Styrelse: Et vandselskab er ikke nødvendigvis effektivt, fordi det er forbrugerejet

Af Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Den økonomiske regulering af vandselskaberne understøtter deres grønne omstilling og selskabernes økonomiske ansvarlighed. Alt sammen til gavn for kunderne.

De seneste mange uger har debatten om reguleringen af vandsektoren rullet. Senest har Søren Heegaard fra spildevandsvirksomheden Biofos skrevet her i Altinget, at reguleringen spænder ben for at investere i grøn omstilling. Og Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, har argumenteret for, at reguleringens besparelser på vandregningerne er teoretiske, fordi selskaberne har optaget gæld i perioden.

Jeg er ikke enig, og det er ærgerlige budskaber, da effekterne af reguleringen faktisk er de stik modsatte.

Gæld er udtryk for ansvarlighed
Reguleringen fremmer selskabernes incitament til at kigge på, om de kan finansiere deres aktiviteter bedre. Reguleringen er også med til at understøtte en effektiv drift, så der er penge til fremtidige investeringer i for eksempel grøn omstilling, uden at vandpriserne stiger unødigt. Ledelsen tvinges til at gøre sit ypperste for at drive selskabet så effektivt som muligt, så det også kunne klare sig, hvis det havde været på et marked med konkurrenter.

Med hensyn til større gæld i sektoren, så er det vores vurdering, at den indtil nu er udtryk for stigende økonomisk ansvarlighed hos vandselskaberne. Det skyldes, at lånefinansiering kan være væsentligt billigere end kontantfinansiering.

Der er ikke mange sektorer, hvor det er lige så nemt at få dækket udgifter til grøn omstilling som i vandsektoren.

Jacob Schaumburg-Müller
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Og i forhold til behovet for fremtidige investeringer i for eksempel grøn omstilling, så har vandselskaberne allerede meget gode muligheder for at finansiere dem. Der er ikke mange sektorer, hvor det er lige så nemt at få dækket udgifter til grøn omstilling som i vandsektoren, hvor udgifter hertil kan lægges oven i vandprisen, når for eksempel kommunen godkender det. Den økonomiske regulering er blot med til at sikre, at det ikke sker til overpriser, som kunderne skal betale.

Det er selvfølgelig vigtigt, at reguleringen muliggør de nødvendige investeringer. Vi er også snart klar med en analyse, der undersøger, om de selskaber, der er reguleret, har haft samme udvikling i forsyningssikkerhed som sammenlignelige selskaber, der ikke er reguleret.

Effektiviseringspres på naturlige monopoler
Søren Heegaard nævner også muligheden for at indføre aftalebaseret regulering. Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kigger hele tiden på, om reguleringen kan forbedres, og aftalebaseret regulering har vi set på i to artikler, som er at finde på vores hjemmeside.

Det centrale er at realisere det store effektiviseringspotentiale i sektoren til gavn for forbrugere og virksomheder. Det forudsætter, at der fortsat er et effektiviseringspres på naturlige monopoler. Så det skal i fald gøres klart, hvad aftalebaseret regulering eventuelt vil kunne bidrage med.