurrere med landbrugstilskuddet på cirka 1.900 kroner per hektar årligt. Det tilskud forsvinder, hvis landmanden planter træer. Derfor bør landbrugstilskuddet også kunne gives til nye skove, hvor skovrejsning er tilladt.  

Hvis også staten lagde et tilskud, som tak for at bidrage effektivt til CO2-målsætningen - eksempelvis proportional med de påtænkte CO2-afgifter, så vil nye skove nemt kunne konkurrere med landbrugsdrift for lodsejeren her og nu. 

Skovrejsning og en effektiv klimaindsats ville dermed gå hånd i hånd, billigt og effektivt. 

Hertil kommer en positiv effekt ved opbremsning af den CO2-belastende landbrugsdrift, og at vi får skove, der kan levere træ, der er verdens mest bæredygtige byggemateriale. Det vil i vid udstrækning kunne erstatte CO2-tunge byggematerialer som stål og beton, og CO2-effekten af dette er faktisk større end af skovens CO2-binding.

Til Klimarådet skal der lyde en opfordring til at åbne øjnene for skovrejsning og skovdrift, som fint kan kombineres med energi- og ressourcesystemer som sol og vind.

Skoven er en metode, der virker, og vi undgår at stå alene med meget dyre løsninger, som måske kan levere effekt, men til en meget højere pris og måske også risiko.