Støttepartier revser S for at frede håndværkerfradraget

FINANSLOV: Håndværkerfradraget står uændret tilbage efter de afsluttede finanslovsforhandlinger trods modstand fra samtlige støttepartier og Alternativet. SF og Enhedslisten kalder ordningen både skør, socialt skæv og ligefrem idiotisk, men erkender, at socialdemokraterne var urokkelige under forhandlingerne.

S står alene blandt aftaleparterne om støtten til håndværkerfradraget. Men det var nok, og til støttepartiernes ærgrelse står ordningen uændret efter de afsluttede finanslovsforhandlinger.
S står alene blandt aftaleparterne om støtten til håndværkerfradraget. Men det var nok, og til støttepartiernes ærgrelse står ordningen uændret efter de afsluttede finanslovsforhandlinger.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

En af de største syndere på energiområdet er vores bolig. Og så er det jo helt idiotisk, at vi ikke på nogen måde målretter pengene til grønne tiltag.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Finansordfører

Der var plads til smil og overskud til at rose hinanden, da regeringen med støttepartier og Alternativet mandag aften landede sin første finanslov.

Men det møder nu kritik fra flere af regeringens aftalepartnere, at håndværkerfradraget, den såkaldte Boligjobordning, efter årets afsluttede finanslovsforhandlinger står urørt tilbage.

Spørger man Enhedslisten og SF's finansordførere, opfylder fradraget nemlig ikke et eneste af de formål, som rød blok skal måles på i de kommende år. 

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 − et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form − denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 − støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form er fradraget splittet i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til udvalgte serviceydelser er på 6.100 kroner årligt, mens der gives fradrag for udvalgte − primært grønne − håndværksydelser på op til 12.200 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system, foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent. Regeringen havde lagt op til at fjerne fradragsretten for håndværksydelser og målrette ordningen mod serviceydelser, men ordningen blev bevaret stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

I foråret indledte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forhandlinger om ændringer i ordningen. Socialdemokratiet erklærede sig i den forbindelse klar til at fortsætte ordningen, selvom det flere gange tidligere har erklæret sig imod. Efter valget har skatteminister Morten Bødskov (S) meldt ud, at regeringen fastholder kursen og ønsker at fortsætte ordningen.

Siden 2011 har skatteydere trukket over 31 milliarder kroner fra i boligjobfradrag, hvilket svarer til knap ni milliarder kroner i tabte skatteindtægter.

Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen sidste år.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024