
BRUXELLES: Når de 720 medlemmer af det nyvalgte Europa-Parlament i næste uge samles i Strasbourg for første gang siden valget i juni, har en af danskerne gode chancer for at rykke op i Parlamentets topledelse.
Den socialdemokratiske gruppe S&D har valgt 56-årige Christel Schaldemose som kandidat til en af de fire eller fem af 14 pladser som næstformand i Europa-Parlamentet, socialdemokraterne kan regne med at få.
Hele Parlamentets nye ledelse – formanden, næstformændene og de såkaldte kvæstorer – skal først vælges endeligt på tirsdag af hele den europæiske folkeforsamling, så derfor er ingen formelt udnævnt endnu.
Men fordelingen af næstformænd aftales på forhånd mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse, og ifølge den forhåndsaftale får S&D fire eller muligvis fem af dem denne gang.
Eftersom Christel Schaldemose er blandt de fire første på de europæiske socialdemokraters liste, så må hun formodes at blive udnævnt. I så fald bliver hun den første danske næstformand i Europa-Parlamentet i 25 år.
Venstremanden Bertel Haarder var næstformand 1997-1999, og før ham havde den tidligere konservative statsminister, Poul Schlüter, den titel i årene 1994-1997.
De 14 næstformænd kan lede plenarsamlingerne som stedfortrædere for parlamentsformanden, og de udgør en del af det såkaldte præsidium, som er Parlamentets øverste organisatoriske ledelse.
Præsidiet træffer for eksempel afgørelse om parlamentsmødernes afvikling, samt administrative og personalemæssige spørgsmål og Parlamentets budget.
Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet i 18 år, siden hun kom ind i 2006 for at afløse Henrik Dam Kristensen. Siden er hun blevet valgt ind fire gange: 2009, 2014, 2019 og senest 9. juni i år, hvor Schaldemose fik over 142.000 personlige stemmer.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"


















