Tænketank: Lokalt medejerskab er vejen til mere grøn energi

Den ulige fordeling splitter

Alt for ofte oplever borgere og lokalsamfund, at store vindmølle- og solcelleprojekter bliver planlagt uden reel lokal inddragelse og medejerskab.

Det ændrer ikke ved, at mange borgere føler sig reduceret til passive modtagere af beslutninger, de ikke har haft mulighed for at præge.

Jens Jonatan Steen
Adm. direktør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Beslutningerne er truffet på forhånd, og de økonomiske gevinster havner hos energiselskaber langt væk og de få lodsejere, der ejer jorden, hvor anlæggene skal stå. 

Den ulige fordeling af gevinster splitter lokalsamfund. Som en borger i Sønder Vium i Vestjylland formulerer det i DR-dokumentaren “Ikke i min baghave”: “Det er fåtallet man hjælper. Det er flertallet, det går ud over”.

En anden beskriver følelsen som “den store stygge ulv, der kommer fra storbyen med deres penge og tromler hen over vores lille lokalsamfund”.

Tilbage står naboerne med støjen, generne og en landskabsændring, de ikke har haft indflydelse på. Det skaber modstand. Ikke mod energien – men mod modellen.

De senere år er kompensationsordninger til naboer og til de kommuner, der går forrest, blevet forbedret, og intentionerne er gode.

Men det ændrer ikke ved, at mange borgere føler sig reduceret til passive modtagere af beslutninger, de ikke har haft mulighed for at præge.

Det mærkes i kommunerne, for det er i byrådssalene, at beslutninger om nye VE-projekter bliver truffet.

I Ringkøbing-Skjern – en kommune, der ellers har været blandt frontløberne – har en ophedet debat om nye energianlæg præget kommunalvalgkampen. Og de står ikke alene.

Rundt om i landet balancerer kommunalpolitikere mellem klimamål og lokal opbakning, og flere steder har man valgt at udskyde godkendelser af nye projekter til efter kommunalvalget.

Andelstanken skal genoplives

Hvis vi skal i gang med at udbygge grøn energi på land igen, er der behov for et opgør med den måde, vi gør det på i dag.

Borgere og lokalsamfund skal ikke bare høres – de skal have mulighed for at være medejere af de projekter, de skal lægge jord og udsigt til.

Medejerskab findes allerede i mange former. Det kan være andelsejede forsyningsselskaber, der investerer i energiproduktion.

Det kan være borgerdrevne energifællesskaber, hvor naboer producerer, deler og forbruger strøm og varme i fællesskab.

Hvis vi fremover skal se flere lokalt forankrede energiprojekter, kræver det, at flere kommuner begynder at indtænke medejerskab i deres planer for sol og vind. 

Jens Jonatan Steen
Adm. direktør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Det kan være vindmøllelaug, hvor borgere går sammen om at eje andele i møller for at gøre noget godt for klimaet og samtidig tjene en skilling.

Eller det kan være større, developer-drevne-projekter, hvor en del af ejerskabet åbnes op for det omkringliggende lokalsamfund.

Fælles for modellerne er, at de virker. Når lokalsamfund og borgere har en reel andel i projekterne, bliver modstand vendt til medvind.

Det kan man se ved egne øjne ved at tage til havnen i Thyborøn. Her er 2.800 borgere gået sammen om at eje verdens største vindmølle på land.

Den står nu på havnen med sine 266 meter – rejst uden en eneste klage, fordi projektet er skabt af lokalsamfundet, som både deler ansvaret og overskuddet. Det er sund, vestjysk fornuft.

Andelstanken er nemlig ikke ideologisk – den er praktisk. Netop derfor har den historisk formået at samle danskere på tværs af politiske skel om at løse store samfundsudfordringer i fællesskab.

Den evne har vi brug for at genoplive, for i dag står alle med hver deres del af problemet: Kommunerne kæmper med at nå deres klimamål. Borgerne føler sig kørt over. Og udviklerne ser deres projekter strande.

Lokalt medejerskab tilbyder en vej frem, der både forener interesser og bygger bro mellem fløje.

Danmarksdemokraterne har for nylig foreslået at genindføre et lovkrav om lokalt medejerskab i vedvarende energiprojekter - et forslag, der burde kunne samle bred opbakning.

Medejerskab skal indtænkes

Hvis vi fremover skal se flere lokalt forankrede energiprojekter, kræver det, at flere kommuner begynder at indtænke medejerskab i deres planer for sol og vind. Nogle er allerede i gang.

I Thisted Kommune er borgerne med fra begyndelsen. Her arbejder man målrettet på, at lokalsamfund får andele i nye VE-projekter, og man har endda afholdt lokale folkeafstemninger om de enkelte projekter for at tage temperaturen på opbakningen.

Det er et konkret bud på, hvordan lokaldemokrati og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.

Men for ikke at ende med 98 forskellige løsninger er der brug for, at kommunerne går sammen om fælles rammer og redskaber for medejerskab.

Med kommunalvalget i horisonten er det et oplagt tidspunkt at tage fat. Kommuner kan vælge at prioritere projekter med lokalt medejerskab, når nye ansøgninger lander på bordet.

De kan støtte borgerdrevne energifællesskaber med facilitering i den ofte svære opstartsfase.

Og de kan indskrive konkrete målsætninger for medejerskab i deres strategier for energiomstillingen, så det ikke kun bliver en vision, men en konkret retning.

Lokalt medejerskab er en realistisk og samlende vej ud af dødvandet i energiomstillingen.

Nu er det op til kommunalpolitikerne at gribe muligheden – både for klimaets skyld og for sammenhængskraftens.