Susanne Juhl
Leo LarsenStor profil bliver ny bestyrelsesformand for Hofor og Biofos

Københavns Kommune har indstillet Susanne Juhl som formand for bestyrelserne for henholdsvis hovedstadsområdets forsyningskoncern Hofor og spildevandsrensningskoncernen Biofos.
Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.
Susanne Juhl afløser dermed Leo Larsen, der har været formand for begge bestyrelser i 13 år. Leo Larsen bebudede sin afgang fra posten tidligere på året.
“Jeg glæder mig meget til at blive bestyrelsesformand for de to største leverandører af forsyning i hovedstadsområdet og til samarbejdet med de mange ejer-kommuner. Det er to virksomheder, som er en vigtig del af folks liv og har meget ambitiøse mål for bidrag til Danmarks grønne omstilling," siger Susanne Juhl i samme pressemeddelelse.
Den nye formand er en af Danmarks helt store profiler inden for forsyningsvirksomhed, økonomi, ledelse, bæredygtighed og infrastruktur, og hun har en lang liste af topposter, tillidserhverv og bestyrelsesmedlemsposter på sit CV. Blandt andet administrerende direktør for HMN Naturgas I/S, og forhenværende næstformand i M.J. Eriksson A/S og Nanuoil A/S. Derudover er Susanne Juhl også medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende en grøn skattereform.
“Jeg kender allerede Susanne Juhl, som en stærk samarbejdspartner, der er fokuseret på at opnå gode resultater via dialog. Jeg ser derfor frem til et fortsat godt og stærkt samarbejde med Susanne og vores engagerede bestyrelser,” siger administrerende direktør i Hofor Lars Therkildsen, om valget af den nye formand.
Susanne Juhl vil formelt blive valgt til bestyrelsesformand på de kommende generelforsmalinger i henholdvis Hofor- og Biofos-selskaberen ultimo maj måned.
Omtalte personer

Susanne Juhl
Formand, Aarhus Havn, formand, Hofor, formand. Biofos, næstformand, M.J. Eriksson, bestyrelsesmedlem, bestyrelsesleder, Fonden Divers, medlem af DBUs Etiske Udvalg

Leo Larsen
Fhv. adm. direktør, Sund & Bælt, fhv. departementschef, Miljøministeriet, i bestyrelsen for Hovedstadens Letbane, formand for bestyrelsen i Ejendomsfonden Block/44Møen
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet
- Kommunerne bør få lov til at skabe lokal grøn elproduktion uden om anlægsrammen
Nyhedsoverblik

Dan Jørgensen opfordrer europæerne til at arbejde hjemme

Ny energikrise får europæiske ledere til at kræve grønne forringelser

Sverige truer med at kappe energikabler til Danmark

Dan Jørgensen blev overhalet af virkeligheden inden stort udspil. Nu presser lande på for billigere strøm her og nu

















