Strømsvigt i Sydvesteuropa advarer om et europæisk elnet, der halter 

Det handler ikke kun om flere ledninger, men om smartere løsninger. Om digitalisering. Om bedre grænseoverskridende samarbejde.

Og om at forbrugsfleksibilitet bliver lige så værdifuldt som elproduktion i vores markedsdesign.

Vi må ikke lade os forlede af de fossile argumenter om, at olie og kul skal tilbage i energiforsyningen for at skabe stabilitet og energisikkerhed.

Det kan godt lade sig gøre med en energiforsyning baseret på vedvarende energi, men det kræver udbygning af og investering i elnettet.

Desværre står mange af de nødvendige udbygninger i stampe. Tilladelser trækker ud i årevis. Borgerprotester, lokalpolitik og koordinationssvigt forsinker anlæg, som alle ellers er enige om, er nødvendige.

Danmark står stærkt i den grønne omstilling, men vores succeshistorie afhænger af, at vi er tæt koblet på vores naboer.

Morten Helveg Petersen
Formand, Synergi

I nogle tilfælde ser vi klimamål og biodiversitetsmål komme i direkte konflikt. Beslutningstagerne må tage ansvar og sikre, at energiinfrastruktur behandles som kritisk og grøn – og dermed prioriteres derefter.

Danmark står stærkt i den grønne omstilling, men vores succeshistorie afhænger af, at vi er tæt koblet på vores naboer.

Vindstrøm fra Nordsøen gør kun gavn, hvis den kan eksporteres og balanceres på tværs af landegrænser. Og med ambitiøse planer for energiøer og havvind bliver elnettet den egentlige flaskehals – ikke produktionen.

På tilsvarende vis også over Pyrenæerne, der i årtier har været en europæisk flaskehals. Blackoutet i Sydvesteuropa gjorde én ting krystalklar: forbindelserne over landegrænserne halter – især mellem Spanien og Frankrig.

På trods af årtiers europæisk samarbejde og fælles energiunion er der næsten ingen elforbindelse over Pyrenæerne.

Faktisk har Spanien og Portugal i årevis været noget nær en energimæssig ø i Europa.

Det er ikke bare ineffektivt – det er dybt problematisk. Når vi skal balancere svingende sol- og vindproduktion på tværs af regioner, er grænsekrydsende infrastruktur afgørende.

Det gælder ikke kun for Sydvesteuropa, men for hele kontinentet.

Uden stærke forbindelser er solidaritet, forsyningssikkerhed og grøn strømudveksling blot politiske floskler.

Den Iberiske halvø er Europas energimæssige ø. Interkonnektionsniveauet mellem Spanien og resten af EU er kun to procent, hvilket er langt under EU's mål om ti procent i 2025 og femten procent i 2030 ifølge det spanske energiselskab Red Electrica.

Dette gør den iberiske halvø til en af de mest isolerede regioner i det europæiske elnet. Og over 67 procent af tiden i 2024 var forbindelsen mellem Spanien og Frankrig overbelastet i day-ahead-markedet, hvilket førte til betydelige prisforskelle og begrænset strømudveksling ifølge det fælleseuropæiske energiagentur, ACER. 

Sagt med andre ord: Vores grønne fremtid går gennem kablet.

Hvis vi vil sikre både forsyningssikkerhed, klimamål og økonomisk konkurrenceevne, skal investeringer i elnettet opprioriteres politisk – i EU, i medlemslandene og lokalt.

Vi skal forenkle og forkorte tilladelsesprocesserne. Vi skal belønne fleksibilitet. Og vi skal sikre, at energiinfrastruktur får samme strategiske status som vindmølleparker og solanlæg.

Det er ikke bare god klimapolitik. Det er sund fornuft.