Teknisk videnskab, naturvidenskab og innovation bliver de store tabere

Af Lars Aagaard og Anders O. Bjarklev
Hhv. Adm. direktør Dansk Energi og rektor DTU.

Regeringens forslag til en finanslov er et kraftigt angreb mod den tekniske og erhvervsrettede forskning i Danmark. Regeringen skærer hårdt i en række af de puljer, der fungerer som bindeled mellem industri og forskning, og som har skabt masser af danske arbejdspladser – herunder i eksportorienterede virksomheder.

Regeringen lægger op til at beskære Innovationsfonden kraftigt, men procentuelt rammer sparekniven især det målrettede EUDP-program for energi og miljø. Her skærer Lars Løkke Rasmussens regering bevillingen ned med ca. 325 mio. kroner om året, så der fremadrettet kun er godt 50 mio. kr. tilbage i puljen. Selv med regeringens netop udmeldte forslag til forskningsreserven er der tale om betydelige besparelser.

Underlig prioritering fra regeringen
Det er vanskeligt at forstå, at regeringen skærer på de innovationsfremmende forskningspuljer. Med skarp præcision rammer regeringen den tekniske og erhvervsrettede forskning.

Det gælder for forskningen som alle andre dele af vores samfund, at der skal prioriteres. Det undrer os dog, at regeringen vælger at spare dybt på netop de steder, hvor fokus er på teknisk forskning, udvikling og innovativt samspil mellem universitet og erhvervsliv.

Lars Aagaard og Anders O. Bjarklev
Hhv. Adm. direktør Dansk Energi og rektor DTU

Det er underligt al den stund, at vi har en regering, som bryster sig af at ville vækst, der taler om betydningen af private arbejdspladser som grundlag for velfærd, og der bekymrer sig om vores eksporterhvervs konkurrenceevne.

De markante besparelser på forskning, udvikling og demonstration vil få håndfaste konsekvenser, kort efter finansloven er vedtaget. Nedskæringer i den størrelse får konsekvenser for både forskning og uddannelse. Udviklingsprojekter bliver droppet, undervisningsmiljøer bliver forringet, og det dynamiske samspil mellem forskning og erhvervsliv bremses.

Uventet udgangspunkt for forhandlinger
På den længere bane får vi færre ingeniører, med mindre indsigt i erhvervslivets forhold, færre højteknologiske produkter, der igen fører til tab af eksportindtægter og højtlønnede job, som kan finansiere vores velfærd.

Det gælder for forskningen som alle andre dele af vores samfund, at der skal prioriteres. Det undrer os dog, at regeringen vælger at spare dybt på netop de steder, hvor fokus er på teknisk forskning, udvikling og innovativt samspil mellem universitet og erhvervsliv.

Finanslovsforhandlingerne starter nu. Regeringen har med sit udspil skabt et meget uventet udgangspunkt. Vi kan derfor kun appellere til, at alle ansvarlige partier går til forhandlingerne med krav om, at besparelserne på de innovationsfremmende midler tages af bordet. Ikke for at redde regeringen, men for at redde Danmark.