Solrød Kommune henter ny chef fra Holbæk Kommune.
Nærmere bestemt tiltræder Jens Saabye Jensen 1. oktober som ny teknisk chef for Teknik og Miljø. Han kommer fra en lignende stilling som strategisk leder for Sekretariatet Vækst og Bæredygtighed.
Det skriver Solrød Kommune i en pressemeddelelse.
Og det er et jobskifte, som glæder administrerende direktør i Solrød Kommune Henrik Winther Nielsen.
"Jens Saabye Jensen er en erfaren herre med en bred viden inden for det store felt af arbejdsopgaver, der er i en afdeling som Teknik og Miljø. Vi glæder os rigtigt meget til samarbejdet med Jens og byder ham velkommen som ny teknisk chef her i Solrød Kommune," siger Henrik Winther Nielsen i pressemeddelelsen.
Jens Saabye Jensen overtager stillingen efter Jens Bach, der fortsætter karrieren i en stilling som centerchef i Plan og Miljø i Næstved Kommune.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




















