Steen Gade: Kommunerne skal have bedre mulighed for at handle på grøn omstilling

Er Danmark for lille, når grøn omstilling bliver konkret? Det er det spørgsmål, jeg sidder tilbage med, når jeg prøver at få styr på, hvad det var, der skete ved kommunalvalget. Der er mange analyser om både det ene og det andet. For eksempel både at det var et skridt til venstre, og at det var et skridt til højre. Bare for at vise spændvidden i den offentlige debat.

Når man tager klima- og miljøbrillerne på, tegner der sig også ganske modstridende billeder. Mange har lyst til at se det som endnu et grønt valg på linje med valget til de sidste to valg, henholdsvis til Europaparlamentet og Folketinget. En række undersøgelser giver anledning til den tolkning.

Grønne konflikter
Men hvis man prøver at finde ud af, hvad der faktisk har været de store konfliktpunkter rundt omkring i dronningeriget, bliver man mindre skråsikker. I adskillige kommuner har det nemlig handlet om modstand mod solcelleparker i det åbne land og om modstand mod nye vindmøller på land. Etablering af landvindmøller er næsten gået i stå. Kommunernes Landsforenings miljøudvalgsformand, Birgit S. Hansen, forklarer det sådan: "Det skyldes manglende placeringsmuligheder og voldsomt stigende borgermodstand".

Danmark er simpelthen blevet for lille til at rumme både den grønne omstilling, og så alt det vi gerne vil.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

 
Andre steder har de grønne konflikter handlet om modstand mod tæt bebyggelse og højere huse, der jo for bare få år siden var alment accepteret som en vigtig del af klimaløsningen. På grund af lavere energiforbrug, mindre brug af landarealer og natur og mere miljøeffektiv transport. Andre steder var det modstand mod  naturvenlig håndtering af vandløb, og andre steder var der ligefrem kamp for at beholde og få flere parkeringspladser i bycentrum. Altså rigtig mange argumenter der ofte betegnes som "ikke i min baghave". Nogle steder er der dog også eksempler på det modsatte. Nemlig "mere natur i min baghave", som for eksempel debatten om Amagerfælled i København.

Det er det mudrede baghave-billede, jeg ser. Ja natur, miljø og klima indgår, men åbenlyst på forskellige og nogle gange modsat rettede måder. Her i slutningen af 2021 er det ved at gå op for de fleste, at vi skal til at tage alvorligt fat. Det er ved at blive alvor, og så kommer det jo tættere på. 

Fremtidens arealanvendelse
Danmark er simpelthen blevet for lille til at rumme både den grønne omstilling, og så alt det vi gerne vil. Både som samfund og personligt. Og mange borgere står åbenlyst rådvilde og føler, at de ikke rigtigt er inddraget i de svære afvejninger. I det mindste er det den tolkning af resultatet, jeg hælder mest til.

Vi fik ellers klar besked, da Teknologirådet i 2015 offentliggjorde sin meget grundige analyse af konsekvenserne af allerede vedtagne planer og mål for arealanvendelsen. Nemlig at vi havde brug for 130-140 procent af Danmarks areal. Og siden er målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 kommet til med pres på udbygning af vedvarende energi på land og udtag af lavbundsjorde. Nye ambitiøse mål for langt mere natur og biodiversitet er på vej i EU-samarbejdet, og landbrugsaftalen om klima og kvælstof lægger op til, at diskussionen om arealer nu også flytter ud i fjordene ved muslingeproduktion for at fjerne kvælstof fra landbruget. 

Det er lokalt den grønne omstilling kan gå helt i stå, men det er også her den kan håndteres kreativt og inddragende med mod på fremtiden.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

 
På borgernes topmøde i forbindelse med projektet om prioritering af fremtidens arealanvendelse ønskede de fleste klogeligt, at vi bør arbejde for at flere funktioner kombineres på samme areal. En vigtig konklusion som det politiske system endnu ikke for alvor har reageret på, og som presser sig på.

Men selv det er bare ikke nok. Det bliver endnu mere vanskeligt fremover, for mange ønsker jo heller ikke, at vores husdyr skal fodres med soya, der risikerer at komme fra afbrændte skovarealer i Amazonas. Allerede om godt et år vil Thise Mejeris produkter komme fra køer, der fodres med indenlandsk produceret kraftfoder.

Kommunerne skal kunne handle på grøn omstilling
Alt det stiller skarpt på de nyvalgte i kommunerne og på Folketinget. Mange har diskuteret den grønne omstilling, som om det kun var Folketingets arbejdsområde. Det er efter min mening helt forkert, og Folketinget bør straks forbedre kommunernes muligheder for at handle.

Helt aktuelt bør Folketinget forbedre kommunernes muligheder for arealplanlægning ved at gennemføre en helhedsorienteret planlægning, så kommunerne - og efter min mening også regionerne - kan planlægge intelligent og flersidig anvendelse af arealerne bliver mulig.

Det skal Folketinget gøre ved at give kommunerne mulighed for at ekspropriere til energianlæg på land med langt større hensyntagen til naboer og natur og med økonomiske fordele direkte til lokalsamfundet. Folketinget skal også gøre det let for kommunerne at få solceller på alle tage, og ved at åbne for grønne frikommuner og udveksling af grønne erfaringer.

Grøn omstilling er den vigtigste opgave for de nyvalgte
Stort set alle danske kommuner har sagt ja til at lave klimaplaner frem til 2030, mens en mindre gruppe allerede har lavet disse planer. Så det første introduktionskursus for de nyvalgte bør handle om klimaplanlægning, og om hvordan de får deres borgere med hele vejen. Ikke alene når det gælder procenter, men også når det gælder helt konkret. Kommunalvalget viste, at det nok både er det vigtigste og det vanskeligste.

Det er lokalt den grønne omstilling kan gå helt i stå, men det er også her den kan håndteres kreativt og inddragende med mod på fremtiden. Det bliver de nyvalgtes vigtigste opgave, når vi nu næsten missede chancen i valgkampen.